Akvarie West - erfaing i handel søges

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

tgc69 — 8. februar 2010, 13:24

Er der nogen der har handlet med akvarie west internet butik ??

Erfaringer høres gerne da jeg er ved at skulle handle for et større beløb derinde.

Mvh
Thomas

krisA — 8. februar 2010, 13:31

Kan du roligt gøre 😀

Proplayer — 8. februar 2010, 13:35

det er en god butik med god og hurtig service..

KK Norring — 8. februar 2010, 13:36

Tonny er bundpålidelig. Handl du bare der!

tgc69 — 8. februar 2010, 13:37

Det er jeg rigtig glad for at vide. Mange tak 🙂

jery — 8. februar 2010, 13:49

*****
(5 stjerner ud af 5 mulige).

p4350 — 8. februar 2010, 13:54

jeg er enig med #6

Tommy Chong — 8. februar 2010, 13:58

Også kun de bedste roser her fra… men pas på med at besøge butikken – du skal sætte masser af tid af og have den store pung med… = næææ den dims vidste jeg ikke lige jeg manglede, den må jeg da prøve ;o)

Og så er Tonny altid god for en snak om både udstyr og fisk.
Tommy

Mr.Frog — 8. februar 2010, 14:05

#1
Du får ikke meget ud af, at oprette denne tråd. Reglerne på siden siger der ikke må tales nedsættende om akvarieforhandlere. Så du kan jo kun få positive kommentarer 😀

Det skal siges, at jeg har lavet flere handler med Akvarie West, og har altid været tilfreds.

KK Norring — 8. februar 2010, 14:10

Det er rigtigt at man ikke omtale forhandlere negativt. Men når tråden nu omhandler Akvarie West er den regel slet ikke nødvendig. Det bliver svært at finde nogen der har noget ondt at sige om den butik.

tgc69 — 8. februar 2010, 14:47

[citat]#1
Du får ikke meget ud af, at oprette denne tråd. Reglerne på siden siger der ikke må tales nedsættende om akvarieforhandlere. Så du kan jo kun få positive kommentarer 😀

Det skal siges, at jeg har lavet flere handler med Akvarie West, og har altid været tilfreds.[/citat]

Jeg har netop fået noget ud af det nemlig den sikkerhed disse indlæg giver mig. Havde der været skidt om det havde jeg da forventet en privat besked eller to. 😉

Jesper Green — 8. februar 2010, 14:52

Jeg har handlet med Tonny fra Akvarie West flere gange og været tilfreds hver gang.

Bruger #687873 — 8. februar 2010, 15:10

Jeg synger bestemt med i det positive kor 🙂

mipe — 8. februar 2010, 16:12

Man kan jo altid sende en PB hvis man mener noget andet, jeg har såmen også kun positivt at sige om butikken.

Frank — 8. februar 2010, 16:42

Så så slap nu af .................. Er I sikker på Tonny kan klare alt den ros 😀:D:D:D
Han skulle jo ikke gerne begynde at sætte servicen ned fordi det går for godt 😉

martinoghelene — 8. februar 2010, 17:22

#1 Du kan med fuldstændig ro i sindet handle med Tonny, hvis der mod forventning opstår et probelm kontakter han dig og fortæller hvordan og hvor ledes og giver dig en løsning. han driver en super internetbutik..... DER KAN IKKE SÆTTES ET ONDT ORD PÅ HAM ELLER HANS BUTIK HERFRA;)

Til Tonny

KEEP UP THE GOOD WORK 😉

Bruger #936237 — 8. februar 2010, 17:57

han pakker dine varer vanvittigt godt ind.

jeppe — 8. februar 2010, 19:10

Og så går det tjep med leveringen. har faktisk lige fået et powerhead hjem i fredags og jeg bestilte det onsdag aften.

malibali — 8. februar 2010, 19:20

Tonny er altid klar på hjælp og han kan svare på eventuelle spørgsmål.
Skulle han ikke kende svaret, indrømmer han det og finder ud af det. Ikke noget med at køre salgstaler bare for at få et salg igennem.

Altid god service. Her lægger jeg så mange "fiskepenge" som muligt 🙂 (og det siger ikke så lidt 😉)


Tip top!!!!

tgc69 — 9. februar 2010, 08:16

jamen det lyder jo bare godt. Jeg bestilte noget derinde i går og glæder mig da til at se indpakning og forsendelse 😀

silenthilldk — 9. februar 2010, 08:42

Tonny har en fin webshop, nok blandt de absolut bedste i Danmark, så der er du ikke gået galt i byen 🙂

Dahl1 — 9. februar 2010, 08:59

Hvis man skal sige noget så er hans fragt meget dyr, selv hvis du køber små ting koster det 75 kr. Tag f.eks hvis du skal bruge et lille varmelegme til 100 kr. det koster 150 i Plantorama, men pågrund af forsendelsen kan det ikke betale sig med mindre du skal bruge 3 stk.

Så husk fragten før du bestiller online, og prøv at samle alt du mangler på en gang.

jery — 9. februar 2010, 09:02

#22: det er nu PostDKs fragt, og det kan Tonny jo ikke gøre så meget ved.
Til gengæld er hans priser så rimelige, at det snildt kan opveje pakkeportoen, når man - som du skriver - samler sammen.

KK Norring — 9. februar 2010, 09:08

Man kan godt sende små pakker billigere hvis de kan gå som maxibreve. Seriøse internetforretninger sender dog altid som pakke fordi man så får en kvittering for afsendelsen og en Track&Trace kode så pakken kan følges i systemet.

Det er en sikkerhed for både forretning og kunde for at pakken faktisk er afsendt. Når et maxibrev bliver væk vil det med det samme blive en situation med "påstand mod påstand".

snoopyzrainbow — 9. februar 2010, 09:14

#24 og dog. For reglerne siger at når varen er sendt som alm. brev/maxi/stor, så ligger ansvaret på sælger. (Selvom mange netbutikker gerne bruger frasen " På købers ansvar", når man vælger brev.. Men det kan iflg. købeloven aldrig blive købers ansvar.
Så ikke helt påstad mod påstand, for det er sælger der skal bevise at brevet er nået frem/gået tabt og ellers sende igen eller returnere købssummen.

Bruger #687873 — 9. februar 2010, 10:18

En anden lille ting ved Tonny... måske er han ved at blive lidt halvgammel, hvem ved... men det gode løb HELT af med ham, sidst jeg handlede hos ham: jeg har altid købt alle mine katappablade hos ham, og han ved, jeg er afhængig af altid at have dem i huset. Jeg bruger selvfølgelig også at samle flere ting sammen, når jeg skal handle, netop pga. fragten. Manden - altså Tonny - var desværre udløbet for katappablade, hvilket han havde glemt at annoncere på sin hjemmeside. Så han har sikkert fået lidt ondt af mig, for da pakken ankom, og beløbet var trukket UDEN de bestilte blade, havde han støvet rundt i resterne af blade i sin forretning og på den måde fået samlet næsten en hel pose. Denne pose + en flaske katappablade i flydende form fik jeg UDEN BEREGNING! Det må da tyde på, manden ikke er ved sine fulde fem... 😉 Eller måske "bare" en ualmindelig god service!

p4350 — 9. februar 2010, 10:35

hvis man køber noget som kan sendes som maxibrev (f.eks. en gummiring til pumpe) så er han også flink til at smide en mail tilbage og spørge om han ikke skulle tage og gøre det i stedet.. Jeg købte en gummipakning som jeg skulle bruge meget hurtigt, så jeg var jo nød til at betale prisen, så da han skrev tilbage at han sender det som maxi brev og og sender de overflødige penge tilbage, må jeg sige at jeg blev ret glad. - tror endda stadig jeg har mailen.

Mit indtryk af det med at sende som maxibrev er at han kun gør det hvis det ikke har en desideret værdi..

SLK — 9. februar 2010, 10:48

Nu hvor AkvarieWest får så mange roser, så kunne det da være rigtig rart, hvis ejeren omskrev sin hjemmeside så den opfylder dansk lov 100%


"Fortrydelsesret
Der er 14 dages fortrydelsesret på varerne, regnet fra den dag de modtages. Hvis du vælger at fortryde et køb, skal du blot returnere varen i samme stand og mængde som du modtog den og i original emballage. Vandplejemidler, medicin og andet med plombering kan kun returneres med ubrudt plombering. Når varen er modtaget retur og godkendt, refunderes købsprisen til din konto indenfor 30 dage som loven foreskriver. Forsendelsesomkostningerne er for kundens regning."

Forkert. Ved fortrydelse af varer skal forsendelsesomkostningerne også refunderes. Altså købpris+fragt.
Kunden skal dog selv betale retur-forsendelsesomkostningerne.


Obs: Dette gælder ikke hvis man har købt to eller flere varer og så vælger kun at fotryde nogle af dem. Så skal forsendelse ikke refunderes, men kun den egentlige købspris der tilsvarer varekøb.

Proplayer — 9. februar 2010, 10:58

28# kan du bevisi den påstand? jeg mener at fragten påfalder kunden da det er kunden selv der har bestilst varen og derfor også selv må være ansvarlig for at varen kommer tilbage til butikken.

jery — 9. februar 2010, 10:58

#28: mon ikke Tonny godt ved det? Han er jf. oplysninger i en anden tråd ved at undersøge betingelserne for at blive e-mærke godkendt.

jery — 9. februar 2010, 10:59

#29: tror, at #28 sammenblander begreberne "fortrydelsesret" og "fejl/beskadiget vare".

Akvarie West — 9. februar 2010, 11:07

Jeg har med stor glæde fulgt denne tråd... der der virkelig noget at leve op til. Mange tak for de pæne ord.
Jeg havde egentlig ikke tænkt mig at blande mig i tråden, men når nu tråden igen-igen drejer ind på porto, så vil jeg da lige benytte tråden til at gøre opmærksom på nogle ændringer som jeg lige har sat igang.

Jeg går ikke på posthuset mere. Derfor ingen maxibreve. Jeg får hentet to postbure med pakker alle hverdage kl. 19. Det er min nye pakkeaftale med postdanmark.
Portoen er reduceret i den nye aftale, og billigste pakke er under 1 kg. som koster 62,- kr i pakkeporto ved levering til privatadresse, og 50 kr ved levering til en firmaadresse (før var prisen 75 kr.).
For en pakke på 15-20 kg er portoen faldet fra 160 kr til hhv. 135 og 110 kr.

brib — 9. februar 2010, 11:14

Tonny er min favorit når det gælder akvarie-relateret netkøb .

Hurtig levering - ordentlig kvalitet - og varene man bestiller er altid på lager.

Genkender også den situation #27 beskriver :-)

jery — 9. februar 2010, 11:14

#28: her er lidt til dig - Forbrugeraftaleloven - læs fra §17 og frem:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=1843

SLK — 9. februar 2010, 11:15

#28> Ja selvfølgelig. Det er dansk lov og da ikke noget hokus pokus jeg finder på.

http://www.forbrugerombudsmanden.dk/Nettjek/Fortrydelsesret/fortrydelsesret#9

#31> Nej, læs venligst ovenstående, eller Google selv videre, hvis ikke ovenstående er tilstrækkeligt.


"Hvis en forbruger udnytter sin fortrydelsesret, skal den erhvervsdrivende tilbagebetale evt. modtagen betaling - også eventuelle forsendelsesomkostninger."


E-mærket har jeg personligt ikke meget tilovers for, det er blevet vist mange gange i medierne hvordan uhumske virksomheder kan omgå dansk lov og lave meget dårlig service, uden E-mærket bliver frataget.

jery — 9. februar 2010, 11:16

#32: sparer jeg så penge ved at få leveret til mit firma i stedet for privaten (samme adresse)? Eller kommer der moms på de 50 kr.?

jery — 9. februar 2010, 11:17

#35: læs mit link i #34.

Akvarie West — 9. februar 2010, 11:19

#28 Det har du fuldstændig ret i. Det er en af de rettelser som e-handelsfonden også har til min side. Sjov nok er den formulering jeg allerede har på siden taget ud af en lovtekst, derfor har jeg ikke rettet den i første gennemgang, men havde tænkt mig at tage den op med e-handelsfonden. Jeg mener jo selv, at min interntside skal indholde lovtekst frem for forskellige foreningers fortolkninger af lovtekst. Før man afviger fra det, skal man jo sikre sig, at det er den korrekte fortolkning, man benytter. 😀

PS. E-mærket vil ikke komme på min side. Et krav fra e-handelsfonden var at jeg skulle fjerne muligheden for betaling med bankoverførsel. Det gjorde jeg, men efter flere henvendelser, har jeg nu sat den på igen, og opsagt mit medlemsskab af e-mærket.

putter — 9. februar 2010, 11:19

Du sparer penge Jery

Har flere gange fået anden hobby relateret grej sendt til min arbejdsplads uden ekstra omkostninger udover de 50kr

Akvarie West — 9. februar 2010, 11:21

[citat]#32: sparer jeg så penge ved at få leveret til mit firma i stedet for privaten (samme adresse)? Eller kommer der moms på de 50 kr.?[/citat]Du sparer penge. Beløbet er incl. moms. Der skal bare firmanavn på, så jeg vælger erhvervsforsendelse i stedet for privatforsendelse, det er to forskellige labels.

SLK — 9. februar 2010, 11:22

[citat]#35: læs mit link i #34.[/citat]

Jery, læs nu selv hvad Tonny skriver i #38 😉
Det er vel ikke for sjov at E-Handelsfonden har påduttet ham en ændring.

Jeg kan ikke se nogen steder i dit link der skulle bevise at porto ikke skal refunderes ved 14 dages fortrydelsesret ved nethandel.

SLK — 9. februar 2010, 11:27

Tonny>

Her er et godt eksempel:
http://www.forbrugerombudsmanden.dk/Om-Forbrugerombudsmanden/Kampagner-om-markedsfoering/fortrydelsesretvejl/kravvedfortrydelse

Brug formuleringen: "Ved fortrydelse tilbagebetales købesummen/den fulde købesum/det modtagne beløb."

Det er altså inkl. porto. Skriv nedenunder at "evt. forsendelsesomkostninger for returnering påhviler selv køber, med mindre andet er skriftligt aftalt."

Så er det 10-4 😉

jery — 9. februar 2010, 11:27

#41: ændringen vedrører betaling via bankoverførsel.
Du henviser til nogle specifikke afgørelser fra Forbrugerombudsmanden, men det ændrer ikke på Forbrugeraftaleloven.
I øvrigt skriver vi lidt "forbi hinanden", men er nok grundlæggende enige.

Akvarie West — 9. februar 2010, 11:39

#22 Jeg er helt med på at en udgift til forsendelse ved køb på en internetside, kan være et problem. Det er en udgift som skal sidestilles med udgiften til benzin eller offentlig transport som også er ret dyr. Jeg vil da gerne sige, at den dag at de i Plantorama begynder at refunderer kundernes transportudgifter, så skal jeg da gerne se på muligheden for at omlægge priser, således at portoen kan fjernes, men da pengene skal ind på en eller anden måde, så bliver udgiften jo bare lagt på varerne 😀 Og det er der nok nogle der nødigt vil have.
Da Akvarieforretningen.dk startede for snart 10 år siden, var det med portofri forsendelse. Det var det frem til 2003, hvor en ny forretning solgte meget billigt med alm. porto. Her på siden sammenlignede man priserne, uden at tage hensyn til portoen, og derfor sænkede jeg priserne og indførte betaling af porto.

SLK — 9. februar 2010, 11:42

Jery> Det kan virke unfair, men sådan er det altså:

http://www.amino.dk/forums/t/13282.aspx?PageIndex=1

Og jo, Tonny skriver selv i #38 til mig at E-handelsfonden vil have ham til at ændre lovteksten om ang. fortrydelsesomkostninger.

Akvarie West — 9. februar 2010, 11:53

#42 Jeg kan ikke "bare skrive", der er mere i det en bare en lille tekst. Jeg skal også forklarer hvordan kunden skal gøre i den situation. Og det er faktisk nok for kunden at afvise pakken i det øjeblik posten kommer med den. Derved slipper kunden helt for udgifter. Det er der faktisk en del personer (med ret god tid) der sidder og hygger sig med. De bestiller varer i forskellige web-shops som de ikke skal bruge, og får alle deres penge retur på alle deres køb, ved at afvise pakkerne.

Jeg har en (ifølge e-handelsfonden) korrekt tekst liggende, som jeg skal have sat op på min side, men rettelsen skal stå flere steder på siden.

jery — 9. februar 2010, 12:10

#45+46: nu har jeg bare snuppet en enkelt brugsforvirring fra en e-mærket butik:
http://www.skousen.dk/Handelsbetingelser-112.aspx

Bølle Bob — 9. februar 2010, 12:20

Bortset fra den diskussion om porto, så vil jeg, hvis jeg ikke kan få det jeg mangler hos den loke fiskepusher, benytte Akvarie-West, efter at have læst alle de mange indlæg. 🙂

SLK — 9. februar 2010, 12:21

[citat]#45+46: nu har jeg bare snuppet en enkelt brugsforvirring fra en e-mærket butik:
http://www.skousen.dk/Handelsbetingelser-112.aspx[/citat]

Det lyder meget korrekt ang. fortrydelsesretten i hvertfald:
" tilbagebetales købesummen."

Altså inkl. porto, som man skal.

Akvarie West — 9. februar 2010, 13:36

#47 Det er sjov du har fundet denne, for der ses det tydeligt af e-mærket har været inde over. Det er nemlig et krav fra e-handelsfonden at det fremhæves med fed skrift.

Guppyfisken — 9. februar 2010, 14:00

Jeg har kun gode erfaringer med akvarie-west.
Vi har flere gange oplevet at "tekninske dimser" er SÅ meget billigere derinde, end hos vores lokale akvarieforretning, så vi kigger altid lige derind, inden vi køber noget.

Desværre oplevede vi sidst, at det vi skulle bruge ikke fandtes, men det er sikker pga. mangel på efterspørgsel, så vi måtte bestille fra sverige istedet 🙁

Tilgengæld, er der super hurtig afseldelse, hvilket jeg synes er skønt 🙂

Kampfisken — 9. februar 2010, 14:29

Du kan roligt bestille ved Akvarie West hjemmeside det er bare 100 % iorden handler alt mit hos ham 😀 Ellers smut forbi hans butik i Vorebasse 😀

SLK — 9. februar 2010, 14:30

Lige for at afslutte det med Jery, og så der ikke sidder nogen tvivlende tilbage:


Reglerne fremgår af "Lov om visse forbrugeraftaler":

Her især
§ 21. Ved tilbagetræden fra en aftale omfattet af § 2, stk. 2, nr. 2, eller fra en fjernsalgsaftale vedrørende en vare eller en ikkefinansiel tjenesteydelse kan den erhvervsdrivende ikke gøre krav i henhold til aftalen gældende mod forbrugeren.

Stk. 2. Har forbrugeren helt eller delvis betalt for varen eller tjenesteydelsen, skal den erhvervsdrivende tilbagebetale det modtagne, når forbrugeren træder tilbage fra aftalen.

Altså hele det modtagne beløb skal tilbagebetales. Men som nævnt før, gælder dette kun hvis også man fortryder hele købet. Tilbagesender man kun nogle varer fra et helt samlet køb skal man ikke have forsendelsen refunderet.

Men super flot at Tonny ved at det lovmæssigt er forkert og at det skal ændres.

Jeg vælger gerne at handle hos ham så 😉

jery — 9. februar 2010, 14:31

#50: det er ikke så sjovt igen, idet den faktisk er hentet som eksempel fra en e-mærke side, så den burde være OK.

jery — 9. februar 2010, 14:35

#53: det er netop ikke forkert på Tonnys web-site - det troede jeg, vi efterhånden havde vævet nok rundt i.
For at få e-mærke, skal Tonny uddybe oplysningerne, sådan at det tydeligt fremgår, hvilke forsendelsesomkostninger.

SLK — 9. februar 2010, 15:03

jery> Jo det er. Nu må du altså stoppe. Jeg har lige skrevet paragraffer til dig i #53.
Erhvervsdrivende skal tilbagebetale det modtagne beløb (købesum).

Færdig slut.

Kontakt da enhver jurist/advokat eller skriv til forbrugerstyrrelsen hvis du er i tvivl.

Der står på Tonny's hjemmeside under fortrydelsesret:

"Forsendelsesomkostningerne er for kundens regning."

Og det er jo også rigtig nok. Altså selve tilbagesendingen skal køber selv betale. Men derfor skal den første fragt/porto tilbagebetales som en del af en hel købesum.

Jeg synes ikke just det fremgår nogen stedet at dette er tilfældet. Men hvis Tonny også tilbagebetaler førstegangs fragtudgifter så er det jo ingen problemer.

Så synes jeg bare det bør omskrives så det er bedre oplyst, for sådan som det står skrevet nu, kan man nemt være i tvivl. Jeg læser og fortolker det som om at det er kun selve varens pris der bliver tilbagebetalt og ikke hele købesum.

Rettelse: Der står også: "Når varen er modtaget retur og godkendt, refunderes købsprisen til din konto indenfor 30 dage som loven foreskriver."

Og her indgår "købsprisen". Det havde jeg ikke været opmærksom på.
Jeg synes dog stadig forsendelsesomkostningerne - som står i flertallet, efterlader een til at tro at man ikke får refunderet fragten.

Mvh

Dahl1 — 9. februar 2010, 16:27

#44 Det er kanon med dine nye porto takster, det vil jeg glæde mig til at benytte i fremtiden ved at få sendt til mit firma. :=)

Og tak for dine svar og en god netbutik.

Dahl1 — 9. februar 2010, 17:03

Ja så blev der lige lagt endnu en ordre ved akvariewest. Skal nok skrive status her når jeg modtager. Jeg får den sendt til mit arbejde og har bestilt 7-8 forskellige ting.

jery — 9. februar 2010, 17:07

#56: en lille slutkommentar fra en af Tonnys meget tilfredse kunder:
Herre, giv mig styrke!

SLK — 9. februar 2010, 17:49

#59, Jery> Ja det er fint.. *uhh*

Men nu såede du og Proplayer tvivl om hvorvidt det er korrekt at forsendelsesomkostninger også skal tilbagebetales ved fortrydelsesret, i #29 og #31 - deraf mine svar, som du havde svært ved at forstå.

Men sæt du dig da blot ringere vilkår ved internethandel end du har krav på. Du kan sikkert også få lov til at betale 4 x fragt hvis du spørger rigtigt pænt.. *uhh*

Hvis flere forbrugere nu var mere klar over hvilke vilkår man har og ikke har ved forbrugerkøb, så ville de erhvervsdrivende heller ikke være i tvivl.

Akvarie West — 10. februar 2010, 00:10

Ved brug af fortrydelsesret, skal kunden betale portoen for returneringen af vareren. Det kunden har betalt i forbindelse med købet (varer og forsendelse) skal sælger tilbagebetale.
Nogle varer kommer ikke ind under fortrydelsesrettet. Det skal der gøres opmærksom på ved indgåelse af købet. På min side står det i den tekst, som man med et flueben hakker af, når man gør opmærksom på, at man kender betingelserne. Varer som efter gældende lov kan undtages for fortrydelsesret, og som jeg har valgt ud er foder og varer solgt i afskåret størrelse som f.eks. slange og baggrundsfolie. Der findes også nogle regler for returnering af den originale emballage, som sælger kan kræve med retur, såfremt den er af særlig værdi for ham.
Når man vil benytte fortrydelsesretten skal man henvende sig til sælger indenfor den 14 dages periode der for det meste er oplyst. Oplyser sælger ikke længden af fortrydelsesretten, vil den være 3 måneder. Køber kan slippe for at betale den returporto, som kunden ellers skal betale, ved at afvise pakken ved leveringen. Sælger skal indenfor 30 dage returnere den fulde købesum.

#58 Det var så tæt på, at den nåede at komme med i dag, men jeg blev forsinket af malere og et sælgerbesøg 🙂

jery — 10. februar 2010, 00:14

#61: nå, du har ikke opgivet endnu? Du er selvfølgelig stadig ung.....

Proplayer — 10. februar 2010, 01:02

60# Det jeg såede tvivl om var om hvorvidt sælger skal betale fragten fra køber og retur til sælger.. og det siger du jo selv at sælger IKKE skal... så for mig at se er vi enige derom 😉

Dahl1 — 10. februar 2010, 08:22

#61 lyder godt, så kan jeg stadigvæk nå at ¨få min pakke til weekenden. Så vil det være fint. :=)

lgb — 10. februar 2010, 08:56

Jamen jeg håber også ar posten har en lille pakke med til mig fra west 🙂 Der plejer i hvert fald ikke at være noget at klage over de andre gang jeg har handlet der.

Dahl1 — 11. februar 2010, 13:54

Kl. 10.00 i dag, fik jeg en fin stor pakke fra Akvarie West. Så tak for hurtig levering.🙂

Så 2 dage, så har jeg alt hvad jeg bestilte. Og dette er ikke første gang jeg bestilte og heller ikke sidste.

lgb — 15. februar 2010, 11:00

Jeg fik en pakke her i dag. Så det var jo super (bestilte fredag). Men til min store forbavselse havde jeg fået noget mere end jeg have bestilt. Jeg havde bestilt nogle filtervat skiver til min spandpumpe (kopier). Men jeg fik de rigtige og enddag med en blå filtersvamp med også 🙂 Så det kan klart anbefales.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.