Eheim Biopower 160 - hjælp?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Nyxen — 8. juni 2010, 23:35

Jeg har fået et begynderakvarie der lige nu er igang med at komme op og "køre" så der kan komme nogle fisk i, og jeg har lige nogle spørgsmål jeg er kommet i tanken om ang. min pumpe - jeg spørger i Avifauna imorgen, men havde været rart hvis nogle herinde der selv har et eller kender til det kunne dele ud af lidt viden og erfaring også..

Det er som overskriften antyder et Eheim Biopower 160 - dvs, det er den "led delte", og den hvor der er en lille filter "svamp" i øverste led, så de der sjove biokugler i midterste led, og så er der en "stor" filtersvamp (samme størrelse som delen til kuglerne i midten) nederst.. og det skulle række til mit 120 liters..

Men jeg fik egentlig ikke at vide hvor tit det skulle skiftes/renses? Kun at når jeg gjorde måtte jeg kun rense to af delene af gangen, så der stadig var nogle baktusser tilbage, og når jeg gjorde, behøvede jeg ikke lave vandskift den uge.. Men hvordan renser man filtersvampene, og skal kuglerne skiftes ud ved hver rensning, eller hvad gør man egentlig?

Undskyld jeg spørger så dumt, burde have tænkt over det dernede, men der var så meget når man får smidt alt i hovedet til et komplet akvarie, at det var let at glemme at få spurgt om det hele. *rødmer*

Så lige et sidste bispørgsmål.. I det led med biokuglerne lige nu, har jeg samtidig nogle bakterier på "dåse", dem her http://www.avifauna.dk/s%C3%B6ll-baktinetten-cool-p-10026.html - men hvor længe skal jeg lade dem blive på biokuglerne?

På forhånd mange tak..

stonny — 8. juni 2010, 23:54

Tillykke med den nye hobby.

Du har fået en del sludder at vide.

Det er umuligt at sige hvor ofte filteret skal renses, da det afhænger af hvor meget snavs, der er i dit akvarium. Når flowet gennem filteret er nedsat, er det tid til en rensning.

Du kan uden problemer rense alle tre beholdere på én gang. Det skal gøres i tempereret vand for ikke at ødelægge bakterifloraen - jeg gør det i tempereret hanevand. Filtersvampene vrides og skylles grundigt, indtil vandet er næsten klart. De gavnlige baktusser sidder mange andre steder end i filtret f.eks. i bundlaget og på planter m.m. Kuglerne skal ikke skiftes før end om et år eller mere. De indeholder i tusindvis af små porrer, der bevirker, at de har en meget stor overflade, som de gavnlige bakterier kan hæfte på. Når de er snavsede, skylles de i tempereret vand.

At du renser filteret, har ingen betydning for frekvensen af vandskifte, da filteret ikke renser alle for affaldsstoffer. De øvrige affaldsstoffer skaffer du dig af med ved vandskifte.

Jeg kender ikke til de små bakteriekugler, men jeg formoder, at de ligesom de fleste andre bakteriekulturer er i en lille gelatinekapsel, der opløses i vandet. Åben filtret og se om ikke de er væk.

Håber dette var fyldestgørende - og held og lykke med det nye akvarium.

Nyxen — 9. juni 2010, 23:32

Tusind tak for hurtigt og nyttigt svar ! 🙂 Jeg fik alt det jeg skulle bruge ! Tusind, tusind tak!
Det eneste der bekymrer mig lidt er hvornår filteret er stoppet.. der går jo nok lidt tid i starten.. hvor tit gør du det? Altså, nu er det et 120 liters, lige nu uden fisk, og alt i det er jo helt nyt lige pt. Og i starten kommer der til at være meget få fisk jo. Men snakker vi månedligt, eller hver anden uge, eller endnu oftere? Jeg må self lære at tyde hvornår mit filter virker "belastet", og har dårlig gennemstrømning, men indtil jeg har lært at se det, er der jo lige lidt at forsøge sig frem med.. *rødmer*

Ah - smart med de bakterier der, havde jeg ikke lige tænkt over - vil jeg lige tjekke imorgen ! 🙂

Og så lige et måske lidt dumt sidespørgsmål, når du siger tempereret må det så godt være "tempereret fra hanen"? Synes jeg har hørt lidt forskelligt, at der er bakterier i lunkent/varmt vand fra hanen, og at det skal være koldt vand, man enten lader stå ved stuetemperatur, eller bare lader være koldt..
Hvad siger du der?

stonny — 10. juni 2010, 00:10

Som nævnt kan der ikke gives en generel retlingslinie for frekvensen af filterrensning. Jeg har indvendige filtre i hårdt belatede yngelakvarier, der hvis de ikke renses hver uge, så i hvert fald hver anden. På den anden side har jeg også filtre, der renses med måneders mellemrum. Tag det roligt, du lærer hurtigt at se, når gennemstrømningen falder. Bemærk her i starten hvor hurtigt strålen løber, så vil du i fremtiden ikke have de store problemer.

Jeg bruger udelukkende tempereret vand fra hanen både til filterrensning og vandskifte og har aldrig haft problemer med det.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.