fluval nano til yngel...

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

joensson — 17. september 2010, 19:11

Min hustru kunne ikke bære tanken om at vores to mollyer's yngel skulle ende i maven på diverse andre fisk i vores 250 liters akvarium, så jeg blev sendt i byen efter et akvarium vi kunne flytte dem over i til de blev store nok til at komme over i et lidt større (som vi selvfølgelig også skal ud og købe *blink*) - så må vi se om der er nogen herinde der kunne tænke sig at aftage dem, men der går jo så lidt tid. Derudover har min datter formået at fiske pansermalle æg op af akvariet og ned iet net, og de er søreme også klækket for nogle uger tilbage.

Well - jeg blev sendt i byen oig har indkøbt et fluval nano - tænkte det lige så godt kunne se godt ud, når nu vi åbenbart skal til at have akvarier allevegne *uhh*.

Fiskene er ikke rigtigt til at se på billederne, men de er der...



Fint ser det ud. Så må vi se hvor lang tid der går før de er vokset ud af akvariet, og så håber jeg iøvrigt at de vokser nogenlunde lige hurtigt, for jeg puttede 2 mollyer på knapt en cm ned i i går, og der gik ikke mange minutter før de første par pansermaller var fortæret. Dem har jeg fisket op igen. DET er så ikke særlig let med et dækglas hvor vandet går helt op.

Hvad synes i ?

sebb00 — 17. september 2010, 19:14

hvor har du købt akvariet ? : )

Asger S — 17. september 2010, 19:30

Det ser fint ud. Det er ikke så let at se hvordan du har indrettet det fra den vinkel.

Jeg har faktsik selv lige købt et magen til, til samme formål. En af mine Guppyer nedkom med unger i forgårs og de går nu i en yngelkasse, men skal have sat mit nye Fluval til hurtigst muligt så de kan komme derover.

Asger S — 17. september 2010, 19:32

#2
Det kan købes i begge de to dyrhandlere der ligger her i Svendborg, så det kan sikkert også opstøves andre steder.

Multi — 17. september 2010, 19:37

Jeg har også et nano akvarie til gupse yngel, det der i hvert fald ikke bliver ædt af Tangaerne i 180'eren, og så er planen nogle killifisk.

#1
Hey, jeg ville da være glad, hvis min familie var med på akvarier i hele huset! Jeg må ikke engang få et kælderrum!

joensson — 17. september 2010, 20:43

#2 - akvariet er købt hos neonfisken i Brønshøj. Koster en rund tusse.

#3 - der er ikke så meget indretning. Jeg købte et par kalksten, 2 små rødder og tog lidt planter, vand og bundlag fra de to store akvarier vi har kørende, og så vred jeg filtersvampen fra den ene pumpe op i vandet. Det er faktisk gået fint. Der skal lidt mere bundlag i - anbefalingen går på 4-5cm. Jeg har kun 2-2,5cm bundlag i p.t. Billedet var mest for at vise at et akvarie af den type rent faktisk ligner en high-tech lampe. Det er virkelig dekorativt.

#5 - det er da også okay. Det er meget sjovt at have en hobby som både konen og datteren deler. Sjovt nok er det så far der slæber spande hver weekend 😉

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.