fodering af cichlider

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

malawi bent — 15. august 2010, 09:22

nu har jeg lige været oppe at handle fisk ved gissel og fik et godt råd omkring fodering af cichlider.han sagde at det var en god ideat knuse alt foder så det bliver til smuller for så fremmer man deres naturlig adfærd med at søge efter foder også er risikoen heller ikke så stor for at de får bugvattersot fordi de ikke får så store mængder foder i maven på en gang,kan selv se at når jeg foder at de begynder at søge efter føde ved bunden.hold da op hvor et udvalg han havde i fredags:P

KimJ — 15. august 2010, 12:00

Det kræver jo at man sikrer sig, at det smuldrede foder ikke ryger i filteret i store mængder. Har man et HMF filter, er man rimeligt sikret, idet foderet som regel bliver siddende uden på svampen og derfra kan plukkes af fiskene, men har man en spandpumpe eller et hurtigtkørende indvendigt filter som kun er dækket med en rist, er der stor risiko for at en pæn del af foderet bliver suget ind, før fiskene får fat på det. Man kan selvfølgelig slukke for pumpen under fodring.

Det skal måske også lige med, at Cichlider er meget forskellige, og langtfra alle vil have glæde af at få "forstøvet" deres foder.

Personligt foretrækker jeg at tilskynde den beskrevne afdærd på en anden måde, nemlig ved at bruge discs, der også har den fordel at de giver cichlider der normalt græsser på stenene, en chance for at udnytte deres færdigheder på dette område i stedet for blot at kunne suge det hele i sig uden modstand.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.