Hvad sker der for mine planter. ???

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Bo S — 12. august 2010, 18:07


Sådan har de været længe.

Ullits — 12. august 2010, 18:53

Definitivt, mangel på makro næringsstoffer.
De lider af klorose og nekrose..

Altså mangel på de stoffer der opbygger klorofylet, f.eks. magnesium og til dels kalium... og måske jern...
Ved mangler vil planten flytte visse næringsstoffer til genbrug for at overleve og det giver så nekrosen i bladet som i princippet er dødt.🙁

Derudover ser det ud til at der er visse huller i bladene som for det meste er forårsaget af fiskene, visse maller f.eks. ancistrus er gode til dette, men snegle kan også gøre indhug i plantebladene.

Bo S — 12. august 2010, 19:17

#2 tak for svaret.
Jeg kommer Happy life, happy plant i ved hvert vandskift. Dosering efter hvad står på flasken. 5 ml per 100 liter.. det vil sige, hvis jeg skifter 20 liter hver uge, har jeg kommet 1 ml happy plant i. Er dette for lidt mon?

Ullits — 12. august 2010, 22:01

nej, det er mikrogødning...

d9ha — 13. august 2010, 08:18

De skal have gødning i bundlaget. De planter der er billede af optager næsten al næring gennem rødderne.

mvh
Henrik

Gaius — 13. august 2010, 08:45

[citat] De lider af klorose og nekrose.. [/citat]
Hvis ikke det var fordi jeg kan huske det fra biologitimerne i gymnasiet,
Ville jeg tro du bare fandt på nye ord 😉

Men jeg er enig i at de skal have makrogødning.

Klorose: http://www.denstoredanske.dk/Natur_og_milj%C3%B8/Botanik/Plantefysiologi/klorose
Nekrose: http://www.denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Sundhedsvidenskab/Patoanatomi/nekrose?highlight=Nekrose

Ullits — 13. august 2010, 09:20

Næh, nej, der er jo ingen grund til at opfinde noget, når det allerede er beskrevet...

med hensyn til klorose i planterne, så er der tale om to forhold, hvor det kan optræde...
den der har vandret længst i akvariekulturen og som er lidt fortærsket er jernmangel, som er et mikrogødningsstof, men der er tale om mange andre stoffer der kan give klorose.. faktisk kan de alle, men så længe vi holder os indenfor de mangler der kan optræde i forbindelse med de ikke mobile stoffer, så er der i langt de fleste tilfælde tale om en tilstand der kan rettes op uden at der sker nekrose, det forholder sig anderledes når vi taler om mangler i forbindelse med mobile næringsstoffer, der er det for sent at gøre noget i det øjeblik det konstateres, da planten på det tidspunkt som oftest er begyndt eller allerede har flyttet disse stoffer, hvorved der helt sikkert vil komme til at optræde nekrose, altså dødt væv og blade for at sige det på dansk....

der er tale om disse næringsstoffer i det forhold....(som oftest er der her i landet hovedsagelig tale om de 4 første nænvte plus jern fra den inmobile gruppe, der forårsager disse forhold i akvariemiljøet)
Mobile
Nitrogen (kvælstof)
kalium
magnesium
fosfat
chlor
natrium
zink
molybdæn

Ikke mobile
Calcium
sulfat
jern
bor
kobber
😉

Ullits — 13. august 2010, 09:32

Faktisk kan der være tale om et forhold mere i denne forbindelse, dog ikke som næringsstof..
men der kan mangle ilt(O2) i bundlaget, der vil rødderne stå i udelukkende anaerobe forhold, hvilket bevirker at rødderne dør, det er som oftest noget man ser på oversvømmede marker, men det kan optræde i akvariet, hvor planterne tildeles for lidt lys, hvilket bevirker at planten ikke får tilført tilstrækkelig energi og derved ikke er i stand til at sende ilt ned i rodzonen, derved mister planten muligheden for at kunne optage diverse næringsstoffer via rødderne og vil på den måde også dø, men det tager sig noget anderledes ud end det viste billede...

Bo S — 13. august 2010, 22:13

Ok fedt, tak for svarene alle sammen 🙂. så jeg skal bare ha noget bundgødning.
Ellers har jeg lige lavet et gæranlæg (co2) Syns det er sjovere at se hvad man kan lave hjemme, end bare at købe alt.
Måske jeg kan lave gødning også, men det vil jeg google lidt på 🙂 og google henviser som oftest tilbage her på siden.

Bo S — 13. august 2010, 22:20

hov.. tror jeg fandt lige din hjemmeside ullits hehe:D

Der står alt om planter ser det ud som. Og alle de stoffer de har brug for.
Der er vist mere end jeg havde troet den gang jeg købte akvarie. Men det er vel også derfor det blir ved med at være spændende.
1. måned handler bare om at fiskene overlever 😀

Ullits — 13. august 2010, 23:16

alt står der ikke, men der er da samlet en pæn del information... planter er et kæmpestort område og det ene fører det andet med sig;)

Bo S — 15. august 2010, 01:58

Ullits et spørgsmål mere 😀

Hvis jeg laver bundlagsgødning selv, er det nok eller, må jeg købe flydende usb makro også?

Ullits — 15. august 2010, 03:23

Prøv at læse den her artikel, http://www.akvariegødning.dk/index.php/hjem/artikler/44/221.html

den skulle gerne give svar på dit spørgsmål;)

Bo S — 15. august 2010, 17:37

Tak for svaret Ullits 😉
Det var lige den kortere forklaring jeg havde brug for. Da det alt for uddybende virker for uoverskueligt for mig lige nu.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.