Placering af 6kg co2 flaske - liggende eller stående.

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Select1 — 26. april 2010, 16:02

Halløj...

Er det på nogen måde risikabelt at lægge en 6kgs co2 flaske ned under akvariet - det vil sige sådan at den ikke står op.... Nogen erfaringer med det....

Michael.

Park — 26. april 2010, 17:18

Noget af CO2'en er flydende, så det ville jeg ikke anbefale 😉

Ullits — 26. april 2010, 19:52

Hvis du gør det vil den flydende co2 der er i flasken komme i reduktionsventil og formentlig fryse til...
co2 er flydende under tryk og det er faktisk "kun" den gasagtige del i toppen af flasken, som vi udnytter...

Det omvendte tilfælde er gældende ved de såkaldte co2 slukkere, der anvendes til brandbekæmpelse, men der er flasken monteret med et stigrør, som sidder nede i flasken, her er man netop interesseret i at få den flydende co2 til at gøre arbejdet i forbindelse med brandslukning og co2 vil komme ud som kulsyresne, der er ekstremt kold...
Kommer co2 hurtigt nok ud, dvs. ved flaskens tryk på 50bar, så dannes der den såkaldte tøris, som man ikke skal spøge med, den kan give forbrændinger og har ved dannelse en temperatur på minus 78,5 grader C.
Så jeg vil klart anbefale dig at have flasken stående op og også sikre den mod at den ikke kan væltes utilsigtet....

ebbek — 3. maj 2010, 16:11

Jørn.
Jeg tror ikke du har ret ang co2 slukkere. Der skulle ikke længere være stigrør i. Når man slukker brand med en co2-slukker udnytter man at co2-en fortrænger ilten, som branden lever af. Den med temperaturen er bare en biting og bonuseffekt. Men nej, der burde ikke være stigrør i, så en stående co2 slukker burde være ligeså god som en co2flaske. (hvor meget tryk de forskellige er fyldt til vil jeg så ikke begynde at gøre mig klog på!)

Hilsen Emil

Ullits — 3. maj 2010, 16:25

Alle disse flasker har et tryk på 50bar, de flasker jeg kender til til brandslukningsformål, har sådan et stigrør, det er nemt nedkølingen der er interessant i forbindelse med brandslukning samt evt. fjernelse af ilt.. tidligere blev det altid kaldt kulsyresne, nu om dage kalder man det vist for en co2 slukker uden videre...

ebbek — 3. maj 2010, 16:27

Jeg har lige talt med vores teknik afdeling (jeg arbejder ved Falck), og det var dem der fortalte at der ikke var stigrør i længere 😛
Men jeg kan da lige se om ikke jeg kunne finde en der kunne skilles ad 😀

Der er stigrør i pulverslukkere for at pumpe pulveret ud under tryk, men ikke i co2 slukkere 😀

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.