Hjælp til identification og gødningsvejledning

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

ebbek — 24. marts 2010, 20:15

Så blev der anrettet nyt layout i akvariet.

Nu vil jeg meget gerne vide noget om gødning af mine planter, hvad skal jeg bruge, hvor tit og hvor meget?

Info om akvariet.

Akvariet er startet op idag og er mit første akvarium hvor planter er i fokus og forhåbentlig bliver dominerende.

Det er et 325 l aqua stabil.
Heldækkende amatur med 2* osram L 36W/827 Relax rør 3350 lm, og 1 osram L 36 W/865 Lumilux cool daylight, 3250 lm.
Rørene er pt tændt 10 timer i døgnet.

Akvariet er indrettet med Sandbund, under sandet er der lavet bundlagsgødning efter Ullits opskrift med rødler, spagnum og rexolin. fordelt i et ca 1,5 cm tykt lag der hvor jeg forventer planterne skal stå.

Jeg skal bruge noget hjælp til at identificere planterne så se på billederne og fortæl mig hvad i ser 🙂 :














Vandet i akvariet har følgende værdier (vandværksoplysninger) :
pH = 7,79
dH = 5,1

Egne målinger med sera quick test sticks
pH = 7,2
kH = 3
gH = mellem 6-10
NO3= 10
NO2= 0

Jeg har tilsat følgende (og er blevet anbefalet at gøre dette hver 7-14 dage)

Credo Safe - Plejemiddel for akvarievand = 65 ml
Tropical Ferro-Aktiv = 30 ml
Tropical Aqua Plant B = 30 ml
Easycarbo = 5ml (dagligt!)

Forsøger at få kørt noget DIY co2 ind, men mangler en diffuser og så skal der vel en permanent tester på også.

Så spørgsmålene går på dækker dette mine planters behov, og hvad ville I gøre? Og så hvad er det for planter jeg har? 🙂

Håber i forstår spørgsmålene og gider hjælpe. Gerne med lidt uddybende svar.

Hilsen Emil

Bruger #971132 — 24. marts 2010, 20:18

Alt hvad du behøver at vide findes på www.akvarieplanter.dk 😉

ebbek — 24. marts 2010, 20:23

Har forsøgt, men der kunne jeg ikke uploade billeder 😀
Sikkert fejl 40:P

Ullits — 25. marts 2010, 01:12

Dine planter..
1. formentlig Sagittaria subulata
2. Spatiphyllum wallisii, det er ikke en akvarie men en terarieplante, er du heldig kan den holde sig rigtigt længe under vand
3. Hygrophila corumbosa
4. Cryptocoryne wendtii, muligvis den der hedder 'mi oya'
5. Der er to planter på billedet, den forreste kan jeg ikke rigtig se hvad er, men den bagved med hvide bladkanter er noget Dracaena muligvis marginata.. det er heller ikke en akvarieplante og den skal du ikke forvente går ret længe under vand..

Ferro, har du formentlig ikke brug for, vil tro det er et rent jern produkt og det er ekstremt sjældent der er brug for særskilt jern..

Tropical aqua plant B, er formentlig en mikrogødning, hvor B'et indikerer at der er med bor...

Hvis de anførte antal ml, er daglig tilføring er det voldsomt meget... tilfør af tropical plant B, 1 ml pr. 50 liter vand dagligt..
Easy carbo tilfører du 2 ml daglig pr. 50 liter vand i 2 dage.. hold een dags pause og giv igen i to dage osv osv....

Jeg vil sige nej, det dækker formentlig ikke behovet, du mangler makro gødning, mit færdigprodukt, kan du købe via www.unimati.biz , det er en komplet makro der indeholder alle næringsstofferne der skal være i et makroprodukt..

Det er en god ide med en permanent tester, så kan du løbende holde kontrol med co2 niveauet....

og et godt råd ang. test-sticks, du skal ikke regne alt for meget med de visninger som de giver, de er som oftest 50% fejlagtige.. så man kan ikke bruge det til noget præcist resultat.. langtfra...

og så er du da også velkommen til at søge information på min side.. link herunder

Park — 25. marts 2010, 02:56

Hvis ikke du kan uploade billeder på AP, så har du enten ikke oprettet et album eller også er billederne for store!

Du kan kigge her ang. gødning : http://www.akvariefisk.dk/forum/thread/?ID=855328

Ang. tilsætningen af div. stoffer, så ville jeg droppe Credo Safe - nogle tror at det virker og andre gør ikke - jeg er af sidste overbevisning!

Køb noget mikro og makro enten på AP, hos Jørn og kom igang med at lege med nutri-calc! Det er klart det billigste! 😛

ebbek — 25. marts 2010, 16:09

[citat]Dine planter..
1. formentlig Sagittaria subulata
2. Spatiphyllum wallisii, det er ikke en akvarie men en terarieplante, er du heldig kan den holde sig rigtigt længe under vand
3. Hygrophila corumbosa
4. Cryptocoryne wendtii, muligvis den der hedder 'mi oya'
5. Der er to planter på billedet, den forreste kan jeg ikke rigtig se hvad er, men den bagved med hvide bladkanter er noget Dracaena muligvis marginata.. det er heller ikke en akvarieplante og den skal du ikke forvente går ret længe under vand..
[/citat]

pænt irriterende at lige nøjagtig de to planter du her nævner som værende terarieplanter er dem jeg faktisk har købt ved en akvarieforhandler. Lige netop de planter på billede 2 og billede 5 er købt hos Håsum akvariefisk... Nedtur at det så slet ikke er akvarieplanter!;(

Men tak for de fine svar, det er da noget der kan bruges til noget! 😀

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.