Samolus valerandi - fra akvarie til vindueskarm

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

p4350 — 13. maj 2010, 17:47

Hej derude.
Det hele startede med at jeg ville dele denne fine plante. Så fik jeg den skøre ide at gå på nettet og kigge billeder af den, og fandt nogen ovenvands versioner af planten, og nogen der var i blomst.. Derfor tænkte jeg at dét skulle min også. Derfor har jeg over en længere periode (4 måneder) leget lidt med at få en samolus valerandi til at sætte ovenvandsblade, samt håbet lidt på at få den i blomst også.. Det er en længere process må man sige, da den vokser seriøst langsomt.

Jeg valgte den mindste jeg havde, så jeg ikke skulle lide for stort tab hvis det gik galt. Det startede ud med at se sådan her ud:



Der gik ikke mange minutter fra at den var plantet, til at den så meget død ud. Bladende var faldet sammen og det lignede noget der hørte til i skraldespanden. Men jeg pakkede den ind i plastikpose, på opfordring herinde fra, vandede med akvarievand hver dag, og pludselig havde den sat små fine ovenvandsblade.. Disse blade forstøvede jeg så igen hver dag. Efter en tid begyndte jeg at skære ned på forstøvningen, så den kunne vænne sig til kun at blive vandet 3-4 gange om ugen. Og her indenfor den sidste uge har jeg pillet den ud af plastikposen også.

Jeg har desværre ingen billeder af processen, men jeg har tog lidt billeder den 5. maj, efter cirka 4 måneders tid.





Kan i se det samme som jeg? - en blomsterknop?
Jeg glæder mig til at følge planten yderligere 4 måneder. Hehe.

Idag har jeg så taget lidt flere billeder, eftersom at mine observationer var rigtige. Så her er der lidt mere:



Ullits — 13. maj 2010, 19:57

Fin Blomst;)

ja, det er eller kan være en langsommelig proces at tilpasse planterne til et andet live, især i vore tørre stuer, så et mini drivhus kan tit gøre underværker og giver planterne en lempeligere overgang...

p4350 — 13. maj 2010, 20:38

mange tak 🙂 ja det tager tid. Men jeg synes faktisk det er temmelig spændende at følge. Det kunne være sjovt at se om man kunne holde liv i den udenfor.

p4350 — 13. maj 2010, 20:42

#2 - nårh ja, jeg kan forstå du mangler billeder af planter, så hvis du kan bruge dem med blomst, så snup dem endelig.. Jeg kan også tage nogle ordentlige når jeg får mit kamera hjem søndag/mandag. - de her er taget med et lille lommekamera med dårlig fokus. - eller også er det bare mig der er forvent 😛

søren86 — 13. maj 2010, 22:26

det er nydeligt:)

Er der flere slags man kan holde på denne måde, evt nogen med store blomster?

p4350 — 13. maj 2010, 22:31

der er masser.. det er bare at lede efter dem. jeg har også holdt anubias ovenvande.

p4350 — 14. maj 2010, 14:19

hvis der er nogen der har forslag til planter der kan gå i blomst ved at dykes emerst, så sig endelig til.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.