Brug af Easy carbo

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

c sørensen — 28. juni 2010, 23:15

Jeg har ikke brugt easy carbo i lang tid. Købte noget andet Flora carbo (hed det vist), det reagerede nogle af mine fisk ret kraftigt på. Så det har jeg ikke brugt siden.

Men nu er det sådan, at mine kæmpevallesneria er blevet noget hærget (underligt nok, for de plejer ikke at røre dem) af mine sejlfinnemolly unger (halvstort yngel, der er meget grådige - tilskud af grønt og spirulina er åbenbart ikke nok, de har fået forkærlighed for at bide hul/flænse mine vallesneria). Jeg har samtidig flyttet/delt dem. Det har taget lidt hårdt på dem. Jeg klipper de flænsede blade og fjerner de kedelige. Og der komme pæne blade nedefra. Men jeg tænkte, at de skal have lidt ekstra godt. Jeg gøder hver dag og ville så give et dagligt tilskud af easy carbo.

Men kan man give easy carbo hver dag?
Og kan alle fisk, rejer og snegle tåle det?

Jeg frygter jo, at nogen reagerer igen. Jeg tør i hvert fald ikke give større doser en gang om ugen. Og jeg skal ikke have gæranlæg. Jeg skal bare lige have mine vallesneria hjulpet lidt hurtigere på vej igen.

Ullits — 29. juni 2010, 00:12

jeg har ikke hørt om nogen der har haft tilfælde med at Easy carbo skulle have nogen uheldig indflydelse på hverken fisk eller rejer....
men med hensyn til dosering, så har Easy carbo såkaldte halveringstider, det vil sige at man kan få en ophobning ved kontinuerlig brug, derfor plejer jeg at anbefale at man tilfører Easy carbo 2 dage i træk og holder en dags pause osv osv... det system anvender jeg selv og har anbefalet det til mange og det virker fint, og samtidig sparer man Easy carbo hver tredje dag,,
ellers følg anvisningen, 1 ml pr. 50 liter vand ved få planter og er der mange den dobbelte mængde altså 2 ml....

og et eller andet sted over 0,6 watt pr. liter vand af tilført lys, der er Easy carbo ikke længere tilstrækkeligt med kulstof til planterne, og det hjælper ikke at tilføre mere, så er man deroppe omkring med lys, så er der kun co2 der virker som kulstof kilde... hvis man da ikke er ligeglad med at få fyldt akvariet med alger....

c sørensen — 29. juni 2010, 00:22

#2 tusinde tak.
Jeg har aldrig haft problemer med alger i det akvarie. I mit yngleakvarie har jeg faktisk ikke renser rudder nogen sinde, og der er ikke skyggen af alger. Og planterne vokser og er flotte grønne. Og der bliver ovenikøbet fodret kraftigt. men også skiftet vand ofte. Men der er en rigtig god balance.

Jeg kan ikke huske lige nu, hvor mange w, jeg har i det 200L, hvor kæmpevallesneriaerne er i. Der er i hvert fald 2 rør, power glo og aquaglo med det antal w, der anbefales til 200L med længde på 1 m. Rørene er fra februar. Lystid 10 timer, ingen direkte lys. Ikke specielt mange planter, kæmpevallesneria, anubias var. nana og kæmpeanubias, rød sværdplante og godt med vandpest flydende. Der har ikke været alger på noget tidspunkt og er ingen tegn på det. Men efter jeg har delt/flyttet vallesneriaen og mollyerne spiser af dem, så synes jeg, de ser lidt mere bleget ud, end de plejer. Jeg har nok gjort den fejl, at jeg har fået knækket de lange blade, og det har flænset dem.

Jeg ved ikke, om det kan skade vallesneriaen, at bladene bliver knækket/klippet over?

Kan man teste, om det overhovedet er nødvendigt med easy carbo /co2?

Jeg vil prøve at følge din anvisning med 1 ml pr. 50L i 2 dage, springe en dag over og så gentage osv. Men gør man det altid, eller skal der holdes pause?

Og hvad med gødning - skal der også springes en dag over?

Ullits — 29. juni 2010, 02:59

det er altid nødvendigt med kulstof til planterne ligesom det er med gødning og det lyder ikke som om du har for meget lys i forhold til Easy carbos anvendelsesområde, så ja, du fortsætter som jeg har beskrevet og der er kun den ene dags pause hver tredje dag.... gødning er bedst at tilføre hver dag,så får planterne en frisk portion dagligt og står ikke og svømmer i gødning en dag og den næste har de intet..
du kan give dine vallisneria et par rødlerskugler ved rødderne det vil give dem en masse at gøre godt med og det vil formentlig også kunne klare det lidt blege udseende...

c sørensen — 29. juni 2010, 08:16

tak for hjælpen ullits.

Kan du svare på, om det skader planterne at klippe de lange blade?

Brian C — 29. juni 2010, 08:30

jeg studser ofte mine vallisneria, og det ser de nu ikke ud til at lide af, de vokser stadig, selv de blade der er blevet klippet bliver længere

jeg har godt nok hørt mange historier om at de ikke må klippes, men det har jeg nu alle dage gjort

c sørensen — 29. juni 2010, 08:34

# Jeg har også klippet mine lige fra starten af og ikke syntes, det påvirkede dem. Men de flænser nu i det yderste stykke. Mine sejlfinnemollyer angriber dem temmelig kraftigt, så jeg har dem lidt mistænkt for at ødelægge dem, at det er derfor de flænser. Det er i hvert fald hamrende irriterende. Men det er kun de blade, jeg har klippet eller er kommet til at knække.

Det er hamrende ærgeligt, de var 1,5 m. lange, mørkegrønne og flotte inden jeg delte dem og flyttede en del af dem. Jeg fik knækket temmelig mange, da jeg skulle have alle 1,5 m. placeret i akvariet igen. Jeg klippede dem til, og ender går mollyerne efter - ikke de voksne mollyer, kun de store unger. ØV! Det plejer ellers ikke være vallesneria, fisk går efter. ;(
Og det er trods tilsud af andet grønt.

Ullits — 29. juni 2010, 17:36

Ja, som oftest bliver bladene hurtigt grimme hvis man klipper dem, det er bedre at tage dem ved basis... du kan se her i denne artikel, der er beskrivelse af hvordan du behandler de fleste planter sådan "generelt"... http://www.xn--akvariegdning-inb.dk/index.php/hjem/artikler/45/106.html 😉

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.