udvendig filter monteret overløb

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

bearstyle — 30. maj 2010, 22:04

Hej akvarister

Vil der være noget galt i at montere et udvendig filter til et akvarie med overløb? Så vidt jeg kan forstå er overløbet til for at fjerne "filmen" på overfladen af akvarie så det er vel bare bonus? Så kan udstrømningen vel bare føres op til overfladen for iltning?

btw. det er meningen det skal være et ferskvandsakvarie.

Håber i kan hjælpe 🙂

bearstyle — 31. maj 2010, 15:18

Ingen med erfaringer?

verup — 31. maj 2010, 17:04

som du selv siger det kan kun være et plus, da vandet du så vil komme til at filtrere er overfladevandet... men der er ikke lavet huller inde i overløbet vel? ikke at du behøver dette

bearstyle — 31. maj 2010, 17:18

Jeg har fundet frem til et brugt akvarie med overløb ink huller i den størrelse jeg leder efter til en billig penge.

Men vil det gøre noget at der er huller i?. Vil det fungere med at montere fittings fra hullerne til det udvendige filter?

viggo0 — 31. maj 2010, 18:34

Et overløb kan kun fungere med et centralfilter (sump hvis det er saltvand) da vandet her løber ned til filteret og bliver pumpet tilbage i akvariet. Hvis du forsøger at sætte fx. en spandpumpe som er et lukket system, til et overløb vil den unægteligt trække luft ind og begynde at larme samt måske endda stoppe - det vil ikke fungere 😉

verup — 31. maj 2010, 19:04

hvorfor i al verden vil den suge luft ind?? jeg er klar over at dette kræver der ikke er lavet huller derfor jeg spørger om netop dette, men så kunne man jo sætte indsug i overløb og udstrømmer i akvarie.. nu da der er huller kan jeg forstå så er det bedste nok at montere en eller flere tankgennemføringer, og lede vandet til et separat kar (centralfilter, sump, refugium...) og heri kan man så montere spandpumpen hvis det er, men er jo også ved at blive lidt mere kompliceret nu:D.... det viggo hentyder til er nok at vandet der fordamper, vil kun ses i overløbet/sumpen, hvor vandstanden derfor vil falde, så kommer nok til at kræve lidt påfyldninger, men hvis man ellers holder sine vandskift, bliver det nok holdt ved lige af sig selv....... ellers er der jo mulighed for at montere osmolator:P

viggo0 — 31. maj 2010, 19:49

#6: hvis du monterer spandpumpen direkte på overløbet vil den suge luft ind da overløbet er konstrueret således, tro mig... Det er derfor man kalder det et overLØB vandet løber over og ned igennem et rør eller lignende, hvis man suger det ned med en pumpe vil den på et tidspunkt suge luft ind - det er helt sikkert. At man så kan montere en spandpumpe til et centralfilter som kører ved hjælp af overløbet er det noget andet, men det vil jo bare være dumt hvis man kan nøjes med at stoppe noget filtermateriale i centralfilteret og så få et endnu bedre filter...
Jeg ved godt at fordampet vand kan ses i centralfilteret hvis man kører med sådan et, men så skal du bare forestille dig at det fordampede vand kan ses i spandpumpen, her vil det så være luft og spandpumpen vil blive fyldt (dog vil det ske ligesåsnart denbegynder at tage luft ind og ikke over længere tid ligesom vandfordampning... Du vil nok få svært ved at montere en osmolator i en spandpumpe 😉 og det vil desuden ikke hjælpe...

verup — 31. maj 2010, 23:58

#7 læs nu hvad jeg skriver ville jo ikke montere spandpumpen på overløbet hvis der var hul i det.... er det et lukket overløb og man sætter indsugningen til spandpumpen i bunden af overløbs kameret kan den jo ikke suge luft ind med mindre vandstanden er faldet helt ned til der hvor indsugningen sidder, dette sker først når vandet er fordampetB)

og osmolatoren skal selvfølgelig ikke monteres på spandpumpen det er klart, men på det kammer hvori spandpumpen suger fra så den ikke kan løbe tør for vand og dermed suge luft ind, dette kan både gøres i overløb hvis dette er lukket ellers i sumpen;)

viggo0 — 1. juni 2010, 00:14

#8: Hul i det? Altså du vil ikke montere det på selve røret? Aha, det skrev du jo intet om 😛 Jo det vil givetvis fungere men for mig virker det ikke som den bedste idé da det holder op med at virke, mulighvis med en defekt pumpe som resultat, den dag vandstanden er for lav grundet fordampning eller andet. Der er ingen grund til at skulle sætte spandpumpen til i overløbet fremfor direkte i akvariet, som den jo er beregnet til.

Så vil jeg våge at påstå at et centralfilter er en smartere og mere holdbar løsning når man nu har huller til et overløb allerede...

verup — 1. juni 2010, 00:35

#9 helt enig selvfølgelig er et centralfilter med større filtervolumen en bedre løsning og klart anbefalelsesværdigt;)

hvis man ikke vil have sump og dermed lukker hullerne i overløbet til, kan jeg godt se der er den ulempe at vandet fordamper, men burde ikke blive et problem hvis man alligevel skifter vand jævnligt
fordelen er dog at det er overfladevandet man så får ind i spandpumpen, og da overfladevandet har en større ophobning af proteiner og affaldsstoffer, burde det give en bedre filtrering af vandet plus man ikke får overfladehinde på vandet;)

bearstyle — 1. juni 2010, 06:33

Hej igen

Hold da op for en debat jeg fik startet der 🙂
Tak for jeres meninger og tid til at tænke over teknikken. Det ser ud til at det bedst kan betale sig at finde et akvarie uden overløb til opgaven. Jeg vil klart forsøge mig med spandpumpe så længe det er muligt og behovene ikke ændrer sig. En udfordring med sump mm vil jeg ikke begive mig ud i endnu.

viggo0 — 1. juni 2010, 10:21

#10: Det er slet ikke nødvendigt at filtrere overfladevand i ferskvandsakvarie, tror ikke engang du kan måle nogen forskel hvis du gør det 😛

#11: Det lyder tilgængæld fornuftigt, det er ikke mange det kører med centralfilter i deres akvarier, det er også lidt mere bøvlet 🙂

verup — 1. juni 2010, 15:49

# 11 lyder som en rigtig god plan, keep it simple 🙂 så er der færre ting der kan gå galt... bare husk noget af det allervigtigste er at holde sine vandskift:)

#12 der er jeg uenig rigtig mange ferskvandsakvarister døjer med overfladehinde... dette kan løses ved at sørge for nok cirkulation i overfladen, hvilket også er godt for iltoptagelsen i vandet, men det ændre ikke ved at der gerne vil samle sig en masse skidt i overfladen også ferskvand...

viggo0 — 1. juni 2010, 20:41

#13: En overfladehinde skader ikke akvariebiologien og da den kan fjernes ved at flytte lidt på ens pumpe/pumper ser jeg det ikke som et problem der skal løses med et overløb... Det Kan være en løsning - ja, men det er, i mine ører, ikke et godt argument for at skulle bruge overløb i ens akvarie...

verup — 1. juni 2010, 21:52

nå okay tror bare vi er uenige så og så stopper jeg den herfra, enig i det ikke er nødvendigt her og at det kan løses med en pumpe har jeg også skrevet tidligere, men det kan da kun være en fordel at få det væk i stedet for at blande det med resten af vandet, just my five cents, men stopper her da jeg ikke mener dette gavner trådstarter mere*rødmer*

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.