her er vores akvarie så

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

clauicars — 23. marts 2010, 21:16

hej jeg ville lige vise mit akvarier jeg tar gerne imod ris/ros og inspiration.

Mit 250L



jeg ved der ikke er mange planter, men når jeg får løn skal jeg ned og købe en ordenlig stak planter. så jeg vil gerne at inspiration til planter og andre ting som rødder, sten, baggrunde, ovs.

MVH clauicars

Hoejrup — 23. marts 2010, 22:25

Jeg synes det ser lidt rodet ud med varmelegemet og den anden pind i baggrunden. Du kunne godt bruge nogle lidt højere planter til at stå i baggrunden, som også vil dække lidt for varmelegeme osv. Ellers ville jeg måske have lagt bundlaget mere skrådt, så det skrånede mere nedad imod forruden.

Hilsen
Thomas

Oscar — 23. marts 2010, 23:05

Fin størrelse akvarium du har! 🙂

Dog tror jeg sagtens man kan gøre mere ud af det, positivt ment. 😛

1. Jeg ville sætte en sort baggrund på, eller en indvendig 3D baggrund på hvis jeg var dig, det fremmer virkelig udseendet!

2. Den der mærkelige pind, er det udsugningen til din pumpe? Den ville jeg helt klart sætte oven over vandet, så den blæser direkte ned i vandet, det både ilter vandet, og skaber en fed effekt der giver det et mere spændende look.

3. Jeg ville finde noget ensfarvet bundlag, mit favorit til alle slags akvarier er fint flodgrus, eller rådasand. Selvfølgelig hvis dine fisk kræver noget andet skal du følge det, men scalare er nu ikke bundlevende dyr. 😛

4. "Roden" på billede 1 er ikke særlig pæn, jeg ville finde en 2-3 store brune rødder, og prøve at skabe lidt dybde med dem.

5. Noget som virkelig kan skabe et godt look, er ordentlig placering af planter, og det rigtige valg, for at det ikke kommer til at se for rodet ud. En idé er at anskaffe sig en masse høje planter, som valisneria, eller hammerslået cryptocoryne, begge to er mine favoritter. De burde stilles bagest i akvariet, det er så her din pumpe kommer ind i billedet, jeg har stillet min op ad sideruden, så den giver god cirkulation. Det giver også et godt look til dine planter, så de står og svejer i strømmen, og bøjer sig lidt ind over akvariet, virkelig flot! 😀

6. Du kan også prøve at finde nogle flere sten, godt nok er scalare ikke lige hulelegere, men hvis du har maller fx. eller nogle hulelevende cichlider (Kunne faktisk godt tænke mig at vide hvad der går i akvariet.) Men så kunne man stille stenene mere naturligt, og lidt dækket til af planter eller mos. Fx. på billede 2 og 3, en bunke sten i naturen ville aldrig stå sådan ville de? 😀


Når det kommer til et "good looking" akvarium, handler det om god fantasi, og den rette inspiration! Prøv dig frem, og spørg endelig her inde, inden du laver et impuls køb af alsens mærkelige planter og fisk.

Håber det hjalp! 🙂

Helsted — 24. marts 2010, 02:56

vil lige hurtigt tilføje prøv at ramme samme farve nuance i stene det vil give et bedre resultat i enden. for mange blandet farver vil se forkert ud. sys lige jeg ville tilføje det til *3-6

Oscar — 24. marts 2010, 09:07

#4

Glemte jeg lige at tilføje. 🙂

clauicars — 24. marts 2010, 22:06

mit akvarie så sådan ud før' alle mine planter døde.


det står kun sådan fordi det er blevet flyttet fra et andet rum. så det var bare en midlertidig løsning til jeg fik penge til planter.

Fuske — 25. marts 2010, 07:03

hvis man vil have mange planter ville jeg ikke sætte filteret over vandet 😉 planter har behov for CO2 for at kunne gro. ved at ilte vandet fjerne man den co2 som planterne skal bruge og skaber dermed ugunstige forhold for planterne. Og man behøver ikke iltning hvis akvariet er fuld af planter 😉

du skriver dine planter døde?

det kan være dit miljø til planter ikke er helt optimalt?

der er et par grundliggende ting der skal være i orden for at få en god vækst i sine planter 😉

du kan læse lidt om det her:
http://www.akvarieplanter.dk/artikler/6.html

mere så du ikke ender med at bruge hundredevis af kroner på planter der ikke overlever 🙂

god fornøjelse 😉

clauicars — 25. marts 2010, 12:07

tak fuske det var en stor hjælp:D:D

Fuske — 25. marts 2010, 12:50

jamen det var da sørme så lidt 😉 er selv nybegunder og ved at bakse gæranlæg op, men har stor glæde af artiklerne på akvarieplanter. dk 😉

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.