Hvilken lys skal jeg vælge?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

lilbow — 21. juli 2010, 09:23

Jeg har to forskellige slags rør til at lægge, men ved ikke hvad fisk og planter har bedst af?

http://www.tropefisk.dk/shop/power-glo-39w-209245p.html

Eller

http://www.tropefisk.dk/shop/marine-glo-39w-209242p.html

Eller skal jeg istedet spare sammen til Gro-Lux eller noget helt andet?
Det er mit 460L nu med scalare, planter, neon, osv... altså et syd amerikansk selvskabsakvarium?

Ben-p — 21. juli 2010, 11:06

Begge de rør ser ud som om de er saltvandsrør. ved henholdsvis 9000 og 18000 kelvin. Uden at have set spektrummet for dem vil jeg vove den antagelse at de er uegnede til planter. Jeg ved ikke hvor mange rør dit amatur har plads til, men som udgangspunkt er et 827 og 865 rørs kombination ofte foreslået. 827 er til at levere det lys planterne har brug for og 865 for at levere det lys du har brug for for at se planterne. du kan evt experimentere med at et af dine nuværende rør i stedet for 865 for at se hvilke virkninger det giver.

lilbow — 21. juli 2010, 20:07

du skriver nogle numre, men hvad mærke er det? kan bedre forstå at mine planter ikke gror så... hehe... de bliver også lidt gennemhullede i bladene, kan det også være det, eller skal jeg bare sætte doseringen af mallepiller op? 😀
der var oprindeligt 2 amaturer med hver 2 rør, men den ene er stoppet med at virke, så pt. kører den kun på et amatur med 2 x 18000k lys, men det lyser ikke nok op synes jeg, så skal ha' fundet en den kan reparere det andet...

Ullits — 21. juli 2010, 20:29

Start fra en ende af med at læse op fra nedenstående link, og gerne med den artikel der hedder "Generelt planteakvarium", derudover er der en del information omkring netop lys, som du kan anvende...
Koderne på rørene 827 og 865 er en standardbenævnelse for hvor naturligt rørene lyser, samt i hvilket farveområde, jo lavere tal jo rødere er rørene jo højere jo mere blåligt lys afgiver de... de sidste tal er dem der angiver farvestrålingen og står for det der hedder kelvin altså er et 827 rør på 2700 kelvin og det andet er på 6500 kelvin..
begge dine rør ligger langt højere og rør der i princippet er over de 6500 kelvin bidrager ikke med noget sønderligt til planterne, der er dog undtagelser der bekræfter reglen, men det er et godt udgangspunkt at anvende...
Så koderne anvendes af alle fabrikater af rør...
Men det bliver du langt klogere på når du har fået læst lidt på lektien...

Det er også for lidt lys hvis du "kun" har 2x39 watt på et 460 liter akvarium, planterne lever af lys bl.a. , får de ikke nok, så dør de ganske stille og roligt... og det samme er tilfældet hvis lyset er tilstrækkeligt men ubrugbart for planten...

lilbow — 21. juli 2010, 21:04

okay, det blev jeg godt nok klogere på! 🙂
jeg har heller ikke nogen reflektor på så måske jeg skulle kigge mig om efter et nyt amatur i stedet for. har bare ikke ret mange penge, og eftersom at den skal være 130x60 er det jo lidt specielt og koster garanteret en formue... 🙁🙁
men starter nok med 2 nye rør i den rigtige kelvin, og så må jeg spare sammen til resten...

Mr.Frog — 21. juli 2010, 21:12

#5
Så ville det være en god ting kun, at vælge planter der kan leve i lav belysning.

lilbow — 21. juli 2010, 21:17

har heldigvis en del høje planter, som vel nemmere "når" lyset?
kan jeg holde dem kunstigt i live ved at give et ekstra gødnings tilskud? giver i forvejen når jeg skifter vand, men måske også midt på ugen? (skifter altid vand søndag)

lilbow — 21. juli 2010, 21:34

http://www.harald-nyborg.dk/merinfo.asp?varenr=2001&Grp=&n=10

kan jeg egentlig ikke godt bruge sådan 2stk? mit topdæksel er i forvejen hjemmelavet, så disse kan jeg nok også bygge ind i... men kan i se om det er T5 eller T8?

Ullits — 21. juli 2010, 22:04

Det er formentlig T8 til den pris...

alt mer lys du kan presse ind i baljen vil være et plus...

Selv med planter til lavt lysbehov, så er 0,16 watt pr, liter under hvad de fleste planter kan klare, men alger og mos vil formentlig kunne klare sig ved den lysstyrke...

hvis du vil have noget fornuftigt skal du en del højere op 0,5-0,6 watt pr. liter ville være godt... og det betyder så også at du skal op på 230 watt, så det er en del rør der skal til ..

Lysmængden, kan ikke kompenseres, hverken ved at forlænge lystiden eller for den sags skyld hælde noget i vandet, det er et både og når det gælder planterne... og gødning, kulstof osv. kan med fordel doseres dagligt...

Ben-p — 21. juli 2010, 23:04

Ville da ellers være praktisk med flydende lys til dosering en gang om ugen 😛

Ullits — 21. juli 2010, 23:18

Hehe.. ja, det kunne være meget praktisk...😉

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.