Scalare akvarium!!!

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

hajmanden — 10. maj 2010, 20:59

Jeg skal have mit akvarie lavet om til scalare akvarium og så vil jeg til og avle scalare:D

Men mit spørgsmål er så:
Hvilke planter kunne være gode til at de kunne lægge æg på, og hvilke planter ville være gode til at de kan svømme ind imellem og gemme sig?

Har hørt bambus pinde skulle være gode, er det bare alm. bambus hvor man laver nogle pinde og bare propper i???

Hvilke fisk kan der være i for at de yngler???????

Evt: andet der er godt for at de yngler????
Håber i ved det, ser frem til nogle gode svar
På forhånd tak

klavsRH — 10. maj 2010, 21:04

Det er det område jeg har mest erfaring med, men jeg mener de er ret glade for at lægge æg på crytocoryner....

KasperK/Lolland — 10. maj 2010, 21:09

Du kan lave et rent klinisk opdrætsakvarie, og tuske dig til en strimmel grønt glas ved en glarmester! Det er let at pille op, når æggene skal over i klækkeakvariet!

hajmanden — 10. maj 2010, 21:09

fedt, har du et svar til de andre spørgmål evt???

hajmanden — 10. maj 2010, 21:11

de kan da skære sig på det glas????

hajmanden — 10. maj 2010, 21:14

hmm skal ynglen ikke gå sammen med parret i det akvarie hvor æggene bliver lagt????

katnet — 10. maj 2010, 21:31

Det svære ved scalar er ikke at få dem til at lægge æg, men der i mod at æggene meget let skimler. Der for det er en fordel at flytte æggene til et klække akvarium, men så går du også glip af yngel plejen.

hajmanden — 10. maj 2010, 21:34

hva vil det sige at de skimler?

KasperK/Lolland — 10. maj 2010, 21:37

De fleste tager æggene fra, da de fleste skalarer er dårlige til at passe æggene. Skulle jeg lave akvarie specifikt til skalareavl, ville jeg droppe bundlag og evt kun have en mellemstor potte med en enkelt sværdplante i. I det ene hjørne ville jeg stille den føromtalte glasstrimmel og så lade det være det!
her er en "how to do it":
http://aquainfo.dk/fisk/pterophyllum_scalare.html

jery — 11. maj 2010, 10:24

Indlægget er flyttet fra 'Akvariesiden.dk - Generelt' til 'Akvariesiden.dk - Cichlider' af jery

soffi — 11. maj 2010, 11:29

#8 Det betyder at de "mugner" bliver dårlige

Bruger #593897 — 11. maj 2010, 13:57

Hej "hajmand"
Jeg har opdrættet mange scalarer især ved naturligt opdræt - altså hvor forældrefiskene passer ungerne - og synes naturligt opdræt er det mest interessante og det man bør forsøge i første omgang.
For at starte med det mest basale har du brug for 2 akvarier: opholdsakvariet og yngleakvariet.
I opholdsakvariet kan scalarer godt lide at svømme ind mellem store vallisneria-planter, nedhængende træ-rødder eller bambus. Store amazonsværdplanter er gode at lægge æg på. I selve yngle-akvariet kan man evt nøjes med en amazon-plante eller en discus-legekegle.
Men det helt afgørende for at scalarer yngler, er selvfølgelig, at to af fiskene har dannet par. Det opnår man nemmest ved at købe mindst 6 unger (gerne fra 2 forskellige kuld), lade dem vokse op sammen og selv parre ud.
Scalarer KAN opdrættes og trives OK i almindeligt vand. Men blødt og surt vand er bedre. "Sortvand", som fx kan opnås gennem filtrering med spagnum, er en fordel. I dette vand er der også mindre fare for at æggene skimler.
Held og lykke med det. 🙂

hajmanden — 11. maj 2010, 19:09

tak for indformationen, men de der bambus der, er det bare bambus pinde man sætter i sandet eller hvordan????

Bruger #593897 — 12. maj 2010, 13:01

Bambus-pindene kan fx sættes fast i den ene ende på en plade, som man lægger ned i sandet. Ellers flyder pindene bare op til overfladen. Det er i hvert fald den metode, jeg selv har brugt.

Bruger #187496 — 12. maj 2010, 14:21

Se artiklerne om P. scalare HER http://www.akva-net.dk/Search.aspx?id=330
Der er sikkert en del du kan bruge.
Held og lykke med dit scalare akvarium
Med venlig hilsen
Ib Vestergård

Mr.Frog — 12. maj 2010, 14:21

Vallisneria gigantis er også en god plante til scalare æg.
Bladet med æggene bør fjernes og sættes i et opdræts akvarie. Der er alt for stor chance for, at æggene bliver ædt. Om ikke andet, så æder forældrene ynglen.

Bruger #593897 — 12. maj 2010, 20:17

Hvis man har mod på mere læsning - på engelsk - kan jeg anbefale denne bog om scalarer, som er fuld af info om scalarer, indretning af scalare-akvariet, velegnede planter, opdræt, problemer i forbindelse med opdræt og meget mere:
Frank Schäfer: My Angelfish (Aqualog Minis, 2003)

KasperK/Lolland — 12. maj 2010, 21:50

Danske Jens Meulengracht-Madsen har udgivet en af verdens bedste Skalare bøger! Find den på biblioteket!

http://58.cichlideviden.dk/litteratur/show.php?id=77

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.