hvilke cichlider i 128 ltr?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

mobe31 — 5. december 2009, 23:07

nogen der har en god ide til en sjov og spændene cichlide man kan holde i 128 ltr???. ....akvariet er indrettet med sort 2mm grus i bunden rødder og lidt bundække planter i fronten (planter i baggrunden er på vej).
jeg går og tænker noget i retning af kribensis, men er der nogen der har et forslag er i velkomne til at skrive........*blink**santa*

svarholt — 5. december 2009, 23:10

sommerfugl cichlide?

mobe31 — 5. december 2009, 23:13

har også tænk på dem men hvor mange hanner/hunner og hvor svære er de at få til at yngle?

svarholt — 5. december 2009, 23:16

2 hanner o 3 hunner til at starte med,hvis de har det godt yngler de...om de er sværre det ved jeg ikke det er vel ligesom alle andre cichlider vil jeg mene

mobe31 — 5. december 2009, 23:19

hmmm det er værd at overveje, nogle andre ideèr?

BS — 5. december 2009, 23:27

Tanganyika sneglehuslegere vil lige være sagen til et 128 liters.
Fint sand, godt med sten og sneglehuse og så er scenen sat til at skue en sjov og underholdende adfærd. 🙂

MVH
Bo

Fungusar — 5. december 2009, 23:30

Jeg holder med #6 ellers nogle Apistogrammaér typer

mobe31 — 5. december 2009, 23:35

#7 hvordan er holder man apisoerne i forhold til kønsfordeling?

mobe31 — 5. december 2009, 23:38

#7 og hvad er det for en apisto på det flotte foto der?

Fungusar — 5. december 2009, 23:47

#9 se her http://cichlids.akvariefisk.dk/article/show/?ID=Apistogramma_-_Dv%C3%A6rgcichlider

p4350 — 5. december 2009, 23:56

hva med nogle Kribensis? de er nemme at få yngel på. og så har de en herlig adfærd, samt yngel pleje.

mobe31 — 6. december 2009, 00:09

#11 de var også dem jeg tænkte på i starten, men hvor mange skal man anskaffe sig???

p4350 — 6. december 2009, 00:19

hvis du har mulighed for at komme af med dem igen, vil jeg skaffe 6 stk ikke alt for unge kribensis, og tage de to par der er flottest og beholde.. De skulle meget gerne danne par efter ingen tid næsten. Bare sørg for at de kan have et område hver de kan passe på, med huler, trærødder og hvad du ellers kan finde på til at dele akvariet op med, så der ikke kommer alt for mange konflikter. Du kan evt læse artsbeskeivelsen her: http://akvariesiden.akvariefisk.dk/species/show/?Name=Pelvicachromis_pulcher

mobe31 — 6. december 2009, 00:25

#13 du mener jeg kan have 2.2 i 128 itr? jeg har 1.1 makropode og gå i baljen som jeg har arvet fra en ven i dag da han bare ville aflive dem, skal jeg beholde dem eller give dem væk???

p4350 — 6. december 2009, 00:51

jeg kender ikke makropode. ja jeg mener godt du kan have 2.2 kribser.. alt efter hvad du ellers har selvfølgelig. De er meget rolige, bortset fra når de er med yngel.. så er de aggresive.. Dog har jeg ingen problemer med at have 2.2 i mit 180 liter, sammen med nysgerrige tigerbarber...

(det er her jeg gerne vil rettes hvis i har modsigelser)

Jeg er ikke prof, så jeg vil gerne hvis der var flere der vil komme på banen mht antal kribensis.

Dreas — 6. december 2009, 09:15

Jeg ville nok ikke have mere end 1.1 Kribensis gående, uanset akvariestørrelse.
Så snart der går mere end et par (eller bare en ekstra artsfælle som fisken mener er uvelkommen), vil dine Kribensis konstant være aggressive, idet de hidser hinanden op ved deres blotte tilstedeværelse.
Den rolige adfærd kommer først frem, hvis du har dem gående enkelt- eller parvis, uden andre artsfæller.
Derudover vil jeg også mene, at 128 liter er alt for lidt til mere end et par, da fisken er ekstremt territoriel overfor artsfæller.

Makropoden burde godt kunne gå der, men min erfaring siger mig, at Kribensis kan være lidt stride overfor guramier. Og da Makropoden er i familie med dem, kunne det også godt være, at de ville være mere efter den, end efter f.eks. tetraer og barber. De er dog ikke så stride, at guramierne ikke kan være der, så jeg tror som sagt godt de kan gå sammen.

mobe31 — 6. december 2009, 09:37

#16 ok for rådet, jeg tror jeg vil tage chancen med 1.1, men skal det være et etableret par eller kan man bare købe en han og en hun??

Dreas — 6. december 2009, 09:45

Med Kribensis behøver man ikke købe et etableret par, da de er ret gode til selv at finde ud af det sammen. Men der findes nogle tips til, hvad du skal gå efter, når du udvælger dine fisk i forretningen. Jeg vil tillade mig at kopiere noget tekst jeg har skrevet før:

Vælg ikke en han som er underkuet - en stærk han er klart at foretrække. Her kan du godt tillade dig at være lidt selektiv med udseenet, og gå efter den type han du ønsker dig; Den med hvor hele undersiden er rød (Nigeriansk rød)? Eller den med gule gæller og rød plet på maven? Personligt foretrækker jeg den røde, da man alligevel får det "gule" farvemønster med hunnen.
Når du skal vælge hun, er det godt at gå efter en med rogn. Hunnen skal nemlig "charmere sig ind på hannen", så at sige, når de bliver sat sammen, og her har hun noget at lokke med. Ser du en hun hos forhandleren der svømmer aktivt rundt og viser sin røde bug til hannerne, så er hun et godt valg. Jeg vil i hvert fald fraråde dig, at vælge en underkuet hun, da hun skal have kræfter til sit første møde med hannen. når de er sat i akvariet.
Fiskene må helst ikke være for små. Man kan ofte købe dem ret unge - desværre så unge, at de endnu ikke er modne til at danne par. Men du ønsker samtidigt ikke, at de er for gamle, da du nok gerne vil se dem vokse lidt op. Jeg vil tro omkring 6-7 cm for hannen og 5-6 cm for hunnen er udmærket (men jeg har aldrig været så god til det med at måle).

Når fiskene er sat i akvariet, vil de to i det første stykke tid, være meget obs på hinanden. De viser finner, hannen snapper ud efter hunnen mens hun vender sin røde bug mod ham, og med mindre du er uheldig og har fået to som bare ikke kan sammen (for det hænder), så ender det hele fredeligt, og de to vil efter noget tid svømme stille og roligt rundt sammen, som par.

mobe31 — 6. december 2009, 09:51

#18 ok Dreas, det lyder fristende, har lige kigget lidt på nannacara på nettet, er det noget du har erfaring med?

Dreas — 6. december 2009, 09:53

Nej, dem har jeg ingen erfaring med, så der kan jeg desværre ikke være behjælpelig. Men ja, der er så mange muligheder derude - det kan være svært at vælge.

mobe31 — 6. december 2009, 10:04

nemlig er er som at slippe sønnen løs i en legetøjsbutik hehehe:D

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.