Hejsa jeg skal snart igang med at have et akvarium igen:D og derfor leder jeg også efter et akvarium på 250l men nok om det;) jeg har jo altid gerne ville have en masse scalare så jeg overvejer at skaffe en masse scalare:P og så købe noge sugemaller oveni:P men før jeg kan købe en fisk skal jeg først samle info om fiskenB) så jeg vil være glad for at i ville dele ud af jeres viden om scalaren 🙂 jeg ved allerede en del men nu vil jeg høre fra de danske eksperter;) PS: jeg er ikke sikker på om den var en cichlide men det tror jeg xD
Guppyfisken — 26. maj 2010, 05:10
Jo det er en cichlide... Jeg tror ikke jeg ved noget om den som du ikke allerede ved - det er nok nemmere hvis du spørger om noget 🙂
Min svoger fortalte mig at hvis jeg ville have yngel af mine, så skulle jeg sætte en skiffersten ned til dem i en ca. 30 graders vinkel, som de så ville lægge æg på og derefter tage stenen op og klække æggene i et andet akvarie, men om det er godt ved jeg ikke - så vidt jeg husker, er scalarer yngelplejende, hvis ellers de har lyst til det 🙂
stonny — 26. maj 2010, 07:31
En masse Scalare er der ikke plads til i et 250 l. 4 stk. maksimum. Hvis du vil have maksimal glæde af Scalare, så anskaf et dobbelt så stort akvarium.
#2 Skiffersten er ikke nødvendige. Scalare bruger lige så vel bredblade planter til æggene.
Guppyfisken — 26. maj 2010, 07:41
#3 ja det ved jeg - dem kan man barer ikke så nemt flytte, og som jeg forstod det var det det der var meningen med stenen.
Lilli — 26. maj 2010, 08:38
#4Man klipper da bare bladet af.
Scalarene kræver som sagt meget plads og hvis man har for mange vil de stå og klemme sig sammen i et hjørne, da de kan være meget territoriale især under æglægning. De vil, hvis man er heldig, danne par der gælder resten af livet, men som regel kun eet par pr akvarie.
Bruger #593897 — 26. maj 2010, 11:33
Hej ianboy Du kan finde masser af artikler om scalarer, hvis du laver en søgning på google, og du kan også finde en del informationer ved at søge i debatten her på siden. Der findes også nogle gode bøger om scalarer fx Frank Schäfer: "My Angelfish (Aqualog Minis). God fornøjelse. 🙂
ianboy — 26. maj 2010, 16:38
tarkk for al info ig jeg vil da helt sikkert kigge på google så 😛 jeg har altid gerne ville have scalare men tænkte på om der var nogen fisk som i ville foreslå som kunne fungere sammen med scalarene altså jeg har over vejet at købe nogen suger malle som en honda sugemalle eller king tiger sugemallen kan ikke huske deres latinske navn 😉 men jeg overvejede måske at få nogen regnbuefisk eller sommerfugle cichlider 🙂 hvad mener i ?
alice-o — 26. maj 2010, 18:57
#1 250 L. = plads til 1 par voksne Scalare - efter hvad jeg har fået at vide. Pt. har jeg 6 ung Scalare gående - for at have større chance for at der er to, som vil danne par. Nå det er sket, så vil jeg finde et nyt hjem til de andre fire.
Man skal også lige have i baghovedet at de kære væsener bliver omkring 15-20 cm i højde og længde.
stonny — 26. maj 2010, 22:45
#8 Scalarer er flokfisk. De er kun pardannende, når de yngler. Når ynglen "har forladt reden" opløses parret, og fiskene indgår atter i flokken. Det er derfor efter min mening forkert kun at have et par. Man mister også muligheden for at observere flokadfærden, som gør Scalaren meget mere interessant. Som par er de forholdvis kedelige og stillestående fisk, hvorimod de i flokken har evindelige, ublodige småkampe om pladserne i rangordenen
NDR — 26. maj 2010, 23:17
Hvis du udviser lidt tålmodighed inden du køber dit nye akvarium på 250 L. så vil du måske kunne finde et større til de samme penge, nogen gange er der nogle ekstrem gode tilbud. Det vil så bevirke at du kan have flere scalare end de 2-4 stk. som max kan være i et 250L, og det er jo det du vil, så derfor, undgå et fejlkøb, og få det rigtige fra starten.
alice-o — 27. maj 2010, 08:13
#9 Det kommer an på en prøve.. Jeg har flere steder både læst og hørt at det kun er ung Scalare som er flok fisk. Og at ligeså snart de voksne har dannet par, at de så bliver sammen.
ianboy — 27. maj 2010, 17:16
jeg tror også at jeg venter mindst 2 måneder før jeg køber et akvarie for at se på tilbudene:P men tak for info men nu kommer jeg så til spørgsmål to 🙂 hvilke fisk ville passe sammen med scalare ? kan sommerfugle cichlider være sammen med scalare ?
Bruger #593897 — 27. maj 2010, 17:55
#9 og #11: Enig med alice-o. Det er kun ualmindeligt dårligt etablerede par der opløses igen. Et godt par vil i stedet gøre en del af akvariet til deres revir, hvor andre scalarer ikke er velkomne. Voksne scalarer er ikke flokfisk. Kun unger og helt unge fisk.
alice-o — 27. maj 2010, 20:29
#12 Du skal også tænke på at de andre fisk du vil have, skal være større end Scalarenes mund - ellers æder de dem. Selv er jeg mega spændt på at se om mine neon får lov til at leve, når mine ung Scalare bliver voksne - eftersom de får lov at vokse op sammen. 😀
Tobiasmor — 27. maj 2010, 20:39
Jeg er så helt enig med Stonny og helt uenige med både louisedahl og alice-o.
Jeg har efter råd fra Stonny 4 stk. scalare i mit 230 L akvarie og det er kun når de yngler at de skiller sig ud fra flokken og danner revir. Så snart yngelperioden er overstået samles flokken igen, med de små kampe der så er imellem dem, med hvem er nu størst og hvem bestemmer mest. Jeg vil klart anbefale minimum 4 stk.
Tobiasmor — 27. maj 2010, 20:45
Jeg syntes du skulle læse artbeskrivelsen herinde vedr. scalarén, der står en masse god information. 😉
Den er desuden skrevet af Stonny, ud fra hans store viden udi scalaren 😎
Bruger #593897 — 27. maj 2010, 21:42
#15: Ifølge de bøger, der findes om scalarer, er scalarer pardannende fisk. Min egen erfaring med scalarer - og jeg har gennen årene nok haft omk. 100 scalarer af adskillige forskellige typer - bekræfter blot hvad man kan læse i bøgerne. Men jeg kan selvfølgelig ikke afvise, at der findes scalarer, der opfører sig anderledes. 😉
Tobiasmor — 28. maj 2010, 19:35
Jeg har da så 4 scalare som ikke følger bøgerne hvis de skulle være pardannende hele tiden. De danner par når de yngler og ellers følger de flokken. Godt fisk ikke kan læse 😉
Bruger #593897 — 28. maj 2010, 20:46
Ti-hi 😀 Mon ikke de følger bøgerne alligevel, men bare aldrig rigtig har dannet par? Med kun 4 scalarer kan man ikke forvente at få et par. Den tyske akvariebogsforfatter Frank Schäfer forklarer det meget godt i sin bog om scalarer "My Angelfish". Jeg ville foretrække at citere direkte, med det er ulovligt. Men han beskriver altså hvordan det tager lang tid for scalarer at "synkronisere" med en nøje udvalgt partner, og at denne adfærd har til formål at sikre, at parret er optimalt forbundne, når de senere skal vogte deres revir, lægge æg og passe ynglen. Og at sådanne pardannelser normalt varer resten af fiskenes liv. Han beskriver også hvordan det er muligt at sætte en tilfældig hun og han sammen og få dem til at yngle, fordi de ikke har andre muligheder for at reproducere sig. Han kalder det tvungen par-formation, og beskriver hvordan disse fisk typisk ender med at æde æggene eller ungerne og ofte har en dårlig befrugtningsrate, fordi fiskene mangler parrets "synkronisering". Han anbefaler derfor, at man sætter så mange unger sammen som muligt, for at en ordentlig pardannelse kan finde sted.
stonny — 29. maj 2010, 00:12
#19 Så kan jeg fortælle, at jeg har 8 Scalarer, som danner par på kryds og tværs. En hun kan udmærket danne par med en ny han ved den næstfølgende gydning - eller vice versa. Jeg har ikke kun én, der ikke er tro - alle er særdeles utro. Jeg havde på et tidspunkt 3 par, der gydede med få dages mellemrum. Ved de næstfølgende gydninger, var der med andre pardannelser. I naturen lever Scalarer i flokke.
Måske skyldes den livlslange pardannelse i dit citat (som for øvrigt ikke er ulovligt - med kildeangivelse må du gerne citere), at parret er blevet separeret fra resten af flokken, og dermed ikke har haft chancen for at finde en ny partner.
Jeg kan også finde citater, der nævner Scalaren som en flokfisk. Læs afsnit 2: http://www.akvariewest.dk/Fisk/Artikler/Pterophyllum_slaegten.html Tonny er en mand som ved utroligt meget om sydamerikanske cichlider.
jery — 29. maj 2010, 01:34
#20: et lille input til "(som for øvrigt ikke er ulovligt - med kildeangivelse må du gerne citere)": det er faktisk sjældent tilladt og er ofte angivet som forbud på bogens titelblad.
stonny — 29. maj 2010, 08:54
#21 Citat fra Bekendtgørelse af lov om ophavsret:
§ 22. Af et offentliggjort værk er det tilladt at citere i overensstemmelse med god skik og i det omfang, som betinges af formålet.
HenningS — 29. maj 2010, 10:34
Jeg har 5 scalarer gående i et 250 liters, sammen med en flok rød neon og nogle kileplet barber. Scalarerne er pænt store, men opfatter stadig ikke Rød Neon som foder.
Så vidt jeg kan se er der kun en hun scalare, og den har dannet par med den samme han i lidt over et år. Desværre fungerer yngelplejen ikke, så selv om de har forsøgt 5-6 gange, er det kun en enkelt gang lykkedes at se nogle få unger, og de blev i løbet af et døgn ædt. De passer ægene omhyggeligt og agresivt over for de andre fisk.
Uden for yngelperioden blander parret sig fint med flokken, men danner dog staditgt tydeligt par.
Gennem det sidste halve år har jeg haft isoleret parret i et 160 liters akvarie, for at se om yngelplejen så kunne fungere. Men de 2 gange der har været æg, har jeg ikke nået at se yngel, og de virker mindre interesserede i hinanden, når de andre ikke er der. De kommer nok snart tilbage til de andre, selvom jeg synes det er lidt for trangt med 5 voksne scalarer i 250 liter. Men jeg ved ikke hvor jeg skal stille et 720 liters akvarie, og det er jo også dobbelt så dyrt i drift
Bruger #593897 — 29. maj 2010, 15:38
#20: Der står klart og tydeligt i den bog jeg omtaler, at enhver form for gengivelse ikke er tilladt. Det står i øvrigt i de fleste fagbøger. Den paragraf du citerer, er de gennerelle retningslinier. Jeg går ud fra, at din antydning af, at Frank Schäfers studier i scalarer kun skulle være baseret på et enkelt isoleret par, ikke er seriøst ment??? Manden har jo en doktorgrad, har skrevet adskillige bøger om fisk og er formodentlig en af de største ekspertiser i hele Europa. Han ved i hvert fald meget meget mere om fisk, end jeg nogensinde kommer til. Men hvis du er hans overmand, synes jeg da bare, at du skal gå i gang med at revolutionere akvaristikken og omskrive bøgerne. 😉 Desuden betvivler jeg jo slet ikke, at dine fisk yngler på kryds og tværs, når du nu siger det. Jeg mener blot, at det viser, at de ikke har dannet det man normalt forstår ved et par, men vælger at yngle alligevel. - Det er jo ikke kun os mennesker, der har opdaget, at det kan være sjovt at dyrke noget "yngleædfærd" om man så er i et seriøst parforhold eller ej. 😉 😀
stonny — 29. maj 2010, 16:23
#24 Hvis jeg kan læse om scalareadfærd i en bog, men observere en helt anden adfærd hos mine fisk, vil jeg ærligt tilstå, at jeg tror mere på, at Scalarerne selv bedst ved, hvordan scalareadfærd er, uanset om bogforfatteren er doktor eller ej. 😉
Bruger #593897 — 29. maj 2010, 16:47
Så hvis dine 8 scalarer ikke danner fast par, så danner hele scalare-arten generelt ikke fast par, og alle scalarer er dermed flokfisk og ikke pardannende fisk? 😉
mobe31 — 29. maj 2010, 20:33
hehe hvem der bare kunne tale "scalaresk" så kunne man jo spørge dem ad:D:D:D men interessant diskution, jeg har fået øje på et "par" marmorscalare som efter dyrehandlerens udsagn skulla ha lagt æg mange gange og de er godt nok flotte og store, men er 200 kr dyrt????
Bruger #593897 — 29. maj 2010, 20:51
He-he - Jeg vil gerne på kursus i "scalaresk", men synes ikke jeg har set det på sprogskolerne. 😀 100 kr. er meget normal butikspris for en fuldt udvokset scalare.
mobe31 — 29. maj 2010, 21:04
# 28 ok og det er jo så 2 stk for 200 så det passer måske meget godt. *blink*
Bruger #593897 — 29. maj 2010, 21:08
Ja det lyder rimeligt nok. Men det er selvfølgelig billigere, hvis du køber privat.
Renerk — 3. juni 2010, 18:52
kan man slet ikke få nogle Scalare som ikke bliver så store? mini Scalare ?!!
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Vi bruger cookies til det, der er nødvendigt for at sitet virker.
Med dit samtykke bruger vi også cookies til statistik (Google
Analytics) og annoncer (Google AdSense), som er med til at
finansiere driften. Du kan altid ændre dit valg via
"Cookieindstillinger" nederst på siden.
Cookieindstillinger
Kræves for at sitet grundlæggende kan fungere (session, sikkerhed, husker dit cookievalg). Kan ikke fravælges.
Google Analytics — anonymiseret trafikstatistik, så vi kan se hvad der bruges (og ikke bruges) på sitet.
Google AdSense — viser annoncer på sitet, som er med til at finansiere driften.