250L mbuna under opstart

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Mathilde — 8. april 2010, 19:34

Så er mbuna ved at være sat op, jeg ender nok med at ændre mere på det, overvejer flere sten. Roden til venstre skal muligvis flyttes. Overvejer at plante en Crinum thaianum bagerst til venstre.
Idéer modtages gerne (Men det er ikke sikker de bliver efterfulgt 😉 ), dog kan jeg ikke fjerne genskinnet fra TV og ruder 😛



nicolaj2611 — 8. april 2010, 19:55

det ser dejligt stort ud 😀:D ville gerne have sådan et selv

men hvis det var mig ville jeg putte nogle flere planter synes det er så hyggeligt når der er mange 😀 men så skal det jo også være de rigtige 😀 ved bare ikke hvad det er for nogle 😛

KTR — 8. april 2010, 21:03

#1 - jo du kan ! Prøv at slukke lyset i rummet og stil dit kamera på et lavt bord, stol eller lign. og så tage billeder derfra. Så skal du bare se løjer...😉

Derudover ser det godt ud det du har lavet. Jeg synes ikke der skal flere planter i da biotopen jo traditionelt set kun er med sten og meget få planter.

Mathilde — 9. april 2010, 09:01

#2 Jeg er lidt begrænset i plantevalget da mbuna'er kan være glade for at bide i dem 😉 Derudover er biotopen egentligt mest sten og sand uden planter, så min pyt er et kompromis.

#3 Lyset er faktisk slukket, men et enkelt vindue er der ikke trukket for. Jeg må nøjes med billeder o aftenen 😉

Jeg ved godt biotopen stort set er planteløs, men jeg kan godt lide lidt grønt *rødmer* Hvis planterne bliver flået op må de jo bare flyttes over i et andet akvarium.

Vicks — 9. april 2010, 14:29

Det ser rigtig fint ud Mathilde!
Hvad har du brugt som underlag? Min kæreste er overbevist om at der er andet end sand i bunden af baljen, jf. måden sandet "bugter" sig på.

mobe31 — 9. april 2010, 14:33

hvis det var mit akv. ville jeg tage roden op og smide mange flere sten i, gerne helt op til toppen. jo flere sten jo flere huler så fiskene føler sig mere trygge;)

Martin H. — 9. april 2010, 14:40

Det ser fedt ud:) hvor har du stenene fra?

Mathilde — 9. april 2010, 14:47

#5 Det er Råda sand 0,4-0,8 mm, og så 10 mm flamingo under det meste af bunden. Tror det bugter fordi jeg har rodet rundt. Når der kommer fisk i bliver det nok mere fladt.

#6 At stable stenene giver mig dårlige nerver *rødmer* Men skal have lidt flere i, håber på en strandtur i weekenden 😉 Jeg ved godt de fleste ikke putter træ i malawi-akvarier, men jeg beholder nu nok den rod, jeg kan lide den 😛

webexp — 9. april 2010, 15:50

prøv evt at se mit 660 liter mbuna akvarie sådan med sten opsætning jeg syntes den type sten skaber gode kontraster i forhold til farver på fisk bundlag og baggrund kunne værer lidt inspiration til fremtiden evt der er en masse huler i den opsætning

Vicks — 9. april 2010, 17:47

#8 - Hvor mange kg sand har du brugt til at fylde det op? Jeg er ret vild med farven på sandet. Det er fedt at det er lidt mørkt og ser sådan lidt brændt ud.
Jeg forstår GODT at du får dårlige nerver af at stable de sten! Hvorfor findes der ikke unbreakable glas? 😎

Flamingo pladen er den inden i akvariet? Jeg ville faktisk umiddelbart tro at den ville gå i opløsning på et tidspunkt, men det gør de så ikke *uhh*

Mathilde — 9. april 2010, 17:57

#7 Tak. Jeg var doven og gik i et havecenter efter sprængstykker af granit, jeg ville nemlig gerne have sten i samme farve, og synes nogle gange de runde afslebne strandsten bliver lidt kedelige 😛

#19 Jeg tror der er ca 20 kg i, fyldte 25 kg i (Efter at have vasket det), og har taget en del op fordi stenene blev begravet 😉
Flamingoen går ikke i opløsning, og den er nu rar at have i bunden synes jeg, når jeg i ren iver smider rundt med sten til højre og venstre 😛 Man skal dog være opmærksom på ikke at fjerne alle sten på en gang, de bliver noget rod og pladen er ikke til at styre når der er vand i 😉

Hvordan går det med mallen, Vicks? Og lægger du ikke nogle billeder af din balje op i din profil? 😀

Vicks — 9. april 2010, 18:14

Høh - jamen så er flamingoplade også skrevet på listen over snarlige indkøb. Jeg tror at vi efterhånden er nået frem til 250 liter ligesom dig. Mbuna bliver det dog ikke. Jeg er plantefreak - der skal være planter over det hele 😛
20 kg sand siger du... Damn... Måske skulle vi starte med at købe en stationcar *uhh*

Mallen har det ikke godt 🙁 Slet ikke godt faktisk. Vi kan ikke finde ud af hvad der er med den, men vi har læst og læst og læst, og er faktisk kommet frem til at der ikke kan gøres noget andet end det vi har gjort indtil videre. Desværre, synes jeg at hendes øjne er blevet lidt udstående også, og så tyder det jo på en sygdom, som jeg ikke lige på stående fod kan huske navnet på, men som i hvert fald ikke er til at redde dem fra. Vi giver hende til imorgen, er der ingen bedring, så må hun aflives. Åh det er lige før det trækker tårer 🙁
Det har ikke været nogen god førstegangs-akvarist oplevelse 😐

Mathilde — 9. april 2010, 18:21

#12 Jeg havde for omkring 5 år siden fået overtalt manden til at lade mig få et akvarie, og investerede i 200L. Jeg havde haft akvarier før, men ALT gik galt! Og jeg gjorde også mit bedste efter forskrifterne. Efter alt for mange frustrationer (Og andre interesser der var sjovere fordi de ikke var så problematiske) gav jeg op. Det betød så, at da jeg nu gerne ville have akvarie igen var min mand MEGET skeptisk, men denne gang har jeg da i det mindste et godt forum til hjælp, plus lidt mere tålmodighed 😉

Flamingopladen koster iøvrigt ikke meget, men den er nu rar at have for mine nerver 😎

Oscar — 9. april 2010, 19:48

#10

Der findes da "unbreakable glas", diamant, det ville jo nok bare komme til at koste en smule.. *doh*

#1

Lookin' good. 🙂

KTR — 9. april 2010, 20:32

#4 - det var faktisk også det jeg mente....men det var ikke det jeg skrev 😀. Altså - du skal tage dine billeder om aftenen hvor det er mørkt udenfor, slukke lyset i rummet hvor du er, sætte dit kamera på en fast genstand (bord, stol, skammel o.l.) da lukketiden bliver meget lang på kameraet pga manglende lys og så skal du sørge for at slå blitzen FRA. Der er måske et eller andet program på dit kamera til billeder i tusmørke/mørke med og uden blitz osv. Det var bare det jeg mente 🙂.

Jeg synes det er fint med lidt planter i. Det har jeg også selv i mit 530 liters, så det er ikke fordi jeg er biotop-freak, men en malawi tank skal jo heller ikke ligne noget fra Sydamerika. Hvis du har maller i må du ikke tage roden op. De skal bruge træfibre til deres fordøjelse som de rasper af roden...

Mathilde — 9. april 2010, 20:38

#15 Ah okay 😛 Jeg tager nu ikke roden op, heller ikke selvom jeg ikke regner med at komme maller i 🙂

Nu er det vist tid til at se en fredagsactionfilm og en kold øl 😉

lou — 12. april 2010, 19:42

må sige at det ser knald godt ud. lige min stil sådan noget! 🙂
men der er en ting jeg ikk kan regne ud, (er nybegynder - så siger vel en del *doh* )
de sidder nogle planter i mellem stenene og på roden?
hvordan får man dem til at gro der? jeg tænker på rødder og sådan. er det en speciel plante?

Mathilde — 12. april 2010, 19:49

#17 Det er javabregne (Microsorum pteropus), og den behøver ikke have rødderne i bundlag. Jeg får den til at gro fast på en trærod ved at binde den fast, og efter et stykke tid bliver den pænt siddende 😀
Jeg binder med fiskeline, bomuldssnor eller elastikker. Dog har jeg i dette tilfælde ikke tænkt mig at fjerne elastikken, for de fisk der skal i trækker den nok løs hvis den ikke sidder rigtig godt fast 😛
Mellem stenene kiler jeg den bare fast. Det er en dejligt holdbar plante *rødmer*

Har lavet lidt om på akvariet i mellemtiden, sådan er det når jeg går og venter *uhh*

Mathilde — 12. april 2010, 19:58



Kan ikke helt bestemme mig for om der skal være planter ved stenene eller ej 😛

lou — 12. april 2010, 19:59

okay tusind tak for det 🙂 vil helt klart prøve det. det ser rigtig godt ud nemlig.

Midtjylland — 12. april 2010, 20:01

Flot akvarie, Mathilde. :-)

Hvor meget kostede stenene dig?

lou — 12. april 2010, 20:01

jeg synes det skal være planter 🙂 men smagssdag jo.
.. synes rigtig godt om stilen. så håber det er okay at jeg bruger billederne her som noget inspiratioen.
når der skal laves om her om noget tid? 😛

Mathilde — 12. april 2010, 20:06

#21 200 kr, for jeg var for doven til at lede på stranden *rødmer*

#22 Ja, der kunne nok godt bruges en bette plante mere *uhh* Brug du bare løs som inspiration, men bortset fra træ og planter, så er det vist en ret typisk mbuna-vandpyt 😉

lou — 12. april 2010, 20:08

ikk mere end 200 kr? det var da ikk så galt. de er rigtig fine.
.. jamen mange tak. & det har jeg da slet ikk forstand på. *uhh* haha. leder bare efter noget min kampfisk
kan gå ordentlig i. og den stil plus en masse planter tror jeg kunne gøre godt for den. 🙂

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.