Ny pumpe til Eheim 2260?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Tommy Chong — 24. januar 2010, 00:28

Hej.

Jeg skal have givet min gamle 2260ér en overhaling og vil i den forbindelse have en ny pumpe til den…

Det mest nærliggende vil selvfølgelig være at købe 1260érn som den er født med, men jeg har i princippet ikke brug for de 2400l/t som den spytter ud og vil hellere have at vandet cirkulere langsommere gennem spanden.

Men så er dilemmaet om jeg skal vælge Eheims 1250érn på 1200l/t og 28watt eller skal det være en aquabee up2000 på 2000l/t og 18 watt? Som godt nok har noget mindre løftehøjde, hvilket nok i sidste ende vil give nogenlunde samme ydelse i l/t – er der nogen af jer der har erfaringer med aquabee cirkulationspumper?

Hilsen
Tommy

Peter B — 23. marts 2010, 23:30

Hvordan gik det så?
Jeg sidder nemlig lige nu med en 2260 spand og en ,stort set, ubrugt 1250 pumpe, som så bare skal samles med de reservedele der mangler til spanden. Jeg tror den vil kunne klare jobbet men det er jo altid rart at høre om andres erfaringer.

Peter B — 24. marts 2010, 07:46

Tommy Chong ,undskyld jeg "hijack'er" din tråd.😮

Andre med erfaring vedrørende spørgsmålet må også meget gerne svare.

brib — 24. marts 2010, 08:00

Jeg ville klart vælge 1250 - Den passer jo direkte i de gamle skruehuller og samtidig bruger den iflg. min måler kun 17 -18 watt og ikke 25 watt som der er beskrevet i manualen.

Men har du behovet for de mange liter vand i timen skal du selvf. have 1260 .

Mine pumper bliver renset 1 gang årligt ca , og det er et par ret belastede akvarier .

Peter B — 24. marts 2010, 08:58

Det lyder godt, altid rart at høre andres erfaringer.

Den kommer til at trække et 720 L med 7 store sydamerikanere(4 H.temporalis og 2 Oskar og en Crenicichla ) , nogen silverdollar og nogen maller, så 1200 L i timen er vist ok..

Jeg har så tænkt mig at køre med en skumklods med "powerhead" til svævet, så det relativt langsomme flow i spanden vil vel blot gøre den biologiske rensning mere "effektiv"?

brib — 24. marts 2010, 09:41

#5 : Dine fisk er jo autoriserede skidemaskiner :-) Så der er det fint at du har en stor biologisk filter-kapacitet . '

Hvis du ønsker at få lidt mere flow på 1250 skal du bruge udstrømmerrør med mindre huller end de originale. Jeg har brugt rør hvor hullerne svarer til dem der følger med 2213 og sat to sammen istedet for kun et med store huller . På den måde får du nogle stråler med mere power på der kan hvirvle godt op i akvariet .

Hvis du gør det på den måde , har du ikke behov for et powerhead.

Peter B — 24. marts 2010, 09:58

"autoriserede skidemaskiner". ha ha, ja det er da vist en meget rammende betegnelse:D

2213 udstrømmerrør har jeg nogen stykker liggende af, så det bliver sådan , så er det bare at få samlet resten af stumperne og få gang i min "nye" 2260.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.