Vil gerne prøve planteakvarie

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

mejse5500 — 13. november 2010, 22:45

Hej 🙂

Jeg håber på at få et 128l eller 160l akvastabil effectline akvarie til jul*santa* (hvis ikke så sparer jeg selv op)

Jeg kunne godt tænke mig et plante akvarie men er helt ny for den slags (jeg gøder ikke engang 😛)

Er det bedst med T5 eller T8 lys til planter.

Jeg kunne godt tænke mig følgende arter fra Tropica

Lilaeopsis brasiliensis 1-2-GROW

Moskugler (Cladophora aegagrophila)

Marsilia hirsuta

Ludwigia glandulosa

Echinodorus Aquartica

Vallisneria spiral (Tiger)

Pogostemon helferi på lavasten - mini

Anubias barteri v. nana på lavasten - Small

Riccia fluitans på lavasten - Small

Monosolenium tenerum på lavasten - Small




Kan disse arter trives sammen?

Hvilken form for gødning er bedst?

Hvilket CO2 anlæg er det bedste?

Hvilket grus er bedst?

Hvilken slags pumpe er bedst?

Jeg tænkte på at jeg ville have 1 par sommerfugle cichlider, nogle ancistrus, og en stimefisk i akvariet.

Jeg har fundet arterne i min Tropica planteguide.

Måske er nogle af spørgsmålende lidt åndsvage men jeg er helt nybegynder inden for planter*rødmer*

På forhånd Tusind tak:)

Ullits — 13. november 2010, 23:23

med T5 får du mere lys på fladen i forhold til T8, de eneste to af planterne der er specielt lyskrævende hvis du vil holde dem lave i det mindste er Lilaeopsis og Marsilia, resten burde fint kunne klare sig med T8 lys...
Du kan starte ud på min hjemmeside med artiklen generelt planteakvarium, der er link herunder, der vil du kunne finde svar på det meste ang. planter...

vandmande1 — 14. november 2010, 00:11

Tjek også http://www.akvarieplanter.dk/

Hilsen Michael

devilcricket — 14. november 2010, 11:23

T5 rør er klart at anbefale... Du vil hurtigt blive begrænset af T8 rør.. Står selv med samme problem og skal ud og ha købt nyt lys til min balje.. Så T5 rør er det bedste.. Og som #2 skriver.. Tjek hans hjemmeside.. Klart et kig hver hvis du skal have plante akvarie...

mejse5500 — 14. november 2010, 13:32

Tak for alt infoen 🙂 Jeg forstår stadig ikke helt hvad for noget gødning jeg skal bruge. Kan man bruge et Nutrafin CO2 anlæg da jeg synes at det er nemmere end selv at lave et.

devilcricket — 14. november 2010, 13:55

Jamen når anlæget er stort nok til det antal L akvarie du har, så er det fint nok..
Du skal bruge både mikro og makro gødning...

Men der er kommet en med begge dele.. Kan bare ikk huske hva den hedder.. Desvære.. Ellers søg inde på www.akvariegødning.dk.

Der skulle du ku finde alt..

mipe — 14. november 2010, 14:40

#5 Måske dette kan hjælpe lidt:
Gødning: www.gotfred.com/godning.html
CO2: www.gotfred.com/co2.html
Du kan sagtens bruge et Nutrafin sæt, men et hjemmelavet anlæg med større volume ville nok være bedre, så du ikke skal lave en ny blanding så tit.

mejse5500 — 14. november 2010, 21:33

Hvis jeg så havde en CO2 flaske, Tropica bundlagsgødning og easylife profito ville det så være nok til oven nævnte planter?

mejse5500 — 15. november 2010, 20:48

Nogen???

Ullits — 15. november 2010, 21:39

Resultatet vil være afhængigt af hvor du bor og om der er tilstrækkeligt af de sidste gødningsstoffer i dit hanevand...

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.