Mit første akvarium 54 L.. :)

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Ratcher — 31. december 2010, 13:30



Hej allesammen 🙂

Hvad synes i om mit første akvarium..?

Vh Leivur

Bruger #971132 — 31. december 2010, 13:48

Først og fremmest - fyld akvariet op, så man ikke kan se vandkanten!
Dernæst flere planter; til mellemgrunden og forgrunden. Den høje du har til højre vil sandsynligvis dø stille og roligt, da den efter min erfaring kræver ret meget lys og næring.
Jeg kan godt lide stensætningen, men den store i midten er ALT for dominerende. Flyt den eller fjern den helt.

Men jeg synes bestemt du er kommet godt fra start! 🙂

Ratcher — 31. december 2010, 14:37

Det er fyldt op, jeg tog det billede før jeg købte fiskene.. 😉

kan du forklare mig hvorfor jeg skal have flere planter..? ham der arbejdede i akvariebutikken sagde at tre var nok og jeg købte fire..? :?

Sølz — 31. december 2010, 14:44

Hej Ratcher,

Velkommen til en hyggelig hobby.
Umiddelbart ser det pænt, enkelt og "rent" ud = ren stil. Jeg er dog enig med Tobias i, at du skal have vand i akvariet således, at man ikke ser vandkanten. Det pynter også at flytte termometeret om på siden (og helt væk, når der skal tages billeder).
Jeg kan godt lide det stilrene farvevalg i grus, som harmonerer med stenene. Jeg synes dog også, at den store i midten er for stor - væk med den.
Varmelegemet ville jeg flytte helt over i ve. hjørne og pumpen op i højden således, at vandudstrømningen laver små bølgebevægelser i vandoverfladen - og så fjerne slangen til luft. De små bølgebevægelser er tilstrækkeligt til at ilte vandet og luftboblerne kan drive CO2 ud af vandet, hvilket ikke er så godt for planterne.

Jeg kan godt lide det enkle plantevalg - skrevet med det forbehold, at når man ikke ved, hvilke fisk, der er planlagt til at være i akvariet, så er det vanskeligt generelt at rose/rise akvaristen for indretningen - og dermed også for valget af planter - og ikke mindst antallet af planter.

Vi må altså høre mere om, hvilke fisk, der forventes at skulle leve i akvariet;)

Ratcher — 31. december 2010, 14:48

Lige nu lever der 4 stk Cardinal tetra, en er formentligt blevet spist i nat.. og så er der et par platy, sort hun og orange han.. og så er der en corydoras punctatas bundfisk..

så ved i det.. 😛 tak for svar det er dejligt med lidt respons.. 😉

Skal jeg bare fjerne luftslangen fra pumpen..?

Vh Ratcher

Bruger #971132 — 31. december 2010, 14:54

Kun én Corydoras? Fik du anbefalet det af din akvariemand? Corydoras er flokfisk og skal holdes mindst 5 sammen for at trives ordentligt. Og neon er en stimefisk, så 10 er et absolut minimum!
Meget af det folk i akvarieforretninger siger, kan man generelt ikke bruge til en skid. Mange forsøger bare at sælge dig noget i stedet for at tænke på fiskenes ve og vel. Men man lærer det hen ad vejen; har selv været der!

Jep, luftslangen fjerner du bare helt. Bare der er lidt bevægelse i overfladen, så bliver vandet iltet tilstrækkeligt 🙂

Ratcher — 31. december 2010, 15:01

hehe.. ok, tusind tak for svar.. 😛

ja han sagde det var ok kun at have en, jeg syntes også det var lidt mærkeligt da de i tanken hvor han tog den op af var lidt sammen som en stime.. :?

og jeg har også planer om at købe flere neon.. 😉 men ved heller ik hvor mange der kan være i en 54 L tank, vil nu helst ikke have at det bliver for meget.. :?

Vh Ratcher

Multi — 31. december 2010, 15:28

Jeg syntes at det er et rigtig fint akvarie du har dig der. Du er kommet godt fra start! Og det med at købe fisk på den "forkerte" måde i starten, tror jeg at de fleste har været ude for.😐 Så du er ikke alene!
Det er nogle vildt flotte sten du har fået fat i, syntes jeg! Dog ville jeg rykke den store sten et godt stykke tilbage, da den virker for dominerende så langt fremme. Prøv at sætte den lidt over halvvejs tilbage i akvariet, og se hvordan det ser ud. Men jeg ville absolut ikke fjerne den!!
Når du placerer sten, så skal du huske at de skal stå helt nede på bunden. Der må ikke være ét stenkorn imellem dem og bundglasset, da det kan ende meget slemt..*doh* Det gælder måske ikke så meget for de mindste af dine sten, men det er vigtigt med den største!
Jeg syntes forøvrigt at det er dejligt at du kommer herind og får råd og lign, i stedet for at du bare køber fisk til højre og venstre, som mange gør.😉
Men velkommen til en fantastisk hobby!😛

Multi — 31. december 2010, 15:34

Og når du skal ud efter flere planter, som du nok skal på et tidspunkt, så kan jeg forslå dig at købe planter fra "slægterne" anubias og cryptocoryner. De er meget hårdføre og meget flotte! Men ellers så se her: http://www.tropica.dk/planter.aspx der er der en masse plantebeskrivelser, så du kan læse om hvilke der kan trives i dit akvarium.
Og her er der noget om de forberedelser du skal have gjordt dig, ting at tænke på og hvordan du holder det hele kørende : http://www.tropica.dk/raadgivning/tropica-abc.aspx (se især under Pasning, det er der du er nu.)😉
Det er så frustrerende som ny at se sine smukke planter dø hen og ikke vide hvorfor, så derfor får du nogle links, så du ved hvad du skal gøre.😉

Ratcher — 31. december 2010, 15:38

Tak.. 😉 det er Færøske sten.. 🙂 du siger lidt over halvvejs tilbage, hvad så med planterne..? :/

hvorfor skal den helt ned (Stenen)..?

Ratcher — 31. december 2010, 15:41

tusind tak for support altså.. 😉

Multi — 31. december 2010, 20:15

#10

Hvis du nu sætter den største sten lige foran planterne? Eller rykker en plante, og sætter den ved siden af stenen? Bare ryk den mere tilbage, så den ikke virker så dominerende.

Og grunden til at stenen skal helt ned og stå på bunden, uden stenkorn mellem sten og bundglas, er at hvis stenen hviler på f.eks. et stenkorn, risikerer du at bundglasset revner. Men står den helt nede på bunden, sker der nok ikke noget. Og nu er stenen jo heller ikke viiildt stor..😉 Så sæt den bare helt ned, så behøver du ikke bekymre dig.

Ratcher — 31. december 2010, 20:18

Tak tak.. 😉

malthe1212 — 15. januar 2011, 20:32

du har købt det akvarie i bonnie dyrecenter som et starter sæt har det selv

thomaskaufi — 15. januar 2011, 20:54

#10 planterne skal du endelig rykke frem og dække med grus, det ser rigtig flot ud at de står fremme eller midt i akvariet, stenen skal stå på bunden, for hvis fiskene graver lidt eller der sker en bevægelse, kan stenen godt vælte om på siden, og med den størrelse kan du risikerer at glasset bliver knust i bunden; der skal ikke så meget til når der er højt vandtryk på. desuden ridser det glasset, og det er en forfærdelig lyd :/ men et rigtig flot akvarie! 😀 kan du ikke poste et billede af det med fisk i?

thomaskaufi — 15. januar 2011, 20:56

hov en lille rettelse, nu så jeg lige billedet tæt på, stenen vælter ikke, det er som multi siger. et lille stenkorn kan godt blive trykket ned i glasset og få det til at vælte 😛

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.