Flad brun Cryptocoryne

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

ninkaen — 25. november 2010, 16:51

Hej

Jeg købte for lidt over en måned siden 3 ens Cryptocoryner. Den ene fik meget hurtigt meget hurtigt brune blade og begyndte mere at voksen langs bunden end at stritte/vokse opad. Desuden har den fået mange små fine rødder der stikker lodret op ad bundlaget. Jeg overvejede først om det måske var en anden art, men nu kan jeg se at de to andre også begynder at få brune blade og rødder der stikker op ad vandet. Dog står de stadig lige opad.

Er der nogle der har oplevet dette eller ved hvad der kan være årsagen til det? Jeg tænker at det måske er noget næring de mangler, men ved ikke hvilken type næringsmangle der forårsager dette.

Håber der er nogle der kan hjælpe mig da jeg jo gerne vil have dem til at være flotte grønne igen.

mipe — 25. november 2010, 17:39

Billede???

Ullits — 25. november 2010, 19:24

Fosfat mangel kan give krybende vækst hvor planternes blade bliver mørktfarvede, de kan blive hel mørkviolette og kan få en krybende vækst langs bunden, nærmest som om at bladene bliver klistret til bundlaget, hvis det er rigtigt slemt, ... samtidig vil bladenes tilvækst reduceres, da planterne som oftest ved fosfat mangel reducerer bladvækst på bekostning af rodvæksten... eller sagt på en anden måde, bladene bliver mindre da planten bruger kræfterne på at udvikle rodsystemet i håb om at den større rodmasse kan indsamle de den mangler...

ninkaen — 25. november 2010, 19:41

#2 Her er billeder:
Den slemt ramte plante


Den mindre ramte plante


#3 Passer det med billederen. Og i så fald hvordan tilsætter man fosfat og tager fiskene skade af fosfat? Ligeledes har jeg nogle alger, vil de blomstre op hvis jeg tilføjer fosfat?

Ullits — 26. november 2010, 09:01

ja, det kan sagtens passe med fosfatmangel, du skal tilsætte som gødning, så du skal have en gødning der indeholder fosfat... begyndende alger er også som oftest i et planteakvarium mangel på makro-gødning, som fosfat er en del af... mange er fosfat forskrækkede fordi man har en holdning om at det netop giver alger, det er ingenlunde tilfældet hvis akvariet ellers kører fornuftigt er det helt klart at den side af sagen også skal være tilstede...
fosfat er egentlig årsågen til, at der overhovedet er liv på jord idag, den betyder alt for at en fotosyntese i planten og en omsætning af næringsstoffer overhovedet kan foregå, så det er klart et must at det tilføres hvis der ikke er tilstrækkeligt i forbindlese med fiskefoder osv... hvilket der ofte ikke er...

ninkaen — 26. november 2010, 11:14

Ok, så må jeg få fat i noget fosfat. Mange tak for hjælpen.

Ullits — 26. november 2010, 11:59

ja, velbekomme... 😉

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.