Er skægalger umulige at komme af med???

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

LoddiDK — 20. august 2010, 22:09

Jeg døjer så meget med skægalger, så det er lige før jeg hiver mig i håret over irritrationen!!! 🙁
De sidder ikke på de høje planter, men på mellems- og forgrundsplanterne. Mine planter laver en masse nye skud, men 2-3 dage efter de er kommet til, bliver de også ramt af skægalger! Samtidig er skægalgerne også begyndt at sidde på bundlagsstenene 🙁.

Jeg synes selv jeg har gjort meget for, at komme af med dem:
1. Jeg har en stabil gødningsbalance. Har bundlagsgødning og gøder hver morgen mikro- og makro gødning.
2. Jeg har skruet op for cirkulationen. Har en spandpumpe på 1550 l/t og nu også en indvendig pumpe på 1000 l/t.
3. Jeg har fået mere lys i akvariet. Har nu 180Watt i 325 liters akvarie. Lyset er tændt 12 timer.
4. Jeg har skruet op for mit CO2, så pH værdien er ca. 7. Mine planter bobler helt sindsygt og de gror fantastisk!
5. Vandskift 2 gange om ugen ca. 25% vand.

Bare i denne uge har jeg to gange støvsuget bunden for skægalger, men det tager kun lidt af det. Jeg har også været igang med at fjerne de blade som er hårdest ramt.

Hvad skal jeg gøre? Håber en eller anden har løsningsforslaget som hjælper!!
Jeg har selv overvejet at klippe alle forgrundsplanterne ned, så bladene er væk, men rødder stadig er der.

Please giv mig nogle råd! Jeg vil så gerne have en fantastisk plantaakvarie UDEN alger!

Park — 20. august 2010, 22:20

Du overfodrer ikke fiskene??? De kommer oftes i forbindelse med højt niveau af ammonium...

Men hvis du har alle parametre i orden (du har taget højde for det mere lys i dit gødningsprogram?), så er der ikke andet for end at væbne dig med tålmodighed og fjerne det manuelt indtil algen er udkonkurreret! 😉

Husk 8-10 timers lys - ikke 12! 😉

Ben-p — 20. august 2010, 22:21

Normalt er en lystid omkring 9-10 timer anbefalet. Jeg ville prøve at skrue ned på 9 1/2.

if forhold til co2 er ph værdien kun en indikator for co2 mætningen hvis du samtidig kender kh værdien. en ph værdi i sig selv siger intet om om det er for lidt, eller endda så meget at det bliver skadeligt.

LoddiDK — 20. august 2010, 22:31

Park: Jeg foder 1 gang om dagen. Nogle gange kun hver anden dag.
Armaturet kører over en sunriser, derfor den kører 12 timer. Men prøver at sætte den over på en alm timer på 9 timer.
Synes selv jeg har tålmodighed, men når man har fjernet mange af algerne, så kommer de sgu igen efter 2-3 dage *doh*

Ben-p: Min KH er ca. 7,5.

Park — 20. august 2010, 22:46

Ahhh, ok - det er rigtigt, at Sunriseren kører 12 timers cyklus!

pH/kH er fin i forhold til CO2 😉

Jamen, tålmodighed er nødvendigt, hvis man vil have planteakvarium 😛 Og det gode at, at hvis man gør noget galt i et 325 l., så viser det sig først senere pga. den store bufferkapacitet! Og det sammen gør sig gældende, når man så får rettet op på det igen! Så væbn dig med tålmodighed er det eneste du kan gøre pt.!

Hvad bruger du til at tilføre CO2? Reaktor eller diffuser?
Plantemasse?
Hvordan er din mikro/makro gødning? Hvilke konc. af nitrat, kalium og phosfat? Og hvor meget mikro/makro doseres?

LoddiDK — 20. august 2010, 22:54

ja, sunriseren kører 12 timers cyklus. Lidt upraktisk man ikke selv kan justere på det.

Jeg har tålmodighed. Bare IKKE overfor de alger :-P. Det er dejligt at se, at ens planter bliver størrere og laver nye skud. Det er bare mindre sjovt at se de nye skud/blade gå til fra start pga algerne.

Jeg bruger en Reaktor. Den fulgte med sættet. Ved siden af reaktionen er der placeret en pumpe, for hurtigere at få fordelt CO2en.
Jeg har en del cryptocryner og det er selvfølgelig dem der er hårdest ramt! Derudover har jeg lidt nemme stængelplanter bagtil, som ikke er ramt og så noget forgrundsgræs, som også er hårdt ramt (ved godt jeg burde skrive navnet).
Jeg kører med Ullits plantegødning. 16,5ml makro og 6,5ml mikro.

Park — 20. august 2010, 23:03

Dine Crypter kan du klippe ned, så skulle de nye skud ikke gerne have alger!

forgrundsgræs er det Lilaeopsis brasiliensis?

Ullits — 20. august 2010, 23:39

ammonium er ofte overvurderet som værende årsag især i et planteakvarie i vækst, planterne vil til enhver tid foretrække ammonium fremfor nitrat, der kan ligefrem blive nitrat ophobning hvis der er tilstrækkeligt med ammonium tilstede..
hvis man tilsætter samme mængde kvælstof i henholdsvis ammonium og nitrat form, så vil planterne kunne optage ammonium'en på ca. 3-4 timer, hvorimod at nitraten vil de være op til ca. 20 timer om at optage, ... det siger noget om forholdet...
planterne foretrækker ammonium fordi de har lettere ved at omsætte det .... så faktisk er det udmærket til plantevækst, men er der meget kan det blive problematisk for fiskene...

Sæt din ph ned til 6,8.. kør den langsomt derned...
Cryptocorynerne gror forholdsvis langsomt til og kan derfor være sarte i starten indtil de får etableret et rigtigt godt rodnet...
Det er også muligt at dine planter flere steder stadig arbejder med ovenvandsblade.. de bliver i starten brugt som når der er næringsmangler, planterne genbruger en del af næringsstofferne for at komme igang indtil rodnet og ny blade er etableret... under den process kan der sagtens udvikles nogle alger...
efterhånden som planterne får 3-4 nye blade der fungerer, så fjerner du bare de gamle og algeramte og væbner dig med noget tålmodighed, så skal det nok komme...

et par billeder ville være godt, da det sommetider kan hjælpe til at vurdere tingene lidt mere præcist, bl.a. med hensyn til hvilke planter der er tale om...

Perfod — 20. august 2010, 23:51

alle mine nye planter uden undtagelse fik skæg alger de første 3 uger , jeg fjernede bladene og badede mine planter i klorin, og så forsvandt de alger , men det tog altså 3 uger.
Nu har jeg en ny alger jeg skal overvinde,, det er lidt træls i længden , men på et eller andet tidspunkt må de jo vende ,,, ellers må du bare plante en masse vandpest

perniel — 21. august 2010, 06:16

Tøm Akvarie tilsæt 450 gr TNT og spæn over til naboen, derefter byg et nyt hus og køb nyt akvarie så er problemet løst:D
det mere seriøse klip nogle pilegrene 10-15 stk (samtidig dekorative) stop dem i bundlaget, de begynder at sætte rødder op af stammen og efter 14 dage svinder trådalger+ div andre alger især blå grønne alger er det meget effektiv overfor, og det virker med garanti, hvis du ikke har frisk pil så står de mange steder i vejkanter

perniel — 21. august 2010, 06:22

Glemte det skal være de nyeste friske skud fra pilen de er nemme at kende de er lyse tynde, lige og lange, Pilen bruger næring og saften i stænglen virker hæmmende på alger, + jeg har ikke haft fisk rejer eller snegle der har lidt overlast ( cirka hver 3-4 måned når alger begynder at komme igen så skifter jeg grenene og vupti 14 dage helt ren balje igen, og det gratis

LoddiDK — 22. august 2010, 22:57

Hej
Jeg sender hermed nogle billeder, så I kan se dem:

Lilaeopsis brasiliensis






Min baggrundsplanter trives okay:

LoddiDK — 22. august 2010, 23:09

Er meget tydeligt billede:


Perfod: Jeg har også overvejet at bade mine planter i klorin. Problemet er bare, at jeg nok kommer til at trække bundlagsgødningen op med rødderne og dette skulle vist forbedre algens vækstbetingelser.

Perniel: Den metode har jeg gjort nok aldrig hørt om før. Men det burde faktisk prøves!

Ullits: Ja, jeg ved godt, at planterne skal "køres ind", men de er alle sammen for mit gamle akvarie (da jeg ikke brugte CO2 og flydende gødning), så de har ihvertfald stået under vand i ½ år. Der døjede jeg ikke med disse alger.

DOG har jeg tænkt på en ting idag!! Jeg døjede ikke med disse alger, før jeg begyndte at gøde og give CO2. Da jeg startede med dette valgte jeg, at give mine ca. 20 stk mollyer væk!. Kan det måske være, at disse mollyer tidligere at holdt algerne nede?. Det slog mig lige idag.

Jeg har observeret, at de nye blade stille og rolig også bliver ramt af algerne, så der er åbenbart ikke balance i vandet endnu :-(

jery — 22. august 2010, 23:10

#12: adr! Er der overhovedet nogen cirkulation omkring de ramte planter?

LoddiDK — 22. august 2010, 23:19

#14: Ja, det er sgu ADR! "rykker sig lidt i håret 🙁"

Ja, jeg har sørget for, at det der cirkulation i hele akvariet. ca. 2500 l/t tager de to pumper til sammen.
Jeg kan se bevægelse af bladene ved alle planterne, så cirkulationen burde være okay..
Jeg har faktisk oplevet, at de høje baggrundsplanter, som står lige ude ved udgangen af pumperne (der hvor der er mest cirkulation) også bliver ramt af disse alger. Se evt dette billede:
(høj cryptocoryne).
Det giver nemlig ingen mening :-(

Vicks — 23. august 2010, 00:55

Den der med pilegrenene har jeg dog aldrig hørt om før!
Har Ullits nogen bemærkninger til det?

Det lyder jo helt vanvittigt hvis der virkelig ikke skal mere til end det.

Ullits — 23. august 2010, 01:34

Da du startede det op, huskede du så at give det en "blød" opstart, der med mener jeg at det er en god ide at starte op de første 14 dage både med lys og gødning i en reduceret udgave og så skrue op stille og roligt over de 14 dage, både for gødning og lys...
Det hænger sammen med, når man anskaffer eller flytter ny planter, så skal planten starte op forfra, den skal danne ny funktionelle rødder og blade og i det hele taget tunes ind til de nye forhold....
Så det er en god ide f.eks. at starte op hvis der er tale om nye rør at man hvis man ikke kan dæmpe pakker rørene ind i alufolie(kun glasset på røret, da alufolie er el-ledende) og kun halvdelen af rørene, har man flere rør kan man pakke dem på skift fra højre og venstre, dette alu fjernes gradvist over 14 dage, så er planten omstillet...
Det samme gælder for gødningen, der køres der også med halv dosering de første 14 dage og så skruer man op, for først på det tidspunkt er planten i stand til at optage for fuld skrue...

Hvis dette er tilfældet, så har du forklaringen sammenholdt med at du også har kørt med 12 timers lys på systemet, planterne bliver stressede under disse forhold, fordi lyset dikterer dem at køre med fuld skrue, hvilket de af naturlige årsager ikke kan, fordi de ikke har udviklet distributions-systemet til optimal optagelse af "brændstoffet", som er gødning og co2 i det her sammenspil og det vil uvægerligt give alger på et tidspunkt...

Med hensyn til pilegrene, så er det en slags substitut for hurtigtvoksende planter, hvilket også kan være en god ide i opstart af et planteakvarie, så en god håndfuld Egeria densa, vil f.eks. kunne give den samme effekt hvis ikke bedre, ved det at de er stort set rodløse og kan optage masser af næring direkte fra vandet, så disse planter har ikke samme etableringsfase, som mange af de andre har, og det er det samme pilen også gør, pil er hurtigt voksende og kan opsuge masser af næringsstoffer og vand og dermed sker der en omsætning, men min erfaring er at pil ikke fungerer særlig hensigtsmæssigt i akvarier der er rimeligt godt eller højere belyst, hvorimod at det kan have en effekt i akvarier der har en lavere omsætning.

Jeg vil mene at jeg har ret i denne antagelse, fordi det netop er alle dine langsomst voksende planter der er hårdest ramt, din hygropila ser ikke ud til at have det samme problem, eller i det mindste ikke i samme omfang...

Så hvis jeg var dig, ville jeg skrue lidt ned for lyset og køre en periode på f.eks. 7-8 timers lys i ca. 3-4 uger, for at få de langsomt voksende planter med også.
i samme periode kan du med fordel tilføre en smule brintoverilte, du kan se opskriften i algeartiklen på min hjemmeside, men stop efter den tid og giv lidt hveranden dag, det er med til at oxidere algerne og dermed reducere deres fremmarch...
Og anskaf en håndfuld Egeria eller anden hurtigt voksende plante, som du kan indsætte i akvariet indtil der er styr på algerne, efterfølgende kan du smide dem væk eller forære dem væk hvis du ikke gider have den plante...
Hvis man holder sig det for øje kan det lade sig gøre at køre akvariet op stort set uden alger
og faktisk ret hurtigt...
Her et eksempel på et akvarium der er startet op på den måde...
først dag nul, altså start dagen...



og så 10 dage senere.....



Efter den tid må du trimme planterne fri for alger, altså simpelthen bortskaffe det algeramte, for det bliver aldrig pænt igen.. du kan fjerne bladen gradvist efterhånden som der kommer ny og algefri vækst...
Eleocharis kan klippes helt ned i højde med bundlaget og den vil komme med ny og forstærket væskst.

Hiver du planterne op og giver dem en kur, så vil jeg ikke anbefale at man tager alt under et, fordi det vil gøre at det hele skal starte op totalt forfra igen, og planterne vil yderligere være reduceret i deres resourcer under sådan en tur, så det vil jeg bestemt ikke anbefale.

Så der vil blive tale om en tålmodigheds test i det her samspil, hvem giver op først du eller algerne, det kan sagtens gå flere måneder før du er på et acceptabelt niveau, men det kan lade sig gøre....

Er du interesseret i et "syn og skøn", kan du kontakte mig på mail, for at få en aftale, så vil jeg godt se på det og evt. også om der er andet der kan gøres, men ovennævnte er umiddelbart mit bud på hvad der skal til...

Bruger #687873 — 23. august 2010, 06:12

Jørn, du anbefaler i #8 at sætte ph ned til 6,8 - er det for at undgå ammonium og dermed tvinge planterne til at tage af nitraten?

Ullits — 23. august 2010, 07:25

nej, man kan ikke nedsætte ammonium eller undgå det på den måde, man kan undgå at der dannes ammoniak, som er noget værre end ammonium er, ammoniak kan simpelthen ikke dannes ved ph værdier under 7, så man slår flere fluer med et smæk ved at køre i et lidt surt miljø...
Det har flere årsager ud over de nævnte er det for at få tildelt en del mere co2 til planterne, man taler om at et optimalt niveau er omkring 30ppm og det er lige knapt at Charlotte har opnået det.. så jf. skemaet her... http://www.xn--akvariegdning-inb.dk/index.php/forum/4--co2-og-godning/49-co2-skema.html
vil der opnås et co2 niveau på ca. 35ppm og så er den side af sagen tilgodeset...
Derudover fungerer gødningsoptagelsen faktisk allerbedst ved en pH-værdi omkring de 6, men det kan ikke lade sig gøre, for så er fiskene forlængst stået af, hvis det skal håndteres via co2, men det her kan sagtens lade sig gøre... jeg har selv en Kh på omkring 9 og kører også med en Ph på ca. 6,8 hvilket svarer til et co2 indhold på ca. 42ppm hvilket er uproblematisk for i det mindste de fisk jeg har... så jeg forventer ikke at Charlotte får problemer i den retning...

Man kan ikke lære planterne at optage nitrat frem for ammonium, det er et naturfænomen at planterne først optager ammonium, det er lettere at omsætte for dem, og først i det øjeblik hvor der ikke er ammonium tilstede vil de optage nitrat.
Som mit lille eksempel i 8 viser så er optagelsen af ammonium langt hurtigere og mere effektivt for planten, så det ideelle ville faktisk være at gøde med ammonium frem for nitrat, vel at mærke hvis man har et rent planteakvarium, men netop fordi det er så letomsætteligt og hvis, man skulle løbe ind i problemer med planterne hvor der ikke optages noget særligt på grundlag af det, så vil man også ret hurtigt opnå nogle niveauer der for fiskene vil være helt ude i hampen og der vil i den forbindelse let kunne optræde både sygdom og død til følge.. så det vil jeg ikke anbefale...
Der er der netop en fordel ved at anvende nitrat, det har mere eller mindre de samme fordele, men planterne skal arbejde betydeligt mere for at få det, og samtidig kan fiskene tåle langt mere nitrat end ammonium, så der er bedre muligheder for at gribe ind hvis noget skulle gå galt...
Med hensyn til surhedsgraderne og gødningsoptagelse, så er jeg ved at fremstille en artikel der omhandler den slags og som kommer på min hjemmeside i løbet af et stykke tid... men det er ikke uinteressant at tage lidt højde for det, hvis man kan...
Så en lavere ph vil formentlig også hjælpe Charlottes planter lidt på vej... med at vinde kampen over algerne.. 😉

LoddiDK — 23. august 2010, 22:56

Ullits:
Ja jeg huskede at starte mildt op. Dog har jeg jo skiftet mine lysstofrør ud og kørt ”hårdt på” fra start. Jeg har dog siden fået skruet ned for lystiden, så den er på 9 timer. Jeg har dog helt droppet min sunriser nu 🙁. At jeg har fået skruet ned for lystiden, synes jeg har haft en lille effekt. Der kommer ikke så mange alger til som tidligere, men selvom jeg selv synes der burde være balance i akvariet, kommer der stadig nye alger til. Jeg sænker lystiden til 8 timer fremover.

Det lyder logisk, at man stresser ens planter, hvis man tvinger dem til noget, som de af naturlige årsager ikke kan. Det er mine langsomt voksende planter som er hårdest ramt. Mine stængelplanter i baggrunden trives godt og især den ene, som jeg har trimmes 3 gange indenfor de sidste 14 dage. Så det er jo en positiv ting!

Jeg har overvejet at give en omgang med brintoverilte kur. Jeg har fået af vide, at man også kan overdosere 2-3 gange med easy carbo i ca. 14 dage. Det skulle også tage livet af algerne, men man skal være opmærksom på, at det kan være lidt farligt for fiskene. Spørgsmålet er hvilken kur jeg skal forsøge med????.
Kan godt forstille mig det ikke er særlig smart, at bruge begge kurer på én gang. Har både brintoverilte og easy carbo, så det er bare med at komme i gang med én af dem.

Jeg har ellers sagt til mig selv, at jeg ALDRIG vil eje en vandpest i mit akvarium, men mon ikke jeg kan gøre en undtagelse denne gang. Den kan/vil jo tage næringsstoffer fra algerne!

Det er rart at vide, at jeg kan klippe min Eleocharis ned. De nye skud trives ganske fint, så dem vil jeg ikke røre, men ”moderplanten” er ramt af alger. Især nogle korte (5mm) mørkegrønne alger
Er det muligt, at jeg også kan klippe mine Lilaeopsis brasiliensis ned?

Jeg har endnu engang nærstuderet mine alger og været inde på både ullits.org og akvarieplanter.dk (igen, igen, igen *ca. 34 gange) for at se, om jeg er så uheldig også at være ramt af andre typer alger, da jeg har undret mig over, at de planter, som er ved udstrømmeren af de pumper er meget hårdt ramte, af også korte (5mm) mørkegrønne alger. Dette tror jeg desværre kan være pelsalger. Ja, livet skal sgu ikke være nemt ;-)

Jeg har også tænkt på, at mine Poecilia sphenops (black mollyer) tidligere hen var med til, at holde mine alger nede, da de jo elsker ”grønt”. Jeg døjede i hvertfald aldrig med alger da jeg havde dem, også selvom mit lys var tændt 12 timer dagligt.. Dog skilte jeg mig af med dem, da jeg efter mening synes de er lidt kedeligt, men det skulle jeg vist aldrig have gjort ;-)

Som sagt, så vil jeg helst ikke give op. Manden har jo lovet mig, at jeg må få et indbygget akvarie når vi engang køber hus, hvis jeg kan holde dette pænt. Så der SKAL KÆMPES 😎
Min plan er nu, at:
1. Få købt nogle Egeria densa (vandpest) eller lignede i morgen.
2. Få anskaffet nogle mollyer igen.
3. Gå i gang med enten easy carbo eller brintoverilte kuren.
Er sgu spændt på at se, om det virker. Krydser fingre og tæer!

Tak for dit tilbud med "skøn og syn". Jeg prøver lige 14 dages tid med dette her og så må vi se tiden an 🙂

Ullits — 24. august 2010, 00:32

Hold dig fra Easy carbo, det har kun effekt i lavere belyste akvarier og er helt unødvendigt når du bruger co2, det eneste det dur til i den sammenhæng er hvis du vil bruge det som "pletbehandling" altså at sprøjte det direkte på algerne.


Her kan du se et eksempel der ligner dit, det har stået sådan i flere måneder udelukkende tilført Easy carbo som kulstofkilde, algerne vedblev at komme uanset hvad også på den ny vækst...
For en lille uge siden satte jeg så co2 på og se nu hvordan de ny blade ser ud!

Lilaeopsis kan du også klippe.

De fleste ungefødende spiser faktisk en pæn portion alger, men det er ikke alle typer de tager.

De alger der kommer ved pumpen og den slags steder, behandler du med en direkte påføring af brintoverilte under et vandskift, stop pumpen mens, lad brintoverilten virke mindst 5 minutter og fjern algerne manuelt, brintoverilten slår dem ihjel..
så de er forholdsvis enkle at komme af med, men de vil formentlig komme igen, men det er en hurtig operation at komme af med dem...

du kan godt bruge din Sunriser, du skal bare have den indstillet...

og det er en god ide når man skifter rør at man også her kører reduceret i en 14 dages tid.. det minimerer både chancen for alger samt en nedsmeltning af cryptocoryner, brug alu-folie metoden...

Bruger #906291 — 24. august 2010, 11:43

Hej med Jer
Jeg har fulgt med i den meget interessante diskussion om alger og vandværdier.
Jeg håber at det er ok, at jeg lige kommer med et par supplerende spørgsmål, nu hvor jeg har chancen for at få en kommentar fra Ullits.
Hvordan/Hvilket udstyr bruger i til at måle jeres vandværdier med?
Jeg har også et forholdsvis nyopstartede akvarium på 325 liter (har kørt i ca. 6 uger)
Jeg har været så "heldig" at det hele er gået gnidningsfrit indtil videre, men jeg har lidt begyndende grønne pletalger på nogle enkelte blade. Jeg kan læse mig til at det næsten udelukkende skyldes for lavt fosfat-niveau.
For det første, er du enig i det? -og hvaed vil du eventuelt anbefale til at hæve fosfat-niveauet?

iDiscus — 24. august 2010, 12:13

Jeg har haft samme udfording med alger som jeg kan se du har 😛

Sæt vandskifte op til 50% 2 gange om ugen og anskaf dig nogle ekstremt hurtigt voksende planter, så skal du bare se... så forsvinder algerne af sig selv i løbet af 2-3 ugers tid efter som de udkonkurreres af de hurtigt voksende planter og manglen på næring pga de større vandskifte. 😛

Jeg valgte at anskaffe mig flyde planter, eftersom de er nemmere at "rydde ud af" end hurtigt voksende bundplanter.... men det er jo op til dig hvad du vælger....

Håber mit råd hjælper dig!

Ullits — 24. august 2010, 13:32

#22 Der behøver som sådan ikke være mangel på fosfat i akvariet, når eller hvis pletalgen viser sig, en dårlig cirkulation i et område hvor der ikraft af denne mangel ikke tilføres frisk vand med nye gødningsstoffer, i et sådant område bliver næringsstofferne hurtigt opbrugt af planterne.
Så man kan sagtens opleve at denne alge optræder i bestemte områder af akvariet og ikke andre steder... en udtynding af planterne og dermed et bedre flow i området vil ofte løse det uden at man behøver tilføre mere fosfat, så man skal se på det generelt for at danne sig et billede af om problemet er lokalt eller det er hele akvariet der som sådan ikke har fosfat nok..

Fosfat er ofte et overset gødningsprodukt fordi det bliver udråbt som den store synder i miljømæssig henseende, men det er et ekstremt vigtigt næringsstof for planterne i flere henseender bl.a. i fotosyntesen, hvor planten danner stivelse og andre sukkerstoffer til opbygning og lagerdannelse, hvis der mangler fosfat i den forbindelse vil planten ikke kunne opbygge disse næringsdepoter og ligeledes vil væksten blive "forkrampet" hvis man kan sige sådan, mange har det i deres akvarium uden at se den grønne plet alge, men hos cryptocoryner f.eks. vil man se en form for dværgvækst og mørkfarvning, hvilket folk oftest ser på som et spændende islet ved den cryptocoryne, det er som oftest cryptocoryner jeg har set det hos, ved forskellige akvarister, og det er også ofte folk der ikke interesseret sig væsentligt for planterne og dermed ikke er istand til at bedømme at der er noget galt, for ved man ikke bedre er det svært at se at der er noget der ikke helt stemmer, men disse udviser ofte den nævnte mørkfarvning og krybende vækst, de kan ligefrem se ud som om de er limet til bunden med bladene.. men der er ingen cryptocoryner der har en sådan måde at gro på... og folk bliver som oftest meget overraskede over at få at vide at de har næringsmangler i deres planter.. for der er ingen problemer ud over den nævnte dværgvækst, væksten er selvfølgelig også ekstremt sparsom...

For at rette det op kan der tilføres monokaliumfosfat(kh2po4)... men det er ofte kombineret med andre mangler på næringsstoffer, det er sjældent at der kun er tale om fosfat alene...

Tja.. måling, jeg måler egentlig som sådan ikke andet end karbonathårdheden(Kh) ca. 1 gang om året men det er mere for at have hold i hvad der skal tilføres af co2 eller rettere hvad jeg skal stille min ph-kontroller på, da co2 tilsætningen er styret af sådan en.
Så der er løbende kontrol af ph værdien ikraft af denne kontroller... den testes og kalibreres hvis det er nødvendigt ca. hver 3die måned...

Resten af vandværdierne fås fra vandværket og der beregnes og tilføres så det manglende hvad næringsstofferne angår op til et vist niveau...

derudover har jeg et elektronisk ph/temp. meter, som hovedsagelig bruges til at måle surhedsgraderne i bundlag og den slags..
Det er den normale prodedure... så det er ikke meget jeg måler eller foretager for at holde et akvarium kørende ..

Derudover foretager jeg normalt et vandskifte på ca. 25% engang om ugen, men det hænder at der går 14 dage eller 3 uger og egentlig er vandskiftet mest for at der tyndes lidt ud i de farvestoffer der ophobes i akvariet fra diverse organisk og uorganisk materiale, som kan være medvirkende årsag til et dårligere udbytte fra lyset...

men jeg har stort set ellers hvad der er at måle for, men det er ikke noget jeg bruger i de normale akvarier, men snarere for at have noget i baghånden til lige at kunne tjekke op når der er noget der ikke lige er til at forklare i forbindelse med noget der skal testes, så er det en god mulighed at have i baghånden for enten at kunne konstatere eller kunne forkaste noget der kan forårsage det man oplever... men det er langt fra hver dag jeg har fat i disse ting...

Som #23 skriver er der en mulighed for at man kan vandskifte sig ud af mange næringsmæssige relationer og det er helt klart korrekt at man ved vandskifte tilfører ny næringsstoffer, og det er det der er algebegrænsende, men det er ikke en løsning der er god i et akvarium hvor der gødes da man nemt kan fjerne flere næringsstoffer end man tilfører..
Så det er ikke alle steder den metode vil være en løsning, det kommer også meget an på om man kan tilføre de manglende næringsstoffer i tilstrækkelig grad med den vandkvalitet man nu engang har for hånden der hvor man bor...

Det er også anseelige mængder vand, hvis du skifter 50% to gange om ugen svarer det til at du tømmer akvariet engang pr. uge, altså 700 liter eller noget i den dur... det er meget vand at skifte og det gider de fleste ikke døje med... inkl. mig selv... så hellere tilføre gødning i en tilpas mængde...det er både nemmere og hurtigere at hælde nogle få milliliter i dagligt fremfor at skifte så meget vand..

Bruger #906291 — 25. august 2010, 08:07

#24 mange tak for det uddybende svar. Det sætter jeg stor pris på.
Som du selv er inde på, så har jeg kun pletalger meget lokalt i akvariet, så jeg har forsøgt at forbedre flowet en smugle i det område. Så ser jeg lige hvad der sker.
Det er sjovt at du skulle nævne det med at fosfat indgår i fotosyntesen, for det er noget vi har diskuteret en del her på kontoret. -For uden fosfat kan jeg ikke se hvordan fotosyntesen kan gennemføres. Men en ophobning af hvilket som helst stof kan vel betragtes som en forurening.
Det med vandskifte er også noget jeg ofte har diskuteret med folk, og der er uhyggelig mange meninger.
Jeg har en fast rutine med, at jeg skifter 50 % vand hver 14 dag, og så tilsætter jeg lidt flydende gødning hver dag. På den måde vokser mine planter stille og roligt, og fiskene trives, så det virker for mig. Derfor er det også dejligt at få bekræftet, at en erfaren person driver sit akvarie efter en ligende metode 😎

Bruger #906291 — 25. august 2010, 09:02

Jeg ved ikke om det er til nogen hjælp, og det skal siges, at jeg ikke selv har personlig erfaringer med skægalger. Men jeg fandt en hjemmeside hvor de beskriver følgende om årsag og bekæmpelse af skægalger:

Årsager:

•Ustabil næringsbalance. Skægalgen kommer tit hvis der opstår ammonium i akvariet. Dette kan ske ved at rode for meget i bundlaget.
•Lavt CO2 niveau
•dårlig cirkulation, specielt når filteret kører for dårligt pga. forstoppelse
•overfodring af fisk leder til højere niveau af fosfat, ammonium og andet der kan gavne algen.

Bekæmpelse:


•Få styr på vandskifte. 25-50% pr. uge
•Hæv og stabiliser CO2 niveauet for at få gang i planterne. De vil så udkonkurrere algen.
•Klorin behandling
•Check din gødningsrutine
•Fjern algerne manuelt. F.eks. med en tandbørste, sørg for at få fæstnepunktet med.
•Det er observeret at fisken 'lampeøje' - Aplocheilichthys normani spiser denne alge.

Jeg syntes at det lyder lidt interessant at der er en fisk som spiser algerne. Den kunne måske fremskynde bekæmpelsen en smugle for dig

Park — 25. august 2010, 10:48

Allan, det skulle vel aldrig være på akvarieplanter du har klippet den 😉

Bruger #906291 — 25. august 2010, 11:03

Park, en god kok afsløre aldrig sine hemmeligheder... hi hi...😛
Men er jeg vidst afsløret

Ullits — 25. august 2010, 15:59

#26 den antagelse kan du finde flere steder på nettet, min holdning til det er beskrevet i #8 og der er mig bekendt ingen dokumentation for disse påstande om at bestemte ophobninger eller frigørelse af diverse næringsstoffer skulle give alger.. De kan være årsagen ja, men det er indirekte som jeg ser det og jeg mener at man skal se på det som jeg beskriver på hjemmesiden...
Det er af samme årsag at jeg sådan set beskriver forholdsreglerne under eet, og ikke beskriver hvad hvordan og hvorledes i forbindelse med hver enkelt alge, for det første har jeg som nævnt ikke kunnet finde nogen form for dokumentation for det, uanset at der er trævlet side op og ned omkring alger, næringsstoffer, og al anden kemi i den forbindelse... så derfor har jeg draget mine egne konklusioner, som jeg iøvrigt mener er mindst lige så plausible som de der oftest er listet rundt om...

Mit udgangspunkt i det her er at planterne arbejder internt med et hav af forskellige former for sukkerforbindelser eller skal vi kalde dem glucose, kulstof, osv osv... der er rigtig rigtig mange af den slags...
Så stillede jeg mig selv det spørgsmål på et tidspunkt, at hvis man nu antager at dette eller flere af disse stoffer kunne frigives til vandet, hvad ville så ske.. alger? You bet!...
Tag f.eks. en der har fremstillet sit eget lille gær co2 anlæg og ved et uheld får bare en smule af dette ud i akvariet, hvad sker så... med den erfaring jeg har, så vil der med stor sandsynlighed komme grønne svævealger, og meget hurtigt...
Hvis vi nu overfører det til planterne og deres evt. lækning af kulstoffer/sukkerarter, hvornår sker det så, tjooo, der er flere muligheder, men de er som oftest afstedkommet af en eller anden form for uhensigtsmæssighed og det kan være for lidt eller for meget af et næringsstof ... det er som oftest det første der sker, da folk ofte køber og anvender forkert sammensat gødning til deres akvarier eller også slet ikke tilsætter noget overhovedet.. og det er det der sammen med co2 som også er gødning for planten, der sørger for at der er mad på bordet til planterne..

Hvornår er det så oftest at vi ser algerne være det største problem? Der er for at besvare det selv, som oftest i forholdsvis nyetablerede akvarier, hvor planterne endnu ikke har fået ordentligt fat, her er det nødvendigt at tage visse forbehold, som f.eks. at få dem startet lidt lempeligt op, hvilket jeg vil anbefale til hver en tid.. det giver som oftest også de færreste problemer, og der er sådan set ingen forskel på det og så det at sætte x-antal fisk i akvariet...
Akvariet skal modnes, der skal etableres bakterie kultur der kan nedbryde de affaldsstoffer som fiskene kommer af med eller kan håndtere at der pludselig optræder en hel del af den slags fordi der nu pludselig er en fisk der er død og går i opløsning og frigiver en hel del forskellige næringsstoffer... er akvariet velfungerende, så sker der intet som helst ved at denne fisk går i opløsning og går tilbage til moder natur som forskellige næringsstoffer og kommer andre "væsner" til gavn... sådan fungerer det alle steder i naturen... men naturen blev heller ikke skabt over en nat, iflg. biblen tog det vel syv dage hvis jeg husker det korrekt, men det kan vi så ikke helt nøjes med hvis det skal være velfungerende....
Jeg fjerner så at sige aldrig døde fisk fra mit akvarium, med mindre det er en af de helt store, men små tetra osv får lov til at overgå til moder natur og bliver faktisk til gødning for planterne og de bakterier der er i akvariet...
Rent faktisk er det sådan at de bakterier der lever i akvariet og i filtret for den sags skyld også er i evig konkurrence med planterne om de næringsstoffer der er til rådighed, og jeg vil vove den påstand at de biologiske filtre der findes idag er så effektive at de faktisk forbruger betydeligt flere næringsstoffer end planterne gør... hvilket så også er årsag til at man kan holde et planteløst malawi eller andre akvarier i den dur kørende uden at der er de store problemer med algerne...
Nå nok om det.. lad os vende tilbage til planterne.. og deres måde at fungere på...
Hvis vi nu antager at der er en mangel på visse næringsstoffer i akvariet og planterne ikke får nok til at kunne fortsætte deres vækst... så vil de som jeg ofte har beskrevet begynde at flytte næringsstoffer fra gamle blade til ny vækst, de gamle blade bliver kasseret og vil komme til at gå til ganske langsomt, men de lækker også næringsstoffer og det vi allerede har været inde på er at disse næringsstoffer i stor udstrækning er forskellige former for kulhydrater... iøvrigt er det det samme der sker når vi køber en ny plante og sætter i akvariet, her vil planten oftest blive leveret med ovenvandsblade, disse blade kasserer planten efter at den har brugt dem på samme måde som ved næringsmangler, den genbruger det den kan og disse blade vil også begynde at lække næringsstoffer...
Så det er et meget "farligt" forløb vi er inde i her med henblik på at der er ret stor chance for at der er algesporer der kan finde grobund på et eller flere blade hvor de bare kan tage for sig af retterne af sukkerstoffer, og jeg mener at det som oftest er det der sker, fordi algevæksten som oftest også er meget "eksplosiv", inden vi får set os om, med mindre man er meget opmærksom, så er algerne næsten overalt, ligesom i Charlottes tilfælde her...

Det var så underskuddet...
Et overskud af næringsstoffer, der skal en del til, men jeg har eksperimenteret med det og det er faktisk værre end et underskud, for den er langt sværere at redde hjem og de fleste planter vil helt klart dø i sådanne tilfælde.. fordi det der sker er slet og ret at planten bliver forgiftet, og det stopper så at sige alle dens processer og i langt de fleste tilfælde vil det ikke være noget der er til at rette op, netop fordi processerne og de kemiske reaktioner i planten stopper... det vil jeg så ikke uddybe mere..

Ullits — 25. august 2010, 16:00

fortsat fra #29

Men vi har altså nogle situationer her som gør at der ikke er en funktionsdygtig plante... planterne eller de fleste af dem vi bruger i akvariet er tilpassede et forhold under vand, de er ikke egentlige vandplanter de fleste af dem vi arbejder med, men de kan i perioder fungere som sådan, det er de tilpasset til igennem mange år i naturen... men de er ikke egentlig beregnet til at stå konstant neddykket, så derfor er der stor forskel på hvordan planterne fungerer i forhold til de egentlige vandplanter... men disse planter fungerer egentlig i kraft af deres omgivelser på lige fod med fiskene som også eksisterer og udveksler deres kropsvæsker med deres omgivelser, altså er der tale om osmose, hvor salte trænger igennem "kropsstrukture" og på den måde udveksles... planterne er ovenikøbet sådan indrettet at de styrer processerne indvendigt på samme måde, hvilket de også bruger sukkerstoffer til, alle kender vel til fænomenet med at en "sukkerknald" der dyppes i kaffen ligesom oldemor kunne finde på, vil opsuge kaffen.. og det er det planterne arbejder med, de kan ved hjælp af forskellige former for sukkerdannelse danne over og undertryk indvendig i planten og på den måde pumpe og suge stoffer til sig eller presse dem ud af systemet... og det er nøjagtigt det jeg mener der sker når der er en næringsubalance, fordi planten ikke længere kan styre processerne...

Hvor er det så det går galt?
jo det kan gå galt flere steder, der er disse 5 parametre som jeg er kommet frem til, og jeg er ikke så original at jeg kan komme på flere i øjeblikket, men det er ikke ensbetydende med at der ikke kan være flere, men det må tiden vise om der dukker mere op af mølposen...
men de 5 er..
1. lyset(dikterer plantens væksthastighed og dermed er lyset bestemmende for hvor stor gødningsoptagelsen er og dermed mængde og forbruget af næringsstofferne)
2. gødning(makro og mikro, disse stoffer er alle vigtige for planten for at den kan varetage sine kemiske reaktioner og opbygning af væv og næringsdepoter osv osv... mangler der bare et stof vil planten i heldigste fald nøjes med at stagnere i vækst og stå og vente på bedre forhold, men er der andre faktorer som gør at den løber tør vil der opstå mangler der gør at den går i "overlevelses-mode" og begynder at flytte næringsstoffer.)
3. Co2(kulstof og jeg er mest til co2 for det er plantens naturlige måde at optage co2 på, Easy carbo er en kunstig måde at tilføre kulstof til planten på, jeg kan ikke bevise det, men jeg er ret sikker på at Easy carbo har sine begrænsninger og at kulstof tildeles planten på Easy carbos betingelser, og dermed er der grænser for hvor eller hvornår Easy carbo har sin berettigelse og har man co2 tilsætning på sit akvarium enten ved en gær eller tryk-co2 løsning, så er det ikke af det gode også at tilsætte Easy carbo, da det efter min mening begrænser mere end det fremmer planternes væsktcyklus)
4. temperatur(temperaturen er med til at bestemme plantens "arbejdshastighed" vi ved alle at temperaturer har det med at jo lavere temperatur, jo lavere er hastighed og omsætning på tingene og det er også gældende for planterne, derfor vil et diskus akvarium der konstant ligger på 30 grader celcius også have større behov for tilførsel af gødning i større mængder end et selskabsakvarium der ligger på 24-25 grader...)
5. cirkulation..(cirkulationen sørger for at planterne netop får serveret maden, da det er cirkulationen der skal sørge for at næringsstofferne kommer rundt i fornyet form til planterne, døde områder uden flow eller med et meget lille et af slagsen, vil ofte ret hurtigt løbe tør for næringsstoffer især hvis der er tale om hurtigtvoksende planter).

Hvad er det så der går galt for de fleste...
1. man anvender utilstrækkelig lys, for meget af det eller som oftest for lidt i styrke.
2. man anvender forkert og utilstrækkelig gødning.
3. man anvender eller tildeler ikke tilstrækkeligt eller korrekt form for kulstoftilførsel.
4. cirkulationen er ikke tilstrækkelig, og dermed ingen ny næringstilførsel til planterne.
5. temp. kan enten være for høj eller for lav i forhold til det gødningstilsæt man tildeler akvariet...

Noget andet er at planterne også har forskellige behov der skal opfyldes..
1.nogle vokser hurtigt og har dermed behov for en stor tilførsel af næringsstoffer, disse planter har også ofte behov for et stort kvantum lys...
2. nogle vokser langsomt og er naturligt strikket sammen til at fungere udelukkende på den måde, et eksempel er Anubias, disse planter placeres ofte i faktisk det bedste lys, placeret på en rod højt i akvariet hvor den store mængde lys nu forsøger at tvinge planten til en vækst den slet ikke fra naturens hånd er gearet til, og selvom planten prøver at optage næringsstoffer i den hastighed lyset dikterer, så kan den "sgu" ikke, og det resulterer i symptomer på næringsmangler og planten vil derfor også ofte blive overbegroet med f.eks. penselalger der sidder sorte og utiltalende i bladkanterne... disse planter hører til i skygge under andre planter og faktisk i hvad jeg vil kalde under meget dårlige lysbetingelser, der trives de aller bedst...

Det var nogle eksempler på hvad der som oftest går galt og lidt forklaring på hvordan jeg ser at tingene udvikler sig eller hænger sammen, så I er da meget velkomne til at rokke ved min tro i den anledning...😉

LoddiDK — 8. september 2010, 17:27

OPDATERING HERFRA

PU HA en omgang siger jeg bare, men nu er skægalgerne næsten væk!.
Jeg valgte at fjerne alle defekte/ramte blade, behandling med brintoverilte og investere i en god flok molly.
Akvariet så meget tomt ud, da jeg havde fjernet ret mange af bladene på planterne, men resultatet nu små 14 dage efter er blevet meget godt. Jeg lægger snarest nogle billeder ind, så I kan se det. 🙂

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.