co2 - underlig opførsel

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

c sørensen — 21. marts 2010, 17:57

Har aldrig i mine mange akvarie-år brugt co2 før, og har egentlig altid haft pæne planter. Men blev lokket til at prøve med flydende co2 og tænke, det måske var meget godt, da jeg for nylig har flyttet mine kæmpe vallesneria fra et akvarie til et andet. Så jeg har købt "Flora carbo" flydende co2 og givet efter doserings anvisning + en ny slags gødning, end jeg plejer, nemlig "Flora cell" også givet efter doserings anvisning. Har prøvet i 54L guppy og 200L blandet (200L fik altså kun halv dosering co2).

Mine guppyer i 54L lå i overfladen efter 1 time. Guppyungerne var blevet røde i kroppen og en begyndte at klø sig. Jeg skal lige sige, at det er et meget velfungerende akvarie med sunde og raske fisk, der IKKE plejer at klø sig eller stå i overfladen!!! Så balancen, vandet og fiskene er helt i top. Jeg går udfra, det er co2 de har reageret på. Jeg plejer at gøde, men med en anden slags gødning. De har fået både gødning og co2 lidt i underkanten. Så der er IKKE overdoseret.

Nå men i mit 200L, som fik halv dosering, der går det dog lidt bedre. Mine gamle sejlfinnemolly er ikke helt glad, men ok. MEN min store enormt flotte og normalt rolige kejsertetra han er blevet rød (som guppyungerne) i over kropsstykket og svømmer heftigt frem og tilbage (klør sig ikke). Også her skal jeg lige sige, at det er et velfungerende akvarie i god balance, god vandkvalitet og sunde og raske fisk, ingen nye fisk eller planter eller andet.

Alt var fint og velfungerende indtil jeg doserede. 1 time tog det, så kom reaktionen begge steder. Hold k... hvor fik jeg travlt med at skifte vand - 50% - i guppyakvariet. Jeg afventer lige 200L, om han falder til ro og bliver normal i farven, ellers må jeg skifte vand der også - igen. SUK. Men jeg vil ikke miste mine fisk. Og jeg har co2 under kraftig mistanke. At det er det, de reagerer på. En ting er helt sikkert, det bliver IKKE brugt i mine akvarier igen!!!! Og eftersom mine planter plejer at være fine, så er det nok også overflødigt. MEN KAN DET VÆRE RIGTIGT???????????????? *blink*. Har andre haft lignende oplevelser?*skeptisk*.

Nu 1 time efter, jeg har skiftet vand hos guppyerne igen, så svømmer de fint igen og ungerne er ved at være normalfarvet igen. SUK SUK SUK.;(;(;(

c sørensen — 21. marts 2010, 18:04

kan lige se, at kejsertetraen er faldet mere til ro og knap så rød - men jeg tror det har sat gang i "amorinerne" hos ham - nu lægger han voldsomt op til en af hunnerne. Så han har nok ikke fået det dårligt at det men istedet blevet sat "lidt i gang"!!😛:P

Ullits — 22. marts 2010, 01:04

Flora carbo" flydende co2 ... det er ikke flydende co2 ... alt hvad man hælder i af flydende midler er kemi af en eller anden art der omdannes til kulstof i akvariet, som på den måde tvinger planterne i især lavt belyste akvarier til at optage kulstof, det forbedere deres chancer for god vækst i lavt belyste akvarier... denne form for kulstof tilførsel er kun anvendelig op til en vis mængde lys, kommer man over den magiske grænse for lyset, dur denne form for kulstoftilførsel ikke, så kan der simpelthen ikke tvinges tilstrækkeligt kulstof i planterne...
Det er sådan det fungerer, ved co2 bestemmer planterne selv hastighed og behov for hvordan co2 og altså kulstof optages, det gør de ikke ved de kemiske flydende midler og det er bestemt ikke alle planter heller der bryder sig om den form for tvang, nogen kan ligefrem dø ved den behandling...
Mærket du har anvendt både i carbo og gødning kender jeg ikke og kan derfor ikke svare på hvad det er og om det er det sammme som der er anvendt i de "kendte" mærker, men man skal gå forsigtigt til værks når man hælder ukendt og uafprøvede kemiske midler i akvariet... hellere betale en smule mere og så få noget af det der er afprøvet .. dermed har man også en vis sikkerhed for hvordan det vil virke overfor fiskene osv....
Jeg kan anbefale dig Easy carbo, det er afprøvet igennem en årrække og personligt har jeg aldrig konstateret bivirknigner og reaktioner fra fiskenes side, hvorimod som beskrevet at ikke alle planter bryder sig om måden hvorpå det fungerer...

c sørensen — 22. marts 2010, 09:15

Tak Ullits. Jeg er også selv nået frem til den konklusion, at den kemi, der sker i akvariet ikke er optimalt for fiskene. Planterne kan jeg selvfølgelig ikke svare på på så kort tid. Men jeg er glad for, jeg fik skiftet vand igen hos guppyerne, for jeg var godt nok bekymret.

Jeg har en lystid på 10 timer med aquaglo 25W i mit 54L og planterne ser fine ud.
Mit 200L har nye rør aqua glo bag og power glo for begge 30 w. Lystid 9½ time (skal op på 10, men akvariet har ikke stået så længe, så jeg vil lige afpasse i forhold til at undgå alger mm - har ingen alger i, og planterne ser rigtig fine ud). Jeg har kæmpevallesneria i 200L, de tager selvfølgelig en del af lyset, men det er primært anubias og javabregne nedenunder. Men også rød sværdplante, som dog ser ud til at trives fint.
Så umiddelbart lyder det faktisk som om, at det slet ikke er en god ide med co2. Jeg har heller ikke tænkt mig at bruge det mere. Jeg kendte heller ikke til mærket, men blev anbefalet det af min fiskehandler, som er meget reel og normalt ikke sælger noget unødvendigt og forkert. Men jeg tror, jeg går tilbage til mit gamle gødning og co2'en er røget ud. Det var ellers dyrt nok!!!!!!*skeptisk*.
Tror du, det er nødvendigt med easy carbo?

Ullits — 22. marts 2010, 10:33

Kan du ikke tage et billede af den flaske det er i, så man kan se eller nærmere identificere det, for det kunne være rart at finde ud af hvad det er... jeg kan jo ikke afvise at produktet ikke er godt nok, men alene navnet lyder ikke særlig opfindsomt, har de f.eks en internetside, de der producerer, så vil der muligvis være mulighed for at finde noget mere information... har de ikke en eller er der en sludder for en sladder omkring sådan et produkt, så ville det i det mindste ikke være noget jeg ville sætte min lid til...
og husk lige... at disse stoffer er IKKE Co2, men kemi der omdannes til kulstof, der trækker ind i planterne... i modsætning til Co2, hvor planten selv bestemmer farten og kan optage efter behov...

Easy Carbo er f.eks. generelt godt til de lavere belyste akvarier og er helt sikkert medvirkende årsag til at man kan opnå en rimelig plantevækst i disse akvarier...

Med hensyn til om det er nødvendigt, ja, det er det.. alle planter har behov for kulstof tilførsel(de foretrækker Co2) og ligeledes også både makro og mikro gødning, samt de der har rødder i bunden, vil også meget gerne have bundlagsgødning, det fremmer deres vækst i betydelig grad og sørger også for at de har alle de næringsstoffer til rådighed som de har brug for...
men du kan læse meget mere om den side af sagen i artiklerne på min hjemmeside www.akvariegødning.dk

c sørensen — 22. marts 2010, 10:42

jeg har faktisk været lidt på udkig efter din gødning her på fyn. Men har ikke lige set den - mikro/makro gødning. Har læst om den på din hjemmeside.

Jeg vil tage et billede og lægge ind, men kan først gøre det senere.

Ullits — 22. marts 2010, 10:52

jeg har ikke nogen der forhandler på Fyn... hvis du render over en eller kender en forretning der kunne tænkes at være interesseret, så hører jeg da gerne nærmere... Fyns akvariecentrum er ikke interesseret, de fremstiller selv deres gødning, så det ville jo være direkte konkurrence, ... det er i det mindste beskeden jeg fik derfra... så det er skam ikke fordi jeg ikke har prøvet at finde en på Fyn...😉

Det er fint med senere, det vil være fint for alle at få del i informationen omkring det produkt, især hvis det har nogle utilsigtede bivirkninger...

c sørensen — 22. marts 2010, 11:16

jeg skal nok forhøre mig. Kommer jævnligt i hyggefisken og saltvandfyn. Ved godt, at fyns akvariecentrum laver deres eget. Jeg har ikke prøvet det.

jeg lægger lige billede ind, skal lige have taget det.

c sørensen — 22. marts 2010, 12:24

nu har jeg fået taget et billede af bøtterne - både flora carbo og flora cell (gødning).



både mine guppyer og kejsertetraen har fået normale farver idag. og normal opførsel igen. Men guppyerne fik et 50% vandskift efterfølgende.

c sørensen — 22. marts 2010, 19:08

hhhmmm helt godt er det altså stadig ikke. Skifter 50% vand igen idag hos mine guppyer. Ungerne er stadig lidt røde og ikke helt glade. Det er de voksne heller ikke. Jeg har faktisk mistet 1 unge på den bekostning. Det er noget rigtigt møj! 🙁 Resten af dunken ryger ud. Men jeg tør dårligt bruge gødningen, ved jo ikke om det er samspillet mellem dem eller det ene eller andet.

c sørensen — 22. marts 2010, 22:09

har nu skiftet vand igen - og nu virker guppyerne kvikkere. Og spiser fint igen. Så nu har jeg nok fået tyndet det godt ud efterhånden.

Ingen der kender mærket?

Ullits — 23. marts 2010, 01:23

Nej, jeg kender det ikke og har aldrig set mærket før, men det ser ud som om det er en hollandsk totalsælger af forskellige akvarieprodukter..
begge dele står omtalt som total gødning at det indeholder alle næringsstoffer der skulle være nødvendige...
den eneste forskel skulle væra at der også er kulstof i den der hedder carbo... så i princippet hvis man kan regne med hvad de skriver, så skulle du have haft rigeligt i den der hedder carbo, da den anden i princippet skulle være det samme dog uden carbo..

Er der nogen indholdsfortegnelse på, altså hvor der står hvilke næringsstoffer der er i og f.eks. fordelingen af dem procentvis eller lignende...
hvis der er må du meget gerne liste dem her..
samt lige oplyse hvad den anbefalede dosering er, prisen fremgår jo af flaskerne på billedet kan jeg se...
http://www.hsaqua.nl/index.cfm?p=AF09A10E-F93E-86D3-000B184C6E694DF7

c sørensen — 23. marts 2010, 10:24

Tak ullits.

ja prisen fremgår....

jeg tjekker lige og vender tilbage - også med doseringen.

c sørensen — 24. marts 2010, 09:39

nu har jeg læst de MEGET SMÅ bogstaver (eller også er mine øjne blevet for gamle!!!😛). Der er ingen indholdsfortegnelse på nogen af dem.

På Flora carbo står der: fertilizer and carbon source in one product. Next to all required traze and nutritional elements, flora carbo also contains a natural harmless carbon component for optimum growth for your aquatic plants, even without co2 fertilization. Og så står der det er sikkert for rejer, fisk og snegle. Dosering: en gang om ugen 5 ml pr. 50 l vand. Vandet kan blive sløret for en kort tid.

På Floracell står der: is at liquid fertilizer which provides optimal plants growth. The leaves will not become yellow and they will not get holes. Containes all necessary trace-elements and minerals in the right proportion. Dosering: hver 14. dag, 10 ml pr. 50 l vand eller dagligt 1 ml pr. 50 l vand.

Ullits, tror du, det er den kemiske proces alene i carboen eller samspillet mellem dem, som fiskene reagerer overfor? Hvis det ikke er nødvendigt med floracell sammen med flora carbo, så er der måske ingen reaktion? At det er sammen det bliver en for kraftig proces? Jeg ved det ikke.

Spørgmålet er, om jeg tør prøve med easy carbo. Og kan det gives sammen med gødning uden problemer? - altså samtidigt?

p4350 — 24. marts 2010, 12:45

med alm diy gær anlæg skal man vende fiskende til co2'en ved at sænke difuseren længere ned i vandet hen af vejen.. Mon ikke det er det samme med det flydende? altså lade være med at bruge fuld dosis fra start af? - Jeg kender intet til det, så jeg er nok ikke til meget hjælp.

udover det vil jeg vælge at dele uge-dosisen og i dags-dosis, og så gøde/tilsætte carbo hver dag i stedet.

Ullits — 24. marts 2010, 13:22

jeg kan besvare det ud fra den erfaring jeg har med gødning....
Med mindre de har opfundet nye gødningsstoffer så vil jeg mene at det er en mikrogødning på linie med de fleste andre der er på markedet ud fra doseringen...for Floracell...
Hvis der er tale om at der er makro stoffer i, så må det være utrolig små bestanddele, ligesom man under krigen og den tid kalte en rugbrøds mad for en slæbesild, når en sild var trukke hen over for at spare, så der trods alt var lidt smag af sild på maden, hvis du forstår hvad jeg mener;)

Den makrogødning jeg fremstiller er så mættet at der ikke kan stoppes et gram mere i af nogle af gødningselementerne, gør man det, så vil den krystallisere og med mindre man har noget utrolig godt plante egnet vand i forvejen, vil jeg ikke anbefale at man bruger mindre af den end de anbefalede 3 ml, det er hovedsagelig også den gødning, der ved dens fravær vil give gule og hullede blade på planterne, derfor vil jeg anse den pasus i teksten for at være ukorrekt.
Det er også svært at afgøre hvad de mener med at vandet kan blive sløret for en kort tid... hvis jeg tilfører min makrogødning, så vil den også kunne give et kortvarigt "slør" hvor den bliver tilsat, det hænger sammen med at makrogødningen er ret sur, en ph mellem 2 og 3 såvidt jeg lige husker... dropper man det ned i akvariet direkte på fisk eller for den sags skyld rejer, så vil de reagere på den ændrede surhedsgrad.. men det aftager hurtigt samtidig med at det fordeles i hele vandmængden i akvariet., så det behøver ikke i den forbindelse at være farligt eller indikere at det er noget farligt for fisk og rejer.
Mikrogødning i sig selv er ikke sur, eller i det mindste ikke noget nævneværdigt, men den kan være det, hvis man tilsætter forbedrende stoffer, det kan så være noget der fremmer optagelsen for planterne(citronsyre) eller noget af konserverende karakter, som f.eks. natriumbenzoat, hvilket er det jeg anvender, det er et naturprodukt og indeholder ingen anden kemi, der kan være skadelig for fiskene...

Min holdning til det, er at man anstændigvis bør angive hvilke bestanddele der indgår også af hensyn til sikkerheden omkring produktet, mit bliver leveret med børnesikre kapsler og anbefales holdt uden for børns rækkevidde, men er uheldet ude og nogle skulle finde på at drikke af produkterne, så bør der som minimum fremgå hvad der er i produktet, så står man også bedre stillet hvis man må en tur omkring skadestuen... drikker man det, vil man som minimum få et meget kraftigt maveonde.

Det er også lidt kritisk at angive at man får tilført en mikro og minerals er makro, i det rette forhold... det kan man selvfølgelig godt påstå, men ud fra hvilke kriterier, uanset er doseringen forkert hvis der er tale om makrostoffer og ligeledes med henblik på at tilsætte det i den rette mængde, det er meget afhængigt af både hvad man har af temperatur og lys, derfor anbefaler jeg min universal gødning op til 0,6 watt lys pr. liter vand... har man lys derover, så skal der en specielberegning til eller i det mindste en anderledes dosering for at være sikker på at man tilfører tilstrækkeligt til planterne under de forhold.

Det er umuligt at sige noget om hvad det er for et carbo middel der er anvendt, er der en ganske lille smule sukker i, så er det også carbo, iøvrigt findes der flere tusinde stoffer, som ville kunne tilføre det til vandet, men de er bestemt ikke alle lige hensigtsmæssige at få i akvariet, så den er helt umulig at svare på ud fra de sparsomme oplysninger der er...

En dobbeltdosering med gødning i de mængder, vel at mærke hvis det er de stoffer der traditionelt bliver anvendt til akvariegødning, vil være, for at bruge deres egne ord, harmløse selv op til flere ganges dosering.
Så ud fra de givne oplysninger er det altså umuligt at træffe nogen konklusion om noget som helst, bortset fra de betragtninger jeg har angivet her...

Easy carbo behøver du ikke være nervøs for, det er efterhånden afprøvet af adskillige, inkl. mig selv og jeg bruger det hver dag selv i nogle mindre akvarier jeg har, som eneste kulstofkilde og jeg har aldrig konstateret problemer med hverken fisk eller rejer ikke engang i forbindelse med flere dosers overdosering da jeg testede det i forskellige sammenhænge...
Men der er visse planter der ikke bryder sig om det, Easy carbo virker fantastisk i svagt belyste akvarier, i svagt belyste akvarier kører planterne i lavt gear og optager ikke mange gødningsstoffer, ej heller kulstof....
Easy Carbo virker ved at det trænger ind i planten og på den måde tilfører planten kulstof, og altså ikke som normalt co2, hvor det er planten der optager det og selv bestemmmer hastigheden hvormed det optages...
Derfor er der en grænse for anvendelsen af Easy Carbo, har man en belysning der ligger over 0,5-0,6 watt pr. liter, så dur Easy carbo ikke, da det formentlig ikke kan tilføre planten mere kulstof når planterne beder om det og derved vil der blive en utilstrækklig optagelse af kulstof for planterne der efterfølgende vil få næringsmangler, og så kasserer de bladene, som jeg ofte har beskrevet for at flytte næringsstoffer, de kasserede blade er ude af kontrol og der vil via disse blade lækkes kulhydrater, der er direkte "mums" for alger.. så der vil man altså komme til at opleve et voldsomt "algebloom".
Der vil på grund af den manglende tilførsel af kulstof til planten også blive tale om en voldsom ph stigning, da planterne vil opbruge alt hvad der er af fri og tilgængeligt co2 i akvariet og de vil også begynde at spalte bikarbonat for at få adgang til co2, denne proces alene fordrer algevækst....
Men det er heller ikke noget som Easy carbo skilter med, det er noget man skal vide, eller erfare selv, hvis man er istand til at drage den slags konklusioner ud fra det man har oplevet... og det er trods alt nok de færreste...

Så min konklusion her må blive, at hvis du er sikker på at det har den effekt overfor dine beboere i akvariet, så ville jeg personligt ikke anvende det... og personligt hælder jeg ikke noget i akvariet, som jeg ikke ved hvad indeholder...
med mindre det er noget der bruges til formålet, f.eks. iform af en test af et produkt... men så er der tale om et akvarium til formålet og når jeg tester noget af, så er der i det mindste indledningsvis ingen dyr i akvariet der testes på...
Og Easy carbo kan du trygt anvende sammen med anden gødning... eller i det mindste som det jeg fremstiller, der er det testet, men generelt vil jeg mene ja...

Ullits — 24. marts 2010, 13:24

Det er helt klart en stor fordel at gøde og tilsætte hver evige eneste dag, det bringer dosering og mætningsgrad ned, og samtidig sikrer man at planterne har noget at gå til hver dag også.. det er også grunden til at jeg anbefaler dagsdoser og ikke at gøde for længere tid ad gangen...

c sørensen — 27. marts 2010, 22:08

tusinde tak for din beskrivelse, ullits.

Jeg benytter det ikke mere. Det er også tydeligt, at mine planter i guppyakvariet ikke har været helt glade for det. De er blevet lidt brune i nogle blade, ikke visne men brune (ikke alger). Og det er lige fra den ene dag til den anden. Det er smidt ud og bliver aldrig anskaffet igen! Mine guppyer har det heldigvis godt igen.

Jeg vil overveje esasy carbo istedet.

Godt tip med mængden af lys, hvad der skal gives. Det giver et godt prej, hvordan man skal handle.

Jeg synes også, det lyder lidt som om, at der bliver givet dobbelt af noget, når både flora carbo og cell anvendes. Og det er måske der, kemmien har været for skidt i fuld mængde lige pludseligt. Men i følge anvisningen er der doseret korrekt og handlet korrekt. Men det virker ikke til at have været optimalt hverken for fisk eller planter. Men firmaet anbefaler jo sådan set ikke at bruge begge dele samtidig. Det var forhandleren. Så måske det ene alene havde været uden problemer. Men jeg bruger i hvertfald ikke det produkt mere. Om flora cell er ok - det er muligt. Om der både er mikro og makro. Det er svært at sige. Men det er nok mikro/makro gødning jeg vil prøve fremover. Det gødning, jeg har brugt hidtil, har nu også været godt. kan ikke lige huske, hvad det hedder. Mener faktisk det er tetras.

Men tak for hjælpen.

Park — 27. marts 2010, 22:28

Du kan også selv lege lidt med gødningen til lidt bedre pris end i butikkerne 😉

Kig her : http://www.akvariefisk.dk/forum/thread/?ID=855328

c sørensen — 27. marts 2010, 23:28

ja det er en mulighed. Men jeg tror nu ikke, jeg lige har lyst til at forsøge mig frem.

Ullits — 28. marts 2010, 07:13

Den rette gødning er i det mindste alfa og omega for planternes trivsel og vækst...
Jeg har aldrig oplevet det du beskriver med Easy carbo, men som sagt hvis man overdoserer er der visse planter der udviser næringsmangel, og det ved jeg er løgn her hos mig i det mindste,... men planterne kan hænde at blive lyse og lidt gullige i topskuddene, hvilket indikerer at de mangler et eller andet, og det virker som om for megen Carbo, blokerer for optagelsen af visse næringsstoffer...
Det er et gæt fra min side, for jeg kan ikke bevise at det forholder sig sådan, men noget sker der...
der er også visse mosser der ikke bryder sig om det, hvilket egentlig også er grunden til at jeg anbefaler at man bruger Easy carbo i 2 dage og holder en dags pause, så er der gode chancer for at niveauerne ikke bliver så store..
Som sagt fungerer det kun i lavere til moderat belyste akvarier, anvender man det med meget lys funker det ikke længere, der kan det ikke forsyne planterne med tilstrækkeligt kulstof... så er man der i lys, så er der ingen vej udenom Co2..😉

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.