Hjælp, nyt akvarie!

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

aiiight — 7. marts 2010, 09:11

Jeg købte i går et nyt akvarie til mine to slørhaler og min sugemalle eftersom min bowle gik i stykker. Jeg købte så denne gang et rigtig akvarie på 24 l. Jeg gjorde alt det, som der nu stod i brugsvejledningen, dog kunne jeg ikke vente på, at filtret blev kørt ind, da mine slørhaler jo ikke rigtig havde noget hjem, så de måtte over i det nye akvarie plus to nye slørhaler, da det var gjort klar. Jeg havde taget noget af det gamle vand og blandet det med det nye plus de ting, som det skulle blandes med fra startpakken. Da jeg vågnede her til morgen lå de fleste fisk oppe i det ene hjørne og gispede efter luft. Jeg kom lidt mad ned til dem, og det reagerede nogle af de nye sløvt på. Min ældste slørhale blev dog ved med, at ligge på ryggen. Jeg skiftede halvdelen af vandet og kom noget colombo bactuur og colombo safe i, plus jeg kom det gamle bundfilter (luftdrevet med stigerør) i. Der er nu kommet liv i alle fiskene igen. Ingen af dem lader sig falde ned på bunden mere, og ingen af dem søger mod overfladen, som tegn på manglende ilt.

Jeg vil nu høre om, i tror jeg har gjort det rigtige, og om mine fisk er ude af livsfare, eftersom de viser tegn på liv og er aktive igen? Jeg har selvfølgelig planer om, at skifte vandet, som flere folk herinde beskriver, at man skal. Jeg vil også høre, om i tror, at det er nødvendigt, at jeg har det bundfilter? Det larmer så skrækkeligt i vandet nemlig.

Håber nogen kan hjælpe.

Mvh Tina

Bruger #372821 — 7. marts 2010, 09:21

det er rigtigt at tilføre mere ilt til dem og skifte vand... men men som mange gange skrevet før her inde så et slørhaler ikke til små akvarier og bowler men til store koldvandsakvarier min. 250 l men helst i have dammen

stege — 7. marts 2010, 09:25

phy tror ikke du bliver glad for vores råd 😉
tjek lige dette link
http://www.akvariefisk.dk/species/show/?Name=Carassius_auratus_auratus
som #2 siger.
men noget kan du da bruge din balje til, hvad med en kampfisk, de er da flotte

aiiight — 7. marts 2010, 09:38

Tak for jeres svar.

Nej, jeg kan godt se, at de ikke har de optimale levevilkår. Jeg har haft det ene sæt slørhaler i godt et år nu, og der har aldrig været problemer med dem, pånær i starten, hvor jeg ikke havde det bundfilter. Der fik de parasitter, men det er de forlængst kommet af med.
Jeg synes heller ikke, at de ser ud til at lide nogen nød efter jeg fik skiftet vandet. Det er ved at være en time siden, og deres tilstand er gået fra meget skeptisk, til rimelig god.

Hvis jeg fortsætter min udskiftning af vandet de næste mange dage, tror i så, at fiskene vil overleve?

stege — 7. marts 2010, 09:43

jo de skal nok overleve, men trives vil de jo nok aldrig:(
´men lov mig at du tænker over hvordan du kan forbedre vilkårende for dine fisk 😉

netravn — 7. marts 2010, 09:43

#4 Nej - de vil helt sikkert dø. Spørgsmålet er blot hvornår, og under de forhold du tilbyder dem varer det ikke så længe som det burde.

lovemollyer<3 — 7. marts 2010, 09:50

Min mening er at slørhaler høre til i have dammen 😉
en kamp fisk går fint i 24 liter 🙂

aiiight — 7. marts 2010, 09:53

Jeg er sikker på, at de trives bedre nu, end de gjorde før. Nu har de en masse planter, hvilket de ikke havde meget af før. De har mere plads at boltre sig på nu. Jeg ved godt, at det stadig ikke er optimalt for slørhaler. Men de to af dem har jeg trods alt haft i et år, så helt skidt må de da ikke have haft det.

Og ja, selvfølgelig tænker jeg på, hvordan jeg kan forbedre levevilkårene for fiskene.

Martin H. — 7. marts 2010, 10:08

Jeg forstår ikke hvorfor du går ind i den her hobby, uden at vide særlig meget.
Du sætter f.eks slørhaler i et 24 liters, når de burde være i en havedam.

Og jeg er sikker på at du også har manglende viden om vandskift, fodring, medicin, gødning og filtre.
og mit råd ville så have været at du burde have læst meget grundigt før du andskaffede
dig et akvarie og i det hele taget en bowle, for bowler er KUN til rejer. Jeg vil ovenikøbet sige at det også er dårlige vilkår for en reje.
Du skal altid tænke på at det er dyr du har med at gøre, og før du købte et akvarie kunne du f.eks have spurgt os til råds herinde på siden, eller ihvertfald læse nogle bøger og læse på nettet.

Hvis jeg var dig, så ville jeg sælge de fisk og anskaffe mig en sød, flot kampfisk, som rent faktisk KAN gå deri.
Men jeg tænker også lidt at det nok er din dårlige dyrehandler som ikke har vejledt dig ordendtligt med hensyn til alt det her.

Håber du reder bod på det.

Mvh Martin

netravn — 7. marts 2010, 10:53

#8 fiskene kan ikke rigtig mærke det, hvis du bare tænker....

aiiight — 7. marts 2010, 11:04

Hvad mere vil du have, at jeg skal stille op en søndag?

Bruger #372821 — 7. marts 2010, 11:14

hvis jeg var dig gik jeg af med dem og købte en kampfisk eller en flok rejer og snegle

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.