Hvilket armatur skal jeg vælge?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

MieHee — 12. januar 2010, 19:55

Min kæreste og jeg har besluttet at købe et nyt effectline armatur til vores 325 L akvarie. Men problemet er at vi er meget i tvivl om hvad vi skal vælge. Vi er begge interesserede i, at det er så strømbesparende som muligt, og her har jeg læst at T5 rør giver mere lys pr watt, end T8 rør. Men vi vil jo ikke have mulighed for at installere kortere rør i armaturet, så der vil jo netop ikke mulighed for en strømbesparelse med T5 rør, i vores situation. Til gengæld vil planterne nok glæde sig over den større mængde lys, som de vil få med et T5 armatur. (planterne i mit 180 L klarer sig fint med 2 stk T8 rør, og synsmæssigt jeg synes egentlig at lysmængden er ok...)
En anden grund til at vi er i tvivl, er også at vi har tænkt os at vi snart skal have discus. Kan 2x54w (fra T5) være for skarpt til dem? Hvis man så evt anskaffer sig en sunriser, og rørene for eksempel en del af dagen kun kører på 70 %, vil rørene så også bruge mindre strøm, eller vil de stadig trække de 54watt pr stk?
Skal det være et dæmpbart armatur, for at man kan bruge en sunriser? Når man har en sunriser, kan man så ikke indstille den til at slukke helt om natten, eller vil man være nødsaget til at have den på de 3%(hvis det er T5)? Og kan man egentlig dæmpe rørene uafhængigt af hinanden?
Jeg har desuden læst, at der er en del der har haft problemer med sunriseren, og jeg er selvfølgelig ikke interesseret i at købe noget der ikke virker...?

Alt i alt kunne jeg jo altså godt bruge lidt råd og vejledning, mht hvad jeg skal vælge!
På forhånd tak! 🙂

Hugo — 12. januar 2010, 21:07

glem den sunraiser og hav lys på pytten 9 timer i døgnet.
Hvis der skal være planter i pytten. Så skal der altså lys til dem!

Du kan godt gnatte dig om ved lyset............ og så bare bruge pengene som du spare og flere til, på nye planter jævntligt!

2*54W er fint nok til planter med midelt lysbehov
T5 giver ikke væsentligt mere lys per W.......... Men mere lys per længde rør!!

MieHee — 12. januar 2010, 21:20

#2 Jeg er godt klar over at planterne skal have lys. Men som jeg skriver, mener jeg jo godt at det kan lade sig gøre med to T8 rør, ligesom jeg har i et 180 L akvarie. Og det synes jeg da selv er et ret flot planteakvarie, hvor jeg må beskære dem hver uge, for at det ikke tager overhånd... Men ingen tvivl om at det vil være bedre med to T5 rør i stedet.

Vores bekymring går bare også på om det vil være for kraftigt lys til discus, uden at have en sunriser?

Park — 12. januar 2010, 21:23

Jeg har lige pt. 6 x 54 W over mit 325 l. og min erfaring er, at 4 x 54 W er nok til at holde selv de mest lyskrævende planter! 😉 Skal du bruge sunriser, så skal det være dæmpbart armatur! 2 x 54 W vil ikke være for skarpt til fiskene, som sagt går mine nogle gange under 324 W!!! 😛 Men 2 x 54 W giver ikke nok lys til min smag, hvis du kører med den berømte 827/865 kombo! Der bliver det lidt fesent at se på! 3 x 54 W, ville være fint, men jeg har ikke set et endnu med 3 - kun 2 eller 4 rør!

Hvis du skal have sunriseren til at slukke helt, skal der et tænd-sluk ur i sunriseren - ikke før, da den så vil nulstille dine indstillinger hver gang den slukker! De problemer, der var med sunriseren skulle være fixet! 😉

Jeg mener ikke at den kan dæmpe dem enkeltvis, men det ville også kræve, at alle rørene var "dæmpbare" ment på den måde, at de skulle alle have hver deres "spole" - de fleste er forbundet 2 eller 4 - i mit armatur kan man dæmpe 2, 4 eller alle 6 rør, men kun i den kombination - ikke enkeltvis!

MieHee — 12. januar 2010, 21:30

#4 Hold da op, det var ellers noget af en lysmængde du har! Og flotte akvarier! 😉
Så må Discus vel også kunne klare 2x54watt. *rødmer*
Jeg har ikke helt besluttet hvilke rør jeg vil have i endnu, men det bliver i hvert fald ikke 827! Det købte jeg til mit 180 L, og det var godt nok noget af en skuffelse. Det så i mine øjne frygteligt ud, og jeg holdt det kun ud en enkelt dag... Så måske bliver det 865 i kombi med Philips aquarelle. Det synes jeg ser flot ud.

Hugo — 12. januar 2010, 21:31

Jeg har 250l akvarier, med henholdsvis 2,3 og 4 rør, hverken 2 eller 3 rør, vil jeg betegne som kraftigt lys!

250l akvarier har samme mål som 325, bare kortere.
Hvis fiskene vil have det en kende mere dunkelt, kan de jo stille sig under en plante i den tid 😀

Park — 12. januar 2010, 21:38

Nej, 827 giver et gulligt og dunkelt lys, men det er jo smag og behag! 😛 Planterne elsker det!

Ellers er der denne diskussion omkring Narva rør på akvarieplanter.dk - http://www.akvarieplanter.dk/forum/viewtopic.php?t=3968, hvor det anbefales, har ikke prøvet det selv, men skal måske en dag! 😉

Park — 12. januar 2010, 21:41

Og takker for de venlige ord! 😛 Har faktisk lige lagt akvariet om, var ikke helt tilfreds med det - det tror jeg heller ikke jeg er med det nye! *rødmer* De kommer snart til at få stress symptomer mine fisk! 😀

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.