Hvor længe skal lyset være tændt?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

johanne86 — 17. december 2009, 10:53

Hej

Jeg er lidt i tvivl om, hvor længe man bør have lyset tændt i sit saltvandsakvarium dagligt?

Lige nu har jeg indstillet det til 8 timer, men jeg synes det er lidt kort tid. Kan jeg godt have det tændt f.eks. 14 timer? (der er indbygget 1 times "solopgang" og 1 times "solnedgang", hvor lyset ikke er særlig kraftigt). Jeg tænker, at der vel umuligt kan være kun 8 timers dagslys i de tropiske have hvor fiskene kommer fra...

På forhånd tak for jeres svar!

Mvh. Johanne

KimJ — 17. december 2009, 15:50

Det kommer an på hvad der er i akvariet, og ikke mindst hvilket lys der er tale om.

T5-rør kan man godt have tændt i 10-12 timer, hvorimod HQI-lys hurtigt kan overdoseres, til skade for mange fastsiddende dyr.

Lomholt — 19. december 2009, 22:08

Det har jeg godt nok aldrig hørt om før KimJ, er du nu også helt sikkert på at T5 og HQI adskiller sig på det punkt? T5 kan jo sagtens bruges til at holde sps på linie med hqi. En afgørende faktor er at man tilvender sine koraller langsomt over uger frem for at ændre på antal belysningstimer for hurtigt fra dag til dag.

KimJ — 20. december 2009, 10:56

HQI lys indeholder en del UV-lys, både i A, B og C spektret. UV-C strålerne bliver selvfølgelig filtreret fra af bestyttelsesglasset, men A og B strålerne kan altså give problemer. Jeg har selv tumlet en del med det i min balje, som man kan læse om her:
http://www.kim-jakobsen.dk/Marine/Aquarium%20info/akv1s_development.htm

Jeg skal ikke forsværge, at en tilsvarende kraftig belysning med T5 rør, ikke kan give samme resultat, men jeg har i hvert fald aldrig haft problemer i akvarier med omkring 0,5W pr. liter, hvilket vel er ret almindeligt, hvis man ikke direkte går efter at holde meget lyskrævende dyr.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.