Designer nano på specialmål + lidt ekstra spørgsmål :-)

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

classie — 24. maj 2010, 12:16

Jeg er som overskriften antyder en nybegynder indenfor saltvand, og jeg er lige nu i den spæde opstartsfase, hvor jeg skal vælge akvarium. Jeg har besluttet mig for et nanoakvarium, da det vil passe godt i min indretning, men er lidt kritisk mht. design, da det gerne skal passe til mit øvrige møblement, som er ret minimalistisk. Alle de hersens færdigpakker fra Buyu, Red Sea osv. er simpelthen for grimme og plastikagtige (sorry guys men det synes jeg *rødmer*) og jeg er derfor ude i et custom made.

Der er mit første spørgsmål, for jeg er vild med designet på et Dennerle Nanocube, hvor hjørnerne er lidt afrundede uden samling. Kan man få det lavet på specialmål? Der er (selvfølgelig) ikke nogen af standard Nanocub'erne der lige nøjagtig passer i den størrelse jeg kunne tænke mig. *skeptisk* Jeg gider bare ikke se på de der trælse samlinger i hvert hjørne. Et cylinderformet kunne også være en mulighed. Skal selvfølgelig være lavet af glas - IKKE akryl!

Næste spørgsmål er belysning. Jeg har besluttet at T5 eller lignende er fint for mig (det skal stå lige ved siden af mit TV, så det blænder for meget med en der svæver hen over akvariet, og så er der alt det med fordampning osv osv. Varme burde vel ikke være et problem når det ikke er HQI?), så jeg vil gerne have lavet en custom made lampe, der slutter tæt, evt. med en blæser indbygget i låget. Det skal igen ikke være lavet af plastik, så brækker jeg mig. Det må gerne se lækkert ud. Nogen løsningsforslag på den? 😎

Så kommer vi til overfladeskimmer, filter og skummer. Nogen færdigløsninger der ikke larmer som en støvsuger? Jeg tænker at overfladeskimmer / overløb er et problem når den hænger uden på akvariet - eller skulle man lave en selvbygger bag i akvariet? Det tager jo desværre bare noget af pladsen, når det kun er er 40-60 liters i forvejen...

Håber I er friske på et par svar til en kommende saltvandsfreak. 🙂

KimJ — 24. maj 2010, 14:34

Det lyder som om, at det udvendige design har en klart højere prioritet end funktion, hvilket er helt OK, men måske ikke lige det bedste udgangspunkt for et saltvandsakvarium. Der er betydeligt større chancer for et heldigt udfald, hvis Du vælger noget ferskvand i stedet.

Som Du er inde på, vil de krav Du stiller, kun kunne opfyldes hvis Du selv laver det, eller får det specialbygget. Den bedste chance for at få gjort det, har Du ved at henvende dig til enten Decocean eller Klovnfisken.

classie — 24. maj 2010, 14:51

Jeg har ferskvand nu, og har betalt ca. 20.000,- for at få det specialbygget. Det kan som sagtens lade sig gøre at være kritisk overfor udseendet og stadig have noget der fungerer.

Men tak for svaret, jeg tjekker op på det hos Decocean og Klovnfisken 😉

KimJ — 24. maj 2010, 15:06

Det kan sagtens lade sig gøre, men der skal nu engang en del mere teknik til et saltvandsakvarium, og hvis denne teknik ikke må fylde ved siden af akvariet, skal den jo være nede i! I mine øjne, er synlig teknik nede i akvariet, absolut diskvalificerende, uanset hvordan det så ser ud uden på.
Har Du overvejet, om lyden fra denne teknik er ønskværdig, lige ved siden af fjernsynet?

classie — 24. maj 2010, 15:40

Gerne så lydløst som muligt 🙂

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.