Spagnum som underlag i regnskovsakvarie.

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Lintrup — 16. maj 2010, 19:07

Hej.
Ëfter flere år uden et akvarie, vil jeg nu igen igang, jeg har haft akvarie i ca 20 år on and off, så har prøvet de fleste fisk, undtaget Discus, det vil jeg gerne prøve nu.
Jeg regner med mit nye akvarie bliver et brugt 600/720L som skal indrettes til et Discus/ Neon og måske lidt sommerfugle chichlide akvarie. Jeg har læst i nogen akvarie bøger at man evt. kan anvende langtrævlet ugødet spagnum som bundlag, når man har haft det i blød i nogen uger så der ikke er så meget farve i det mere, men jeg har aldrig set eller hørt om nogen der har prøvet det... Så er der nogen der har erfaringer med det eller skal jeg helt droppe det og så bare bruge noget grov sand.

bigmac — 16. maj 2010, 19:16

selv om man har kogt det vil det stadigt farve vandet

10nnitus — 16. maj 2010, 19:18

http://www.google.dk/search?hl=da&rls=com.microsoft%3Ada%3AIE-ContextMenu&q=Spagnum+som+underlag+i+akvarie&aq=f&aqi=&aql=&oq=&gs_rfai=

Lintrup — 16. maj 2010, 19:52

#2 ja det har jeg også læst mig frem til, men, men har også læst at det ikke skulle være meget værre end hvis der er mange rødder i vandet.... Jeg ved der er lige så mange for som imod hvis man søger på nettet, så ville rigtig gerne høre ra nogen som selv har prøvet det.... :-)

Fungusar — 16. maj 2010, 20:12

#1 Du skal og bare vide at spagnum som bundlag giver et høj koncentration af Nitrit.

bettasplendens — 16. maj 2010, 20:43

#5
Det passer vist ikke.
Nitrit er også i små mængder særdeles dødelig.
Forveksler du noget?

Det skal selvfølgelig være ugødet spagnum.

Fungusar — 16. maj 2010, 21:21

#6 Nej spagnum er jo plante dele og det rådner

Onkel Molle — 16. maj 2010, 21:24

#7 Hævder du dermed at rådnende plantedele giver nitrit? *uhh*

Fungusar — 16. maj 2010, 21:25

#8 ja

Nitrit er en kort betegnelse for salte af salpetersyrling. Det fælles for dem er, at de spaltes i metalion og nitrition ved opløsning i vand. Ordet betyder altså egentlig "nitrition". Den beskrives kemisk ved formlen NO2. Organiske kvælstofholdige substanser som fiskeekskrementer, foder og planterester nedbrydes af specielle mikroorganismer i flere trin. Fra ammoniak/ammonium via nitrit til nitrat.

flyvefisk — 16. maj 2010, 21:54

Den eneste erfaring jeg har med spaghnum er som forsuringsmiddel i sortvandsakvarier til chokoladegurami og lakridsguramier. Jeg har derimod anvendt tørveklyne udskåret i 50 mm. blokke som bundlag. Det er udmærket til pHsænkning i forbindelse med blødt vand, men er yderst upraktisk i forbindelse med enhver omforandring/fiskefangst, da bunden i de tilfælde hvirvles meget op.

I dag envender jeg sort grus (Akvastabil merkur) som bundlag, og forbehandler osmosevandet i en tønde, hvor det cirkuleres igennem et spaghnumfyldt filter, inden det fyldes i akvarierne. Vandet tager noget farve, men sådan skal det jo også være i sortvandsakvarier. I akvarierne tilsættes så yderligere ellekogler, egeblade/-kviste og ketapangblade. Alt efter hvor længe der cirkuleres igennem spaghnumfilter, og hvor store mængder organisk materiale der tilføres akvarierne, vil pH falde til omkring 5-6 stykker, hvor den i et akvarium med bund af tørveklyne, vil falde til omkring 4-5.

Jeg har ikke konstateret nitritproblemer, men det kan skyldes, at jeg ikke går så meget op i det. Fiskene har heller ikke udvist tegn på ubehag, men har til gengæld kvitteret med afkom flere gange.

bettasplendens — 16. maj 2010, 22:36

Spagnum rådner ikke.

Jeg har selv anvendt det med succes.
Det bliver også beskrevet i forskellige akvarieliteratur som særdeles brugbart filtermedie og bundlag.

Det giver ingen nitrit problemer.

Fungusar — 16. maj 2010, 22:59

Ok grunden til jeg siger det er jeg er blevet frarådet det fra flere steder. Jeg havde nemlig selv tænkt af bruge det i et regnskovsakvarie, men har fået at vide at det rådner. Hvis det ikke rådner så ingen problemer.

bettasplendens — 19. maj 2010, 20:30

#12

Det er interessant at du er blevet frarådet det andre steder. Var det personer der selv havde eksperimenteret med det?

Netop til regnskovakvariet anbefaler fagliteraturen jo spagnum.

Der er mulighed for en utilsigtet stærkt sænkning af ph, men selv i mit gamle 20l lagde jeg ikke mærke til det.
Akvariet havde spagnumbund og kørte i et år. Blandt andet som opværksakvarie til ancistrus sp.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.