Planteentusiaster, hjælp! (identifikation af planter)

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Nyxen — 12. juli 2010, 12:50

God middag..

Jeg har virkelig brug for noget hjælp, til noget identifikation af mine planter i mit selskabsakvarie..
Jeg var så uendeligt snotdum dengang jeg købte dem, at jeg blot plantede dem som de sagde jeg skulle hvor de var købt, plejede dem som de sagde, og så bare smed skiltene med deres navne(altså planternes) ud, for "dem kunne jeg nok godt huske alligevel, og det var vel egentlig ikke nødvendigt længere..."

Men jeg synes egentlig nogle af mine planter lider lidt, og min javabregne feks. anede jeg ikke skulle plantes med rodnettet delvist over gruset/bundlaget, eller evt. på en rod eller sten, så man kom jo til at studse lidt over hvor mange af ens planter man egentlig behandler helt af helvede til.. Mine er alle bare "proppet godt ned", fordi der under det tykke lag grus, ligger et ret godt lag gødning som de skulle have en chance for at nå. *doh* *rødmer*
- Og jeg kan ikke engang læse om dem, fordi jeg ikke ved hvad de hedder !! *doh* Man burde lave sådan en, hvad man IKKE skal gøre som begynder, og der skulle med fed skrift stå, smid ikke de små søde skilte med et billede og navn af dine planter ud. *doh*

Nå, i hvert fald, planterne er lidt over en måned gamle, og de fleste af dem voksede faktisk helt vildt - de får 8-10 timers lys cirka, fra et enkelt T8 lysstofrør, og Easylife Pro-Fito én gang om ugen.. Og så er der som sagt gødning under gruslaget. Alle fiskene nipper og napper self lidt i dem, men det har de ikke set ud til at lade sig mærke synderligt af..
For en 4-5 dage siden havde jeg så alle planter oppe fordi akvariet skulle igennem en større ændring, det var vokset alt for meget til, og jeg skulle have nogle af tingene op, så mine stakkels fisk kunne være der igen, og der blev nogle af dem også lige "klippet" lidt til, og jeg er indforstået med det er hårdt for planterne at få sådan en tur (altså hevet helt op), og at jeg nu blot må håbe ingen af dem bukkede under af den omgang. Jeg tror det nu ikke, men nogle af planterne er begyndt at se lidt brunlige ud, og jeg vil jo helst redde hvad reddes kan, og vide de er plantet og plejet rigtigt fremover..

Men ja, jeg har nogle billeder, og så håber jeg virkelig inderligt der er nogen der vil afse sig lidt (eller meget?) tid til at hjælpe mig med mine planter, selvom jeg udemærket godt ved jeg ligger som jeg har redt.. 🙁

__________________________________________________________________________________

Først lige en plante, som det skal nævnes jeg synes klarer sig utroligt godt.. Den havde på en lille måned bredt sig til næsten hele "toppen" af mit akvarie, og da den begyndte at vokse "sidelæns", eller altså vandret i overfladen, slog den vidst lange hvide rødder ned af, ud langs hele planten.. Jeg ved ikke om det var rødder, men lange, hvide "arme" fik den i hvert fald. (Og jo det var planten - ikke alger eller andre mikroorganismer)
Det har den på billedet så ikke gjort "endnu", men den vokser også stadig op af, og ikke hen af..




Så en anden plante som jeg har to stk's af. Den er også vokset helt vildt i højden siden jeg købte den, men synes nu den begynder at se lidt hærget ud, og frygter det som sagt er "oprivningen" sidste dag.. Håber bare den kommer sig, for de er ret smukke.. Og ynglen eeelsker dem.



Så har jeg noget "græs". Jeg beklager jeg ikke lige fik pillet det døde stykke plante af den inden billedet 😐 Nogen der kan fortælle mig noget som helst om den her, og hvordan den trives?? Så gerne den bredte sig..



Jeg har også noget andet "græs", dog højere og tyndere, og med finere blade end ovennævnte.



En anden plante jeg har to af, hvor jeg desværre synes den største, (billede nr. 1) er begyndt at se lidt brun/rødlig ud.. Hvad ærger mig meget, især fordi de ellers altid har været en virkelig skrigende, grøn og klar farve..


Min eneste plante jeg kender ved navn.. Min javabregne..
Men den er begyndt at få lidt sorte "kanter" hist og her, men kun få steder og ikke nødvendigvis i spidsen.. Men den burde jeg så også plante om, for den skulle jo have nogle af rødderne over hvad jeg kunne forstå på det hele..



En anden plante som jeg især heller ikke gerne vil miste.. og den er lidt spøjs, for nogen steder er den skrigende grøn og ved at slå nye skud og brede sig helt vildt, men andre er den så bare virkelig slatten og begyndende brunlig, og ligner den sygner hen.. *skeptisk*
Virkelig træls hvis jeg har ødelagt så mange af mine planter!! ;( Især også fordi yngelen elsker denne her.



Så har jeg dem her som jeg ikke aner noget som helst om.. Kan ikke engang finde ud af om jeg egentlig kan lide den.. den ser så.. ranglet og kaotisk ud.. Nogle af bladene er begyndt at falme, men andre ser helt friske og grønne ud..


Sidst men ikke mindst min nok mest "hærgede" plante, men den har så heller aldrig været "rigtig" flot - den så hærget ud allerede da jeg købte den.. jeg bliver forbløffet hvis noget af den overlever, for synes godt nok den efterhånden ser ynkelig ud..


__________________________________________________________________________________

Til sidst skal det lige siges, først uendeligt mange gange tak, hvis du er nået hertil, og dernæst, jeg vil gerne vide ALT om planterne hvis man kender dem, hvordan de skal plantes, navn, hvordan de skal beskæres eller hvordan jeg evt. kan redde dem, hvordan jeg skal fjerne de begyndende brune pletter og blade, hvis jeg overhovedet skal osv.. Men ellers blot navnet, så må jeg selv prøve at opstøve resten ! Al hjælp er værdsat..

Og ellers må jeg håbe de kommer sig, der gik jo self også en lille uge før de sådan rigtig sprudlede fra jeg fik dem og plantede dem første gang, men alligevel, jeg synes ikke det ligner det går den helt rigtige vej med dem alle sammen..

Andress — 12. juli 2010, 13:12

Billede 1 er Ludwigia repens, 11 Ceratopteris Thalictroides nr.10 Microsorum pterpous, 8 og 3 er en slags Bocopa tror jeg.nr 5 sagittaria subulata.det sidste er en vallisneri tiger eller natans

Ullits — 12. juli 2010, 13:25

Mit bud, og jeg springer over javabregnen, den ved du jo hvad er.. men ellers sådan her fra toppen...
1. Ludwigia repens
2. Bacopa australis
3. Helanthium bolivianum formentlig quadrocostatus
4. Lilaeopsis brasiliensis
5. Micranthemum umbrosum
6. Ceratopteris thalictroides
7. Echinodorus formentlig osiris
8. Vallisneria americana

formentlig er den brunfarvning du oplever en næringsmangel iform af at du formentlig ikke får tilført tilstrækkeligt med makro gødning.

Hvordan du håndterer planterne og beskærer osv. kan du se på min hjemmeside, der er link herunder og vælg artiklen der hedder planteguide...

nogle af planterne er beskrevet samme sted i planteindexet, som du kommer til her http://www.xn--akvariegdning-inb.dk/index.php/planteindex.html

Ullits — 12. juli 2010, 13:28

iøvrigt står alle dine "græslignende" planter for tæt, dem kan du med fordel skille mere ad og fordele dem mere bredt i akvariet, men stadig gerne i grupperinger.. det vil give dem mere "luft" og bedre mulighed for at brede sig ud og adgang til både lys og næringsstoffer...😉

Nyxen — 12. juli 2010, 17:23

Tusind tak Andress ! 😀

- Ullits, du er min helt. 🙂

Har læst artikler om alt muligt (inkl. de artikler du self nænvte) på din side det meste af dagen, og efter at have nærlæst min gødning nu, hvor der ellers står "komplet" og at den indeholder jern og en hel masse andet, står der ganske vidst med småt helt inde i indlægssedlen at den ikke indeholder nitrat og fosfat..
Jeg har i hvert fald besluttet mig for at skulle have fat i et USB gødningskit, når jeg lige får råd igen. *rødmer*

Og lige så vigtigt, jeg har lært hvordan mine planter skal plantes og beskæres, og ikke mindst hvad de hedder!

Men nu spørger jeg så måske meget dumt Ullits, men nitrat og fosfat osv vil man jo ikke meget gerne have til sine fisk, kan man ikke komme til at overdosere, eller risikere planterne ikke kan følge med og optage det hele? Man skulle jo mene fiskene også sørger for lidt af gødningen med deres blotte tilstedeværelse?


Så er der bare lige en sidste ting jeg mangler at få styr på..

Mit lysstofrør, købt i Avifauna, har jeg bare nul og niks styr på.. Og jeg var selvfølgelig lige så dum som med planterne, at smide indpakningen ud før jeg vidste hvad jeg talte om. Det eneste der står på selve lysstofrøret er: JBL Solar 9000 k, LT 30W.. Siger det nogen noget?

Aner ikke om det er T5 eller T8 eller...


For vil egentlig meget gerne vide hvor på:

Meget lavt: 0-15 000 lux

Lavt: 15 000-30 000 lux

Middel: 30 000-60 000 lux

Stort: 60-80 000 lux

Meget stort: 80- til over 100 000 lux


- skalaen jeg ligger..?

Nogen der kan fortælle mig hvor meget lys jeg har? *blink*


Så lige en allersidste ting, henvendt til dig Ullits, fordi du siger mit "græs" er for tæt.
Nedenunder er der et helprofilsbillede af mit akvarie, de tre røde ringe signalerer hvor "græsset" står nu, er det virkelig for tæt? Evt, vil jeg rykke den længst til højre hen hvor jeg har lavet den gule ring, det må da være plads nok så ? Eller hvad? 🙂 På forhånd tak.

Ullits — 12. juli 2010, 22:17

Både nitrat og fosfat er nødvendigt til planterne og som der faktisk i en anden tråd i off-topic her på siden også er beskrevet idag, så er vandet i f.eks. Aalborg mindst på 25ppm og flere steder højere, altså er der stor forskel på i landet hvor megen nitrat der er indeholdt... iøvrigt har jeg læst en artikel omkring test af næringsstoffer og deres tilstedeværelse i vand sammen med fisk (har desværre ikke en reference) men der var det videnskabeligt dokumenteret i det mindste de fisk de havde testet med at nitrat værdier op til 50ppm ikke er noget problem....
Ligeledes har jeg da selv gennem adskillige år anvendt forskellige gødningsstoffer uden at kunne konstatere nogen ændring hos fiskene hverken helbreds eller adfærdsmæssigt og nogle af dem jeg har er i nærheden af de 20 år efterhånden og de har aldrig været syge, ej heller når de har deltaget på ufrivillig basis i mine eksperimenter, så det er jeg helt rolig ved endvidere er der faktisk visse dele af makrogødningen som f.eks. magnesium der dokumenteret også har nogle positive sider både på folk og fæ, en vis mængde i vandet og det er faktisk med til at modvirke forstoppelse hos fiskene.

og med hensyn til overdosering, så skal man da tabe flasken i akvariet .. følger man producentens anvisning, er man for det meste på den sikre side, og der skal en hel del til for at overdosere... især hvis man overholder et ugentligt vandskifte på de ca. 25%... selv har jeg anvendt det i 8 uger i træk uden vandskifte og ikke konstateret problemer i nogen retning og faktisk vil jeg tro at det kan køre meget længere uden at der egentlig behøves at skiftes vand, i det mindste ikke af hensyn til gødningsniveauerne, men det forudsætter at der er god vækst i planter, egnet og tilstrækkeligt plantelys, og at akvariet er tilpas modnet for at det kan lade sig gøre...

ja, jbl findes i både T5 og T8 og såvidt jeg lige kan se er det jbl ultra natur du har, der er desværre ikke oplyst noget om lumen på deres rør, hvilket gør det umuligt at foretage et regnestykke på hvor mange lux der tilføres, men man kan skrive til dem og få oplysningerne, de er flinke til at svare, jeg har gjort det tidligere....
med hensyn til dit valg af rør, ville jeg overgå til det rør der hedder jbl ultra tropic, der er spektret bedre for planterne, det ser endda meget godt ud, så jeg vil muligvis og frekventere avifauna næste gang jeg kommer til sønderjylland og skaffe et par stykker for at få dem testet ordentligt af... desværre tror jeg at deres rør ligger ret lavt hvad lumen angår, idet deres rør har et cri - eller Ra- index på over 90, hvilket som oftest også betyder at lumen er forholdsvis lavt i forhold til de rør jeg normalt anvender og lumen er afgørende for hvor langt ned i vandet lyset kommer....
Men det er T8 rør du har, 30 watt findes ikke i T5, og jeg vil skyde på at lumen på røret ligger omkring de 1700 -2000 lm...

Med hensyn til dit "græs" , så kan du dele de totter op du har nu i ca. 4-5 mindre totter og så plante det ud på den måde, du kan fint beholde det i de områder du har nu, men bred det mere ud som beskrevet, det vil også gøre når først det får fat at det vil brede sig hurtigere og give mere indtryk af en lille "plæne"....

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.