70 Liters akvarie hvor mossen trives :)

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Jesper Green — 16. oktober 2010, 20:23

Hej.

Ville bare lige vise mit 70 liters akvarie hvor mine moskugler har
spredt sig til min red moor rod og baggrunden.
Jeg synes selv at det ser hyggeligt ud 🙂

I akvariet er der RCS, CRS, Amano shrimp, Cory'er og lidt Endler's





Videoen indlæses først fra YouTube, når du klikker. Så modtager YouTube din IP-adresse. Åbn hos YouTube i stedet.



Mvh
Jesper Green

Lindvang — 19. oktober 2010, 18:08

Wow det ser godt ud 🙂

Hung H — 19. oktober 2010, 18:48

Super flot lavet Jesper
Hvilken slags mos er det du har på din hængende rod?
Er det en algekugle?

annhor — 19. oktober 2010, 18:50

Det ser rigtigt godt ud og flot så meget du har fået ud af et 70 liter.

Jesper Green — 19. oktober 2010, 19:13

#3 - Ja Hung, det er bare alm. algekugle som har "smittet" roden og baggrunden.
Måske fordi at jeg har "åbnet" en af dem og bundet på en stykke trærod ved siden af.

Det ser så blødt ud, at man næsten gerne ville være en reje og tage en lur deri 😀

#2 & #3 - Tak for det 🙂

Hung H — 19. oktober 2010, 19:24

Det ser helt naturligt ud, rigtigt flot må man sige 😛
Jamen det er jo nærmest en paradis for dine rejer 😉

Jesper Green — 19. oktober 2010, 19:48

#6 - De ser ud til at hygge sig, men det er også kun rejeynglen som er truet af Endler's.
De voksne rejer har ingen fjender i akvariet 🙂

Smedegaard — 19. oktober 2010, 19:50

Jeg bliver lige imponeret hver gang over hvor pæne dine akvarier er Jesper, super flot arbejde 🙂

bodils — 19. oktober 2010, 20:00

Det ser rigtig godt ud, så en dag du ikke lige har noget at lave må du gerne komme forbi og indrette mit akvarie, det har jeg bare ingen sans for uanset hvad jeg gør ser det rodet ud ØV

Jesper Green — 19. oktober 2010, 20:03

#8 - Tak Smedegaard, men det er faktisk kun det her som er rigtig pænt.
Slørhalerne "indretter" selv deres akvarie og ikke lige i min stil, de hooligans 😀

#9 - Dine slørhaler er nok også nogle vandaler, hehe

bodils — 19. oktober 2010, 21:10

#10 det er desværre ikke kun deres skyld *rødmer*

Smedegaard — 19. oktober 2010, 21:11

#10 - ja jeg kender det udemærket, min kæreste holder slørhaler, og når man lige har indrettet det og tænker 'yes, det er fandme pænt', og den tanke går man i seng med, og om morgenen flyder alle planterne rundt i overfladen, og alle dekorationer er væltet *doh*

den søde — 19. oktober 2010, 21:13

Super flot;)

Bruger #687873 — 19. oktober 2010, 21:29

Dejligt akvarium, Jesper 🙂 Når man har algekugler i en balje, er det min erfaring, at det blot er et spørgsmål om tid, før den sætter sig andre steder - rigtig ofte er det filteret, der lige får et pænt lag af grønne, bløde totter. Og vupti! Inden man får set sig om, har man også den slags alger i andre akvarier! 😉

Jesper Green — 19. oktober 2010, 21:48

[citat]#10 - ja jeg kender det udemærket, min kæreste holder slørhaler, og når man lige har indrettet det og tænker 'yes, det er fandme pænt', og den tanke går man i seng med, og om morgenen flyder alle planterne rundt i overfladen, og alle dekorationer er væltet *doh*[/citat]

Præcis!
Men jeg er så glad for de bette bæster, så jeg bærer over med dem. 😀
Når jeg gir dem nye planter, så ser de dem jo som en ny salat bar.


#14 - Jeg ved hva du mener, kuglen midt i billede 3 har også hæftet sig fast på den rod som den læner sig op ad.
Jeg synes at det er så pæne nogle alger, så de får bare lov at sprede sig.
Rejerne bruger dem også flittigt 🙂

Smedegaard — 19. oktober 2010, 21:52

#15 - heheh, ja de er godt nok svære ikke at tilgive 😉 Man får sig nogle gode grinere i den her hobby.. Jeg var lidt gal på kæresten fordi hun bare var pisse irriterende, og så var vi ved at ordne akvarie her i eftermiddags, og så vælger en af mine store guldbarber lige at give et svip med halen i vandoverfladen, så stod kæresten med vand i hele hovedet, der blev jeg sgu nødt til at grine lidt 😉

jonaklit — 19. oktober 2010, 21:55

Det er satme et gennemført arbejde, super flot:)
bruger du nogen form for Co2 siden det trives så godt?

Jesper Green — 19. oktober 2010, 22:03

#16 - Hahaha 😀
(jeg indrømmer ikke at min Tvilsen tit sprøjter vand på mig)

#17 - Nej, kun kulstof via Easy-Life Carbo og Profito gødning hver dag.
Og så et 40-50% vandskift hver uge og 9½ times lys om dagen.
Jeg ved ikke noget om Co2 anlæg.....endnu *rødmer*

TinneG — 27. oktober 2010, 12:19

Hvad hedder dit grus?

DeeJay — 27. oktober 2010, 13:33

Tror der er benyttet Akvastabil Neptun grus - Har man ret? 🙂

Jesper Green — 27. oktober 2010, 14:00

Det hed vist bare Flodgrus og er med en kornstørrelse på 2-3mm.
Jeg håber at det hjælper 🙂

bont236000 — 8. november 2010, 14:50

Hej Jesper 🙂

Jeg vil høre om hvad er det for noget plante du har på bagvæggen i dit akv.? (billede nr. 2)

Bølle Bob — 8. november 2010, 14:59

#18 Carbo'en er en erstatning for CO2, planterne omdanner selv kulstoffet.

Måske jeg skulle overveje, sådan et par kugler....Jeg kunne godt bruge mere mos i mit eget.

Jesper Green — 8. november 2010, 19:33

[citat]Hej Jesper 🙂

Jeg vil høre om hvad er det for noget plante du har på bagvæggen i dit akv.? (billede nr. 2)[/citat]

Det er mos fra en moskugle som bagvæggen er blevet "smittet" med.
Jeg har nemlig en moskugle som jeg har "åbnet" med fingrene og bundet på et lille stykke trærod.

Du kan se den til venstre på det sidste billede.
Den breder sig til alting, men jeg synes bare at det ser pænt ud 🙂

Mr.Frog — 26. november 2010, 23:42

#18
Ja, jeg ville heller ikke indrømme mine fisk sprøjtede med vand efter mig, lige efter de med vilje havde lavet tisseren i poolen 😀

Det ser sku godt ud Jesper.
Flotte billeder, flot film, sundt akvarie og pænt vedligeholdt. Tjaa, hvad skal man sige ............. Nice 😎

Jesper Green — 27. november 2010, 05:52

Tak for det Mr. Frog.
Har lige bestilt et Aqualine 112 liters (de stopper vist med at lave akvarier fre 1.1. - 2011).

Så skal hele dynen derover i.
Jeg regner med at dette her skal fyldes med rødder + mos og laves om til reje akvarie.

lacoo — 27. november 2010, 11:11

hold da k*** det ser godt ud 😎 gid det var mit som var indrettet således... er du gal jeg føler mig skuffet over mit akvarie nu øv øv øv.. men ja det ser knald hamrende godt ud Jesper har du nogle gode råd til RCS og planter dertil?

Jesper Green — 27. november 2010, 12:14

#27 - Mange tak.
Jeg har bare brugt de planter som jeg selv kan li.
De er dog ret vilde med mosser. 🙂

Splynk — 13. december 2010, 14:30

profito hver dag ? hvordan doserer du,, mener da det efter "brugsforvirringen" skal tilføres en gang om ugen ?

Jesper Green — 13. december 2010, 15:09

Jeg giver 2 ml easycarbo 6 dage om ugen (fri onsdag)
Og 1 ml profito hver dag.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.