Kræsne Kribensis
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
Alice — 3. februar 2011, 15:41
Er kribensis svære at fodre ? Vores viser slet ikke interesse for hverken flagefoder eller frostfoder ................Hvad stiller jeg op med dem ?
Jeg har aldrig haft kribensis før, og jeg er godt klar over at de lige skal falde til i akvariet, men jeg synes de har en lidt mærkelig adfærd. De befinder sig helst i toppen af akvariet, og mange gange i lodret position ..............Det bør de vel ikke gøre, vel ?. Vores nye han kribensis føler åbenbart sig tryg ved vores Perle gurami han, han holder sig meget til ham, oppe under nogle flydeplanter.
Lige til lidt info så har vi et juwel akvarium på 180L, som indeholder følgende fisk. 3 Perle guramier ( 1 han og 2 hunner ) 6 kobberpansermaller, 2 siamesiske algeædere, og 2 sejlfinne mollyer. Desuden er akvariet meget tæt beplantet og der er sat indtil flere huler ned i bunden - Burde det ikke være gode vildkår for kribensis ?
Knudderik — 3. februar 2011, 16:30
Jeg er heller ikke helt tilfreds med den adfærd du beskriver at de har. Jeg synes, at det lyder som om der er et eller andet problem med dem. De bør ikke gå i den øvre halvdel, og slet ikke i lodret position. Hvis din han overhovedet skulle vise interesse for din perlegurami, var det for at jage rundt med den.
Hvordan ser farverne ud på dine Kribensis? Kunne du evt smide et billede? Tit kan man blive klogere ud fra et billede.
Hvor mange Kribensis har du? Det kunne nemlig lyde lidt som om du har en meget dominerende han som jagter alle de andre op i akvariet, som jo ikke er megastort, men dog burde være stort nok til at kunne huse dem.
Det er fint med de mange huler og plantevækst, men jeg ville også sørge for nogle frie områder til Kribserne.
Mvh. Knudderik.
Alice — 3. februar 2011, 17:09
Jeg er ikke selv helt tryg ved deres adfærd .....................Dog er de nu begyndt at søge bunden og er osse begyndt at undersøge de huler vi har sat. Vi har kun de to kribensis som vi købte i går, og jeg formoder sandelig det er et par ( der er forskel på halens form ). Jeg har ingen fisk som jager dem op ................Mine Perle han er meget fredelig overfor dem, og tillader de går oppe under hans flydeplanter, og mine krebensis jager absolut heller ikke med hverken perlehannen eller nogen af de andre fisk.
De har frie områder, hvor vi har lagt sand ..............Hele forgrunden på vores akvarium er holdt rimelig frit, hvorimod der er tæt plantevækst i baggrunden. Og hulerne er halvvejs skubbet ind mellem planterne da jeg formoder det giver lidt tryghed.
Det er mig ikke muligt at vise billeder lige nu - cameraet skal først oplader. Men de er ret farveløse .........Dog synes jeg de har fået lidt flere farver nu end da de lige var kommet i akvariet - Måske de bare skal ha' tid til at vænne sig til deres nye omgivelser ? Og så håber jeg sandelig at deres apetit kommer, jeg må jo friste lidt ekstra med forskellige varianter af frostfoder.
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.