54 liter

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

malthe12 — 28. november 2010, 11:10

hej alle akvarie eksperter jeg er nybegynder og har lige fået et 54 liter er det så bedst med et selskabs akvarie hvad er bedst til en nybegynder:D

Sølz — 28. november 2010, 11:19

Hej igen Malthe,

Det bedste du kan gøre er at læse de artikler for nybegyndere under artikler på denne side. Der findes også rigtig gode bøger om akvariehold, som kan lånes på biblioteket og - ikke mindst - så er Internettet fyldt med sider om akvariehold.

Min umiddelbare anbefaling til dig som ung og nybegynder vil være, at du satser på et almindeligt selskabsakvarium, som man kalder det. Her kan du f.eks. have Platy elelr Guppy, som er flotte i farverne, de er fredelige og underholdende og de yngler som hovedregel nemt. Det er jo altid sjovt at se fiskene få unger og følgeres deres opvækst. Omkring guppy, så findes der en udmærket bog om guppy med mange gode billeder også.

Der er selvfølgelig andre fiskearten, man kan finde som nybegynder, men hvis jeg forstår din signatur "malthe12", så betyder det vel også, at du er 12 år? Og så har du vel heller ikke så mange penge at kunne bruge, og her er de 2 nævnte fiskearter så nogle af de billige;)

malthe12 — 28. november 2010, 11:22

hej sølz jeg har omkring 1500 kroner
kan du give mig et forslag til en god fiskehandler på sjælland

ingem — 28. november 2010, 11:26

[citat]hej sølz jeg har omkring 1500 kroner
kan du give mig et forslag til en god fiskehandler på sjælland[/citat]

Neonfisken i Brønshøj er rigtig god. http://www.neonfisken.dk/
Har ikke haft problemer med fisk købt der.

Husk altid at læse grundigt før du tager ind og køber fisk. Så undgår du impulskøb og kommer ikke til at købe fisk der er for aggresive eller bliver for store.

Sølz — 28. november 2010, 11:32

Hej Malthe,

Der er sikkert flere, men jeg - og mange andre - har rigtig gode erfaringer med "Neonfisken" i Brønshøj. De har en god hjemmeside, hvor de i øvrigt også har nogle gode forslag til, hvad man kan have i et 54-liters akvarium. De er gode til at vejlede dig samtidig - og du kan stole på det, de siger (min erfaring), hvilket man ikke altid kan alle steder.
Bonnie i Rødovre Centrum er også et godt sted med et stort udvalg i fisk.

Det bedste du kan gøre for at få mest glæde af denne hyggelige hobbey er, at du sætter dig godt ind i, hvad man bør gøre omkring sine fisk/akvariet, hvordan man passer det. Kigger på fiskene i forretningerne og får gode råd og vejledning - og SÅ tager hjem og finder ud af, hvilke fisk, som er egnede til et akvarium i din størrelse, hvordan du skal indrette akvariet til dem, hvilke behov for beplantning, temperatur, vandcirkulation o.s.v. de ønskede fisk har.
Når du har fået orden på disse forhold i akvariet, SÅ køber du fiskene. Du skal blot huske, at du kun skal købe ganske få fisk ad gangen, da der først skal etableres et godt og sundt biologisk miljø i akvariet, før du kan komme op på det antal fisk, som du gerne vil have og som er passende til akvariet.😉

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.