Hvilken alge er dette?
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
Vicks — 29. juli 2010, 20:59
Jeg synes jeg har prøvet alt - fodringen er sat ned til et minimum, vandskifte er 1 gang om ugen 30-50%, strømmen er sat så den når godt og vel hele akvariet, lystiden er sat ret meget ned idet jeg kan se at det er de blade øverst og tættest på lyset der rammes.
Som det ses på billedet er det gået udover bl.a. den anubias som jeg ellers har pylret sådan om. Den har de sidste par dage leveret en meget meget fin lille blomst i midten af blomsten - kan den godt det selvom den mistrives?
Jeg har 3 rødder og de to af dem er ramt, mens den tredje er gået HELT fri - og jeg fatter det ikke. De ligger på linje, men alligevel har den ikke så meget som antydning af denne ubehagelige alge på sig.
Mine vallisneria er også ramt og endda en del. Visse af bladene er komplet angrebet og er blevet helt sorte (ikke kun i kanten, men på hele bladet) og disse fjernes selvfølgelig. Andre af dem er gået helt og aldeles fri. De kan stå i samme klase/hjørne og alligevel rammes 2 blade helt og aldeles mens de andre 8 ikke er ramt overhovedet.
Jeg giver Easy Carbo næsten hver dag (det hænder at den smutter) efter dosering som anbefales, samt Easy Profito 1 gang om ugen - også efter anbefalingerne.
Hjælp!
Tetra — 29. juli 2010, 21:43
Da jeg havde dem satte jeg min EasyCarbo dosering på til det dobbelte af det anbefalede i en uges tid. Og så var de væk....
Men det kan være hårdt for planterne, så hvis du ikke vil det må du gøre det på den hårde måde og fjerne deres næringsstoffer.
Vicks — 29. juli 2010, 21:47
Så det har jeg svært ved at tro at det er... Men måske har du ret!
Tetra — 29. juli 2010, 22:00
De kan endda sætte sig på sten og grus hvis man er hårdt nok ramt.
Men jeg er heller ikke 100% måske du kan tage et billede tættere på...?
Hvor længe har du haft dem (algerne altså)?
Vicks — 29. juli 2010, 22:10
Jeg gør det imorgen når lyset tænder igen så håber jeg at du vil kigge med.
Jeg tror de har været der i 3 ugers tid... Cirka!
Tetra — 29. juli 2010, 22:19
Jeg skal nok kigge med, jeg har ferie og dermed masser af tid.
Jeg vil lige give dig et link der viser de kan være andre steder end på kanten af bladet.
Linket forklarer også at EasyCarbo (Excel) virker mod dem.
http://aquaria.net/articles/plants/algae/removal/staghorn/
Vicks — 29. juli 2010, 22:24
Spøjst ikke?
Den alge jeg synes kommer tættest på er Grøn Pletalge... Men igen - jeg kan ligesom ikke rigtig finde en der passer helt til beskrivelsen.
Tetra — 29. juli 2010, 22:33
Måske dine er penselalger så.
Synes bare de mest af alt ligner nogle omend meget små staghorn alger... er der ingen steder nogle der er større end 2mm?
Men en close-up i morgen vil helt sikkert kaste lys over det... 😉
Vicks — 29. juli 2010, 22:57
De ser slet slet ikke sådan der ud...
Hov! Og de kan ikke fjernes manuelt heller - ikke uden at smadre hele bladet.
Ej - billede imorgen!
Anita — 29. juli 2010, 23:03
Prøv at kigge på www.akvariegødning.dk der er billeder af forskellige alger, og hvoa man gør for at komme dem til livs 🙂
Park — 29. juli 2010, 23:21
Der er også lidt hjælp her :
http://www.akvarieplanter.dk/identifikation-og-bekaempelse-af-alger
http://www.theplantedtank.co.uk/algae.htm
Park — 29. juli 2010, 23:22
Ullits — 29. juli 2010, 23:35
Lyset gør det at det forsøger at accelerere væksten i planten, men den er genetisk ikke strikket sammen til det, det vil så bevirke at den egentlig vil komme til at udvise symptomer på næringsmangel og det er det der giver algerne...
Har du ikke problemer andre steder eller med andre planter, så flyt planten til et mere egnet sted.. men du skal ikke forvente at de allerede ramte blade bliver pæne igen ved den øvelse, så der bliver du nødt til efterhånden som der kommer ny vækst, at fjerne disse blade manuelt...
Vicks — 30. juli 2010, 00:10
Til at starte med - TAK for links, men jeg HAR været igennem dem alle og jeg kan stadig ikke finde en alge der passer til beskrivelsen. Ellers tak,
Park - som skrevet tidligere - jeg kan slet ikke fjerne dem uden at ødelægge bladet, og efter min egen overbevisning er det hverken pensel eller staghorn.
Ullits, jeg håbede meget at du ville komme på banen, men jeg har allerede svaret på spørgsmålet 🙂
Anubias OG vallisneria er angrebet... Det samme med rødder og sten som også beskrevet. Det ligner det er den samme alge, men jeg kan jo ikke være helt sikker.
Hvis anubias har det bedst i skyggen forklarer det selvfølgelig hvorfor de nederste blade ikke rammes, men omvendt så tvivler jeg på at den var gået helt fri eftersom de andre blade også rammes.
Som beskrevet i det første indlæg, så er der her tale om at enkelte HELE blade belægges med en sort alge der til at starte med ligger sig på kanten hele vejen rundt, og efterfølgende hurtigt dækker resten af det ene blad. Andre blade, på samme plante, eller i samme klase går fri.
Det øger bare kun min forvirring...
Jeg er forresten i tvivl om pasningen af netop anubias for jeg synes ikke at det virker helt enkelt at fjerne blade som på de andre planter. Jeg mener - selve planten består jo ikke af andet end 8 store blade så jeg ville da være ked af at fjerne 5 af dem 🙁 Hvordan fjernes de smartest? Skal hele stænglen med det enkelte blad fjernes?
Ullits — 30. juli 2010, 00:40
mange tror at alger smitter, og det er en helt unødvendig angst for selvom du ikke kan se algerne så er de der alligevel og venter kun på at forholdene er til at de kan etablere sig...
En af de bedste ting til at få alger til at etablere sig er kulstof, det er de lige så afhængige af som alle andre levende væsner på jorden... og den kulstof kan komme fra rødder, planter eller for den sags skyld sten(grus)
Men den hurtigste og bedste måde er at sulte sine planter, fordi planterne i sådanne situationer forsøger at overleve og den eneste måde de kan gøre det på ved mangler, er at genbruge visse dele af makrogødningselementerne, dem henter planten fra de gamle blade og genbruger til ny vækst, de gamle blade er i princippet kasserede og planten er ikke længere istand til at styre de forskellige funktioner i de blade... men kredsløbet foregår stadig i en god rum tid, indtil bladet er helt dødt... da planten internt arbejder med en hel del forskellige former for kulhydrat, glucose osv.. men alt er sukkerstoffer og dermed kulstof og det er meget let omsætteligt, vi ved hvor mange der bliver tykke at disse såkaldt tomme kulhydrater fra bl.a. cola og blødt brød, det her er det samme, men med den forskel at algerne benytter sig af et hurtigt pift.
Meget af det her kunne undgås hvis folk kunne lære at tage sig lige så godt af deres planter som af deres fisk, men planterne bevæger sig jo ikke og får ikke hvide pletter og bylder, så de påkalder sig ikke helt den samme opmærksomhed og er ikke gode til at fortælle at de ikke har det godt.. samtidig er holdningen at de som sådan ikke er levende i samme forstand som fiskene, men det er en stor misforståelse... planterne har krav og bliver de ikke tilgodeset, så er et af resultaterne helt klart alger...
Som jeg plejer at skrive, så er det egentlig ikke spor interessant hvad det er for en alge art, for det er stort set de samme forhold der gør at de kommer og ligeledes også stort set de samme ting der skal til for at de forsvinder igen... men det kan tage noget tid, flere måneder inden man har rettet op på det hele...
Så det bedste man kan gøre selvom det er en floskel er at optimere for sin plantevækst...
Sørg for at de har noget godt og brugbart lys..
Sørg for at de har adgang til de næringsstoffer de har brug for og ikke kun en eller anden tilfældig gødning der kun tilfører en del af det de har brug for, samt co2. som er absolut det bedste alternativt, hvis man ikke har alt for meget lys, så kan Easy carbo være en løsning..
Sørg for at der er en tilpas temperatur, mindst 25 grader, de midlertidige højere temperaturer om sommeren gør ingen forskel, men det kan være interessant at tilføre flere næringsstoffer da temperaturen ligesom lyset sætter vækstraten hos planterne i vejret og her skal både gødning og co2 følge med..
Sørg for at der er en god cirkulation... ikke en storm rundt i akvariet men at man er sikker på at der er flow også ud i hjørnerne og at der ikke er genstande der bremser flowet, de områder der ikke er flow er også ofte genstand for en startende algevækst.. flow er vigtigt da det fordeler næringsstoffer og co2 rundt til planterne, de kan ikke selv bevæge sig rundt efter det og derfor er det eneste mulighed for tilførsel af ny forsyning, planterner løber hurtigt tør i stillestående områder for næring, da de er storforbrugere, algerne er ligeglade for de kan nøjes med så lidt så man tror det er løgn...
Det er netop det der er tilfældet med dine planter, der hvor tingene først viser sig er de planter der står i direkte lys, og også er tættest på lyset, der er væksten og betingelserne størst og derfor vil algerne også først optræde de steder da næringsmanglerne hurtigst vil optræde i de områder, hvilket jo stemmer med den konstatering du har gjort med at de lavere blade ikke har nogen alger, for de bliver ikke sat i den tilsvarende høje vækst som de belyste partier...
Dette er så også ofte genstand for den konstatering at det er lyset der er årsag til algerne, men det er sådan set ikke korrekt, men indirekte er det, men det er mangel på næringsstofferne eller en tilførsel af dem pga. for dårlig cirkulation...
Det er sådan set sagen i en nøddeskal, i det mindste når vi taler akvarier med planter ....
Ullits — 30. juli 2010, 00:48
Men lyset er det der styrer motoren(planten) jo mere lys, jo flere næringsstoffer, jo mindre lys jo færre næringsstoffer... dog kan lyset kun dæmpes til et eller andet bestemt niveau, når man kommer derunder vil der ikke blive tilført nok energi til planten og den vil slet og ret dø..
nøjagtig som hvis vi ikke får noget indenbords igennem længere tid, så er resultatet det samme... planterne æder diverse former for makronæringsstoffer og mikronæring, alt det bliver omdannet kemisk til en hel masse stoffer som planten opbygger og bliver til af.. og tilsidst er det muligt at vi æder den fordi den smager godt eller er et godt krydderi.. de er lige modsat af os...
vi æder og nedbryder de stoffer som planten har opbygget.. altså planten kan opbygge organisk stof og vi kan leve af organiske stoffer og nedbryder det igen til noget uorganisk i princippet, så er ringen mere eller mindre sluttet uden at jeg skal komme ind på diverse bakterier og svampe og dyrs gøren og laden ...
Nå det var et lille sidespring, men tingene hænger sammen.. som oftest..😉
Vicks — 30. juli 2010, 16:32
Desværre føler jeg mig altså ikke klogere efter at have læst dine ord et par gange - eller 4.
Jeg er med på at jeg skal finde andet og mere gødning - tjek! HVOR? Hvad slags? Hvis det er sådan at du ikke kan linke direkte fordi det er noget forretningsmæssigt så modtager jeg gerne i en PB.
Nå - jeg har lidt bedre billeder her;
Jeg synes ikke at algerne på rødderne er de samme som dem på planterne og hvad HMF'en angår... ja... anyone?
Tetra — 30. juli 2010, 16:41
Men enten er det pensel eller staghorn.
Jeg kan kun snakke ud fra egen erfaring. Og jeg har selv fjernet staghorn ved at overdoserer EasyCarbo. Og en god ven af mine har fjernet penselalger ved samme kur.
Dobbelt op på maximum i max 10 dage og så tilbage til normalen. Det virkede for os.
Kuren er forresten beskrevet her:
http://www.aquariumslife.com/featured/algae-control-with-flourish-excel/
Og på dette link står der som det sidste ved begge algetyper at en overdosering virker:
http://www.theplantedtank.co.uk/algae.htm
(Flourish Excel = EasyCarbo)
Så det ville jeg naturligvis gøre hvis jeg var i din situation. Desuden må nicolaj2611 herinde fra også kunne snakke med da han har gjort det samme 😉
Håber det vil hjælpe dig.
Ullits — 8. oktober 2010, 14:05
har du fundet en løsning?
Vicks — 8. oktober 2010, 14:08
Ullits — 8. oktober 2010, 14:17
siden her har x-antal afsluttede tråde, altså hvor der har været stillet spørgsmål og der er budt ind med forskellige ting, men tråden(ene) bliver aldrig fulgt op med en afslutning af trådstarter, så man får aldrig en ende på hvad resultatet blev... og det er lidt kedeligt synes jeg, for det er sådan set ikke noget folk kan lære noget af... det er ligesom at læse en bog og så finde ud af at det sidste kapitel har de sgu glemt at trykke ved bogtrykkeren 😉
Vicks — 8. oktober 2010, 14:54
K-_Christensen — 8. oktober 2010, 14:59
http://www.akvariefisk.dk/forum/thread/?ID=1117511
Ullits — 8. oktober 2010, 15:40
Ullits — 8. oktober 2010, 15:42
Vicks — 8. oktober 2010, 16:21
http://www.akvariefisk.dk/forum/thread/?ID=1117511[/citat]
Det er jeg udmærket klar over, men nu var det faktisk lige gyldig hvad jeg forsøgte mig med så virkede det bare ikke. Og slet ikke på min HMF måtte der bare blev mere og mere pelset *blink*
Jørn de har til blågrønalger og penselalger. Jeg brugte den første efter at have studeret billeder af mine alger sammen med min pusher i længere tid. Den hedder Algin-Extra mener jeg nok.
Ullits — 8. oktober 2010, 18:21
jeg kender ingen af dem, jeg bruger aldrig specielle algemidler, da jeg tidligere kun har haft meget dårlige erfaringer med at bruge den slags...
så jeg benytter mig kun af brintoverilte som bliver til brint og ilt i vandet, det ved man da hvad er og hvad det efterlader...
men man skal jo aldrig være afvisende, ... det der er problemet for mig at se med de stoffer er at det der påvirker algerne også påviirker planterne, da planterne og algerne fundamentalt har de samme krav til tilværelsen omend algerne klarer sig med langt mindre af alting og trives fint med det i forhold til planterne, så kan det selvfølgelig være at de har fundet en hårfin grænse der holder, altså hvor det har effekt på algerne og næsten ingen på planterne...
men jeg skal i det mindste blive meget desperat hvis jeg skulle ende ud med at prøve det af....
Vicks — 8. oktober 2010, 22:22
Og jeg oplevede ikke andet end at algerne forsvandt. Planterne gror fuldstændig uhæmmet og jeg har ikke set skyggen af negativ effekt på dem. Så hvordan midlet fungerer tør jeg ikke spå om, men jeg har faktisk endnu ikke hørt om nogen der ikke har haft positiv effekt med dem...
Ullits — 8. oktober 2010, 22:34
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.