Nyt projekt, jeg har brug for jeres erfaringer..

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Tamoias — 23. januar 2011, 23:20

Hej alle kollegaer

Jeg er nu for alvor blevet ramt af akvariefeberen efter at jeg i maj sidste år anskaffede mig et Fluval Edge: http://www.akvarieplanter.dk/?option=com_agora&task=topic&id=5134&Itemid=198&
Der var mange der kom med den ene argumentation efter den anden om at det var mere eller mindre umuligt at får planter til at gro ordentligt i sådan et. Det så jeg som en udfordring og nu her ca. 9 mdr senere kører det bare super stabilt og jeg har god vækst hos både Crypt Parva og Pogostemon Helferi.. men hvad så nu??

Jeg ærgrer mig tit over at det ikke er stort nok, kan kun rumme 3-4 forskellige planter og der er meget begrænsede muligheder mht fauna. Her til eftermiddag luftede jeg så ideen omkring et helglas akvarium uden dækglas for kæresten. Fandt med vilje nogle ”meget taknemmelige” billeder, og ideen blev mere eller mindre godkendt (læs: den blev ikke afvist pure).

Jeg er meget grundig og nok også lidt nørdet når det kommer til sådan noget så har brugt mere eller mindre hele aftenen på at søge efter priser, udstyr mm så vil ligeledes bruge denne tråd som en huske/shopping-liste når projektet for alvor skal sættes i søen. Først lige en opdatering på hvad jeg har tænkt mig af udstyr det giver også et bedre udgangspunkt når jeg senere gerne vil have nogle gode råd til planter mm.

Jeg er dog begrænset af ikke at have særligt meget plads da vi bor i en 2 værelses og skal have tank nr 2. enten i soveværelset eller i stuen sammen med det andet.
For at få det maksimale ud af volumen påtænker jeg et hængefilter som ikke optager mere plads end højest nødvendigt.

- Akvarie helglas 54 l : http://www.avifauna.dk/helglas-akvarie-p-2998.html Jeg ved ikke hvad jeg skal synes om den sorte silikone men hvis der er nogen der har bedre forslag vil jeg meget gerne have feedback.
- Filter Aquaclear 30, optil 560 l/t, kan reguleres ned: http://cichlidecentret.biz/product.asp?product=9212
- Armatur: Hagen Glo T5 dobbeltarmatur 2x24 W: http://www.zooplus.de/shop/aquaristik/beleuchtung/t5_und_t8_aquarienleuchten/37599 Har kigget på arcadia også men synes den ser dyr ud…
- Bundlag: Akadama http://dansk-bonsai.dk/ Kan se det er på bud. 18L for 70 kr. det er da billigt er det ikke??
- Evt varmelegeme afhængigt af fisk og planter.

Så til spørgsmålene:

1. Hvilke rør? 865 og 827? Sys det er det jeg har set de fleste anbefale?
2. Hvilke planter? Jeg har været meget begejstret for Pogostemon Helferi, så den skal der være plads til. Kunne evt godt tænke mig at prøve en af rotala arterne, eller noget lignende stængelplante.
3. Har jeg brug for Co2 eller kan jeg bruge EasyCarbo?
4. Hvordan kommer jeg i gang med gødning?? Sticks i bundlaget eller skal der doseres dagligt? Er det overhovedet nødvendigt?
5. Vil det være muligt at lave et scape med planter udelukkende fra samme region i verden eller bliver det for svært at få ordentlig dybde??
6. Er der noget i vejen for ikke at have dækglas hvis man skal have fisk?

Nå, nu må jeg hellere begrænse mig, men ja i ved vel selv hvordan det er når man lige bliver ramt af et nyt projekt.. 😀

PS: Alt andet input er meget velkommen, jeg kan bruge alle jeres gode ideer.

/Mathias

kiksen — 23. januar 2011, 23:42

Du skal nok lige sætte dig lidt ind i hvilken fisk du vil ha inden du shopper, nogen kan godt finde på at springe. Det samme sker også for mine rcs fra tid til anden.

Park — 24. januar 2011, 01:20

- Akvarie helglas 54 l : jeg vil foreslå dette : http://www.garnelenhaus.de/77/485/aquarium-glasgarten-glas-garten-h-ada-60-45-45.html - klar overlegen kvalitet og udseende!
- Filter Aquaclear 30, optil 560 l/t - super filter!
- Armatur: Hagen Glo T5 dobbeltarmatur 2x24 W: fornuftigt!
- Bundlag: Akadama jeg kan ikke huske prisen!
- Evt varmelegeme afhængigt af fisk og planter - hvis det står ved stuetemp - er der ikke behov for varmelegeme!

Så til spørgsmålene:

1. Hvilke rør? 865 og 827? ja!
2. Hvilke planter? saml inspiration på div. aquascapingside og noter arter ned - derefter undersøg deres krav!
3. Har jeg brug for Co2 eller kan jeg bruge EasyCarbo? ja - jeg har ikke den vilde erfaring med Easy Carbo, men rigtig CO2 fungerer! 😉
4. Hvordan kommer jeg i gang med gødning?? Sticks i bundlaget eller skal der doseres dagligt? Det kommer an på, hvad du vil!
5. Vil det være muligt at lave et scape med planter udelukkende fra samme region i verden eller bliver det for svært at få ordentlig dybde? Det kan du sagtens gøre!
6. Er der noget i vejen for ikke at have dækglas hvis man skal have fisk? Nej, men visse arter kan godt finde på at hoppe ud af akvariet - og rejer kan ligeledes finde på at vandre ud af akvariet!

Tag et kig inde på akvarieplanter.dk - læs de relevante artikler og tråde du falder over og opret dernæst en tråd med de sidste spørgsmål! De fleste svar kan du finde på AP! 😛

Park — 24. januar 2011, 01:22

Hahaha, så lige din tråd på AP! 😀

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.