Odessa Barbe

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Soelling — 25. august 2010, 18:04

Hej folkens

Er blevet vældig begejstret for ideen om have nogle Odessa Barber (Puntius Odessa) gående, men artsbeskrivelsen her på siden er lidt mangelfuld. Er der nogen som kan fortælle lidt om dem. Går de f.eks. bedst i flok/stime? Hvordan er deres temperament? Er der noget særligt jeg skal være opmærksom på?

Kort og godt del ud af jeres viden om denne flotte fisk 🙂

Soelling — 26. august 2010, 07:10

Slet Ingen...? *blink*

jacob — 26. august 2010, 07:25

Har ingen personlige erfaringer med denne art. Men man anbefale en søgning på google, der er næsten 25.000 hits. Der finder du nok relevant info 🙂

Matt2609 — 26. august 2010, 07:27

En beskrivelse af fisken:
http://www.fishlore.com/profile-odessabarb.htm

Andres erfaringer med fisken:
http://www.aquahobby.com/gallery/e_Puntius_Odessa.php

Håber det hjælper 🙂

KimJ — 26. august 2010, 07:34

Der er en god artikel her:

http://www.akva-net.dk/Details.aspx?id=743

Sørenrd — 26. august 2010, 07:34

Jo da :-)

Det er en rigtig interessant fisk. Den skal helst gå i en stime (gerne på 10 stk.). Så holder de interessen for sig selv og går ikke efter andre fisk (det har jeg i hvert fald erfaring med). De har et godt og sundt temperament, og det viser sig også ved de evige små kampe som især er imellem hannerne. Det ser enormt flot ud når deres røde stribe (hos hannerne) ned langs siden bliver ekstra markant og de konkurrere om hvem der er stærkest. De nærmest danser omkring hinanden og jager hinanden. Men det er alt sammen på en harmløs måde og de skader ikke hinanden. De er også rigtig glade for at svømme rundt ved bunden og finde madrester, og jeg elsker at se dem bruge tid på det og gennemsøge hele bunden :-)
De er glade for at spise bladene på planterne, så det er en rigtig god ide at supplere foderet med noget grønt og måske købe nogle planter som ikke er spisevenlige :-)

Jeg kan kun anbefale fisken :-)

Skriv endelig hvis du har flere spørgsmål omkring fisken, så vil jeg forsøge at svare ud fra min erfaring.

halvor — 26. august 2010, 08:19

Og en lille bonus ved denne barbe er, at dDen er meget let at få til at yngle. En rognfed hun og et par hanner i et tætbeplantet akvarium på fx 25 liter - stuetemperatur eller lidt over og der er rigtig gode chancer. Liquifry til at starte ungerne på når blommesækken er væk og så ellers levende/afskallet artemia og fint tørfoder. Dejlig og flot fisk. mvh Uffe

Soelling — 26. august 2010, 08:38

Super!! Tak skal I have allesammen 🙂 Gode artikler og god info #6 og #7

Dog lige et sidste spørgsmål:
Kan en stime gå sammen med et ancistrus par, sejlfinne molly (1 han, 2 hun) og en ottetals kuglefisk? Det er især kuglefisken jeg bekymrer mig for, da den jo ikke er den hurtigste svømmer og let kunne blive et offer.

Sørenrd — 26. august 2010, 09:16

Hmm.. det skal jeg ikke gøre mig alt for klog på. Men det kommer selvfølgelig også helt an på størrelsen af dit akvarium? Jeg har øksefisk til at gå sammen med mine (de står for det meste bare stille i overfladen/midt i vandsøjlen), og jeg har ikke haft problemer med at de direkte går efter dem.

Men det er jo ikke til at vide. Bare fordi jeg har nogle fisk som opføre sig på denne måde, så betyder det jo ikke at de vil opføre sig nøjagtig på samme måde i dit akvarie. Der er jo flere ting som spiller ind og som skal harmonere. Men hvis du har et stort akvarie, så vil jeg ikke umiddelbart se det store problem i at de gik sammen :-)

Soelling — 26. august 2010, 09:19

Det er et 160l.

Steffen J — 26. august 2010, 09:30

Jeg ville være meget urolig for den kombination... kuglefisk er for det første en brakvand/saltvandsfisk og derudover napper den i finner... Hvis den kommer i nærheden af dine maller eller din molly, så tager den et bid 🙁

Jeg har derudover gode erfaringer med odessa barber... Jeg har 10 stk i mit 660er og det er meget glade svømmere, som også gerne vil håndfodres. De er også meget fredelige... jeg har 10 hanner og de slås ALDRIG!

Sørenrd — 26. august 2010, 12:26

#11: Nu var det jo slet ikke det spørgsmålet gik ud på. Går ud fra at Soelling ikke har problemer med de fisk som er i akvariet lige nu, for ellers ville det være en rimelig dum ide at skaffe sig nye fisk, for tvivler på det vil løse problemet :-)
Men jeg vil ikke udtale mig om de fisk kan gå sammen, for jeg ved det ikke :-)

Puster dine Odessa Barber sig aldrig op over for hinanden? Det er ærgerligt, for det er enormt flot og underholdende at se deres kampdans. Og hvis det kun er en gang imellem, så tror jeg det er en meget sund ting for fiskene at de udfordre hinanden. De skal selvfølgelig ikke være udsat for konstant stress.

Steffen J — 26. august 2010, 12:42

#12 jo selvfølgelig puster de sig op og danser, men ingen af dem har nogensinde bidt i hinanden og ingen har finneskader.det er ligesom det vigtige 🙂

Angående hans tidligere fisk, vil jeg stadigvæk holde på min kommentar... Det kommer til at ske på et eller andet tidspunkt at en af hans ancistrus mangler halefinnen :/

Sørenrd — 26. august 2010, 12:49

Ok, så misforstod jeg bare det du skrev. Jeg har heller aldrig oplevet de skader hinanden. Hvis du har oplevet at de fisk gør skade på hinanden, så er der selvfølgelig mulighed for at det også sker i andre akvarier :-(

Steffen J — 26. august 2010, 13:06

STOR mulighed.. desværre... De små søde runde fisk er desværre meget madglade... og de har et næb xD

Soelling — 27. august 2010, 16:19

Tjah... indtil videre virker kuglen mest af alt til at være en anelse bange for de noget størrere ancistrus. De er fuldt udvoksede og den selv er kun 5 cm, så mon ikke det går lidt endnu :-)

Men tak for svarerne. Har besluttet mig for at prøve Odessa Barberne og glæder mig til at se dem svømme rundt derinde :-)

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.