RCS og orkideer - ikke så god en ide?

Halløj.
I vores lille (30l) rejepøl er der en del af Red Moore roden der stikker op over vandoverfladen hvilket jeg havde planlagt at udnytte med et lille forsøg. Jeg har indkøbt en lille orkide type (Aerangis distincta) da konen godt kan lide disse mærkelige blomster samt at jeg tænkte det ville give opsætningen en ekstra dimension - især når den blomstrer.
Problemet er at efter jeg har sat den i har vores rejer opført sig særdeles mærkeligt. Hvor de før ikke var til at undgå at suge op ved vandskift da de var superaktive på alle tidspunkter og straks overfaldt alt mad de kunne finde er de nu næsten usynlige. De er der stadig og der er (endnu) ingen dødsfald men de er konstant i deres gemmesteder og kommer ikke ud på trods af fodring eller andet.


Da der ikke er sket andet for deres samfund i den pågældende periode og vandværdier er fine må det jo være orkideen der er skyld i misæren (dog har jeg fodret med nyklækkede artemia'er i denne periode men det påbegyndtes en halv uges tid før de blev sky - men har ikke kunnet finde noget om at dette skulle kunne være et problem).
Før jeg påsatte orkideen skyllede jeg den grundigt med vand men der kan jo måske restere noget pesticid eller anti-snegle middel tilbage?
Jeg har skiftet vand hver dag siden jeg så de opførte sig mærkeligt men det hjælper ikke synderligt.
Der er ikke andet mistænkeligt at se og deres fiske venner (Birgittae Rasbora) gemmer sig også.

Hvad bør jeg gøre?
1) fjerne orkideen (vil jeg helst undgå da den er bundet fast og er ved at etablere sig).
2) Flytte rejerne til vores andet akvarium? (vil jeg helst undgå da de sikkert vil forsvinde imellem alle planterne og aldrig dukke op igen samt at jeg helst ville holde det akvarium RCS-frit).
3) Se tiden an - der er "kun" gået fem dage og de er endnu i live så gentagne vandskift etc burde løse problemet efter lidt længere tid?
Bedste hilsner, og tak for alle råd,
Kasper

tror du skal se tiden an. Og vende tilbage med opdatering for det er et intersant forsøg 🙂

Jeg tror ikke på at orkideen afgiver noget til vandet, jeg har selv Spiranthes odorata i det ene af mine akvarier og det skaber ikke nogle problemer, men den står også under vand....
Jeg tror snarere at det du oplever er, at rejerne opfatter den nye genstand over vandoverfladen som en potentiel fjende og i sådant et tilfælde vil de netop gemme sig.
However, når de først finder ud af at der ikke sker noget, så vil de formentlig optage deres normale aktiviteter, men hvor lang tid der går inden de føler sig helt trygge i situationen er svært at sige...

Er det ikke bare, fordi, der måske nu er lidt foderrester(artemia) rundt i alle krogene, så rejerne ikke behøver at farte rundt. Nu kan de nu sidde i ro og mag i hver sit hjørne og hygge sig med artemia(rester)?
Men er du sikker på, at orkideen kan tåle dette. Jeg kender ikke denne orkide, men de fleste orkideer jeg har slået ihjel. Har jeg slået ihjel ved overvanding. For øvrigt en flot orkide. Skulle gerne ha haft sådan en.
Mvh. Roland Dreinø

Hmm - tre der mener at jeg bare skal se tiden an. Det vil jeg gøre så (det er jo også nemmest).

Ullits: Det er en meget interessant teori som også lyder særdeles plausibel. Så må jeg håbe de bliver lidt modigere med tiden (kan også passe emd at Birgittaerne ikke er kloge nok til at registrere en sådan trussel - de er underholdende men der kan ikke være meget hjerneaktivitet hos de små fisk :-)).
Rolan: Ja, det kunne blive fedt, tror jeg. Vi er så heldige at der er åbnet en dedikeret blomsterbutik lige om hjørnet der udelukkende sælger orkideer - heriblandt en del af de "vilde" og ikke fremavlede varianter (http://www.orkideimperiet.dk/).
Manden der ejer butikken virker som en specialist (og modig men butikken er et besøg værd - indrettet næsten som en regnskov med træer og deslige op af gulvet) og vi havde en længere snak om hvilke orkideer der ville kunne klare de forskellige og relativt specielle parametrer som en sådan akvarie-top plante ville kræve og denne variant skulle kunne klare både at få våde fødder samt de forskellige temperaturer.
Men hvem ved, det kan være den så småt rådner op, men det er jo et forsøg værd.
Jeg skal nok holde jer opdateret dels med om rejerne genvinder deres mod og dels om min orkide kommer til at trives.
Bedste hilsner,
Kasper

Lyder spændende. Jeg må vist aflægge den butik et besøg næste gang jeg er i Dk.
Mvh. Roland

øv nu kommer jeg til og penge på blomster 🙁 nå ja de ser jo godt ud*rødmer*

Nå - tænkte jeg lige ville opdatere den her situation. I dag er rejerne ude og omkring igen, hvilket så småt begyndte for en uges tid siden. De gjorde det langsomt, nærmest et skridt af gangen indtil de igen var over hele området. Jeg tror stadig på ideen om at det var skyggeprofilen af orkideen som de var nervøse over. Men det gik jo godt, heldigvis.
Orkideen har det fint og har sat et par nye blade (hvilket jeg tror er et godt tegn) og selvom en del rødder rådnede i begyndelsen ser den ud til at have sat nye så vi håber den trives.
Nu skal vi bare have de dumme rejer til at yngle.... tror jeg hælder noget is i akvariet i forbindelse med vandskiftet i dag, måske kan det få dem i gang....

Nå.
Nu, to måneder senere, må jeg erkende at dette Orkide-projekt var en dårlig ide. Hvor rejerne så småt begyndte at titte frem igen (men aldrig særligt helhjertet) gemte min flok af Boraras Brigittae sig konstant i planterne og kom kun frem hver tredje dag når sulten drev dem til det. Resultatet var et meget, meget tomt akvarium.
Jeg tog en hurtig beslutning i mandags og fjernede orkideen. Allerede tirsdag svømmede de fine små fisk forsigtigt rundt i akvariet igen og nu her i weekenden er alt som før. De har fået deres røde farve tilbage og står konstant i midten af akvariet hvorfra de uden frygt undersøger alt og alle i akvariet.
Så konklusionen må være at det var skyggen/konturerne af orkideen der skræmte dem og det var desværre ikke en ting de kunne lære at leve med. Så en orkide mindre men med de smukke fisk ude igen er jeg glad igen. I øvrigt så jeg i går at de små rejer endelig har leveret unger - og nøj hvor er sådan nogen dog små!
Bedste hilsner,
Kasper