LED Belysning...

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

DeeJay — 11. december 2009, 16:22

Ville bare høre om der var andre herinde som var lige så begejstret for denne type belysning? Har lige købt en 2W (Lyser som 15W) til over vores sofabord, og har så bestilt til resten af huset også så håber det kan mærkes på strømregningen :-)

Med alt lys tændt burde vi bruge sammenlagt 28W istedet for næsten 300W :-)

Men hvad synes i andre om de nye LED lamper/pærer?

Bruger #136780 — 11. december 2009, 16:53

Hvor har du købt dine pærer henne? Har selv lige bestilt nogle stykker fra Hong Kong over Ebay. Glæder mig til at se om de er noget værd.

Villads — 11. december 2009, 17:47

Jo da,jeg har skiftet 5 x 20 watt halogen i loftet ud med 5 x 3,5 watt led.

Det virker fint.

AndersGS — 11. december 2009, 18:05

Helt sikkert, prøv at søg på CREE LED, dem er der altså smæk under.. Har en lommelygte med sådan en i, den lyser op! 😀

Om et par år så begynder det også at komme som akvariebelysning, de første lamper til saltvand er på markedet, men meget dyre. Det fede ved dem er at man kan styre lyset 100% altså "farven" og styrken. Derudover så er strømforbruget minimalt i forhold til lysstyrken, samt at de ikke sender varme ned i akvariet.

DeeJay — 11. december 2009, 18:12

Jeg har købt mine i GreenLine.dk hernede på Lolland, de har iøvrigt også billige Sylvania GroLux og AquaStar rør til vistnok 60-70kr afh. af længden 🙂

Akvarie West — 11. december 2009, 19:06

Jeg har bygget om i forretningen, efter at jeg fjernede flere af akvariereolerne. Da jeg havde pillet loftlyset ned, da jeg flyttede ind for 5 år siden, stod jeg pludselig uden lys i den del af forretningen. Min bror har lige lavet belysning i et rum, og anbefalede mig nogle LED spots. Der var nogle spots på tilbud hos Dahls Bolighus i Odense. En lampe med 4 spots på hver 3W. Han købte derfor 4 lamper til mig, og da jeg så dem, blev jeg så vild med et, at vi måtte rundt i hele forretningen, for at se hvor mange spots der skulle bruges i resten af forretningen. Det resulterede i at hele forretningens loftbelysning er udskiftet. Der sidder nu 15 x 4 spots, som giver et andet lys på varerne, men bedst af alt, så er watt forbruget mere end halveret, når jeg sammenligner med lysstofrørernes watt forbrug. Dertil kommer at spolerne i forbindelse med de gamle rør jo også havde et strømforbrug.

Akvarie West — 11. december 2009, 19:09

Jeg har også tænkt mig at bruge LED spots over et par af mine akvarier. Sætter man spots lige over akvariet, som lyser ned gennem en vandoverflade, som brydes voldsomt af en cirkulationspumpe, så giver det en flot effekt af flakkende lys på bunden og dekorationen.

DeeJay — 11. december 2009, 20:09

#7 - Fik en fortælling om en forretning i Maribo som havde skiftet alle glødepærer ud med LED og nu har svært ved at varme deres butik op :-)

AndersGS — 11. december 2009, 20:15

#6 og glem ikke levetiden 😉

peter s — 11. december 2009, 21:37

jeg prøvede en led Gu4 til min tropica cube, den var virkelig dårlig og gav meget dårligt lys i forhold til en almindelig halogen. Er helt sikker på det er femtiden men dem jeg har set halter en del mht farvegengivelse o.s.v.
Har stadig heller ikke set en sparepærer der giver et ordentlig lys, tror ikke man kan få den samme varme farvetone frem som i en gammel glødepære

Akvarie West — 11. december 2009, 22:01

Lige nu vil jeg også kun bruge LED som effektlys i akvarier.
Der findes dog firmaer som laver akvarielamper med LED lys, så det er noget der er på vej.

AndersGS — 11. december 2009, 22:04

#11 De er tæske dyre.. 120 watt LED lampe 4999,- der findes selvfølgelig mange andre til andre priser, men det er i det leje..

nordbakken — 11. december 2009, 22:58

#12 sådan er det jo med alt nyt bare vent et par år så er prisen også kommet lidt ned 😉 med hensyn til det du skriver i #4
så er det jo både godt og skidt, hvis de nu lige gav de par grader som akvariet manglede i temperatur uden brug af varmelegemer, så er der jo ikke så meget sparet, da man jo så skal have et varmelegeme i stedet for?

AndersGS — 11. december 2009, 23:01

#13 ja nu er jeg også lidt farvet, i saltvandsverdenen handler det hele tiden om at afkøle akvariet, så LED er meget kærkomment 😉

Bruger #136780 — 12. december 2009, 00:21

#12 - til gør-det-selv manden: 100w LED med strømforsyning ( http://cgi.ebay.com/100W-White-High-Power-6500LM-LED-Lamp-Light-AC-Driver_W0QQitemZ330376565083QQcmdZViewItemQQptZLH_DefaultDomain_0?hash=item4cebfa515b ) til ca. 660 kr., ved ikke lige hvordan farve temperaturen på 6000K passer til saltvand. Og så er det selvfølgelig så kun en pære / spot. Men en lidt anden pris end de 5.000 kr.

Hvis jeg havde tiden, kunne jeg godt tænke mig, at prøve at skifte lysstofrøret ud i mit 33L akvarium med rent LED-lys. Og så selv bygge lyset. Har læst artikler, hvor folk har kombineret sig frem til at det rigtige lys, ved at bruge røde, blå og hvide LED-lys i de rette antal. Et kommercielt eksempel på dette kunne være: http://cgi.ebay.com/LUMA-TRI-SPEC-100W-90-LED-HYDROPONIC-GROW-LIGHT-PANEL_W0QQitemZ380130172413QQcmdZViewItemQQptZLH_DefaultDomain_0?hash=item5881861dfd

Men tror også på, at LED nok skal blive stort i fremtiden.

gesefuna — 12. december 2009, 00:30

jeg har rodet en del med led pærer/spot

og kan kun sige at fx gu4 hold jer fra dem med mange dioder. køb dem hvor der kun sidder 1stor i (lazerdiode)

der giver 3w faktisk samme lys som en alm gu4 20w bare husk at køb i warm hvid

men noget andet er hvordan forholder det sig med planterne kan de leve af led lys ??*uhh*

AndersGS — 12. december 2009, 17:54

#15 har en kammerat der har lavet en DIY LED lampe, mener at det løb op i 4000,- med linser og køleprofil m.m...

Til saltvand er det en blanding af 10.000 og 20.000 Kelvin dioder..

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.