Bør jeg tænke på et Nitrat filter?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Jesper Green — 3. december 2009, 08:11

Hej.

Da jeg bor i Aalborg, så er jeg så uheldig at mit vandhanevand indeholder 35 mg/liter Nitrat.
Det er jo ret højt og mit akvarievand kommer hurtigt op over 50 mg/liter.

Bør jeg investere i et Nitrat filter?
Hvad koster den slags?
Hvor kan man købe dem?
Er sådan et filter nemt at bruge?

Mvh
Jesper

Kludder — 3. december 2009, 08:38

Du kan købe det her

http://www.tropefisk.dk/shop/nitratfilter-213c1.html

Jesper Green — 3. december 2009, 08:46

#2 - Har du nogen erfaring med det?

Nu vi er ved filter, kan nogen forklare mig hvilken funktion et kul filter har?

lgb — 3. december 2009, 08:58

#2 det er til saltvand, ved ikke om det vil have samme effekt i ferskvand.

Kludder — 3. december 2009, 09:14

#3

Har ingen erfaring ang Nitrat filter.. Jeg vil bare finde det til dig.. :-)
fandt lige dette link til ferskvand..http://www.filtec.dk/content_nirat_privat_1.htm

Mr.Frog — 3. december 2009, 09:46

#1
Hvad har du af filter nu ?

Jesper Green — 3. december 2009, 10:02

#1 - Jeg har et baggrunds filter bestående af bioballs, filterblokke og filtervat. (lavet af unimati ole)
Det bliver drevet af 2 stk Hydor 1200 powerheads så vandet pumpes rundt 8-10 gange i timen.

Du kan se baggrunden på min profil.

Jesper Green — 3. december 2009, 10:02

[citat]#3

Har ingen erfaring ang Nitrat filter.. Jeg vil bare finde det til dig.. :-)
fandt lige dette link til ferskvand..http://www.filtec.dk/content_nirat_privat_1.htm

[/citat]

Det er også pænt af dig 🙂
Tak!

Ullits — 3. december 2009, 11:04

Jesper har du prøvet at måle dit nitrat-niveau efter en dag eller to.. planterne bruger rent faktisk temmelig megen nitrat når de er i god vækst... og du bruger jo en nitratfri gødning, så umiddelbart vil jeg ikke mene at du behøver at tænke i de baner, jeg kender flere i Aalborg der har det samme problem som du med nitrat, men med lidt omtanke og en god stak planter er det ikke noget problem, både planter og fisk trives i bedste velgående... men prøv at foretag en test, det er formentlig også billigere end at skulle til at investere i nitratfiltre... prøv at lave en måling løbende i ugens løb for at se hvor du starter efter et vandskift og så frem til umiddelbart før det næste vand skifte... det kunne være interessant at vide hvordan niveauet ligger i gennem en uge...

Jesper Green — 3. december 2009, 12:39

#9 - Lige pt er jeg stoppet med gødning og har sat min lystid til 10.5 timer i træk, i stedet for delt i 2 lysperioder.
Alger er nemlig ved at overtage alt, jeg tror at der er for meget næring i vandet da jeg udovergødning også har lidt ammoniak til stede. (akvarie er stadig ikke kørt ind).

Alle mine anubias på rødder var helt befængt med skægalger (sorte skæg kanter rundt om alle bladene). og der
rådnede nogle blade af hver dag.
Så de er røget ud alle sammen.

Jeg har gjort følgende i håb om at få akvariet med fisk i kørt ind og algefrit :

1. Stoppet med at bruge Easy-Life da der flere steder står, at den type produkter gør ammoniak ubrugeligt til filter indkørsel.
2. Jeg skifter 1/4 - 1/3 vand hveranden dag, hvor jeg suger fiskelort op.
3. Jeg giver ikke mine planter gødning før det er kørt ind. det virker til at ammoniak+gødning får alger til at gå amok.
4. Jeg bruger easy-carbo, da mange mener at CO2 er godt til at nedkæmpe alger, mange bruger overdosis af et produkt som der hedder flourish excel mod alger.
5. Jeg har næsten kørt et fluval 3+ filter ind i en 20L murespand, jeg vil bruge indkørte filtre/filter bakterier derfra i mit akvarie.
6. Jeg har fjernet de planter som var hårdest ramt og ved at rådne.

Ullits — 3. december 2009, 13:56

du kan godt få en algeopblomstring ved brug af gødningen, indtil planterne er på ret køl, men det må man leve med...
det der er grunden til algerne er netop at planterne ikke trives.. hvis du fjerner alle næringstofferne som du har gjort nu, så får du dem ikke på plads... årsagen er at planter der mangler lækker næringsstoffer eller rettere kulhydrat fra de skrantende og kasserede blade, det skal du have rettet op, ellers stopper det ikke... så det er den dårligste kur du har valgt hvad det angår...
få planterne på ret køl så skal du se at det gør en stor forskel... i den tid det tager må du så leve med alger.. men de fjernes ved at du fjerner de algeramte blade lidt efter lidt som du får ny og algefri blade, de gamle blade bliver aldrig pæne og algefri igen...
trust me!

Det er muligt hvis du har en ammoniak opblomstring at det kan få anubias til at smelte, er de først begyndt så bliver de ved, så du kan ligeså godt fjerne dem fra akvariet, smid dem evt. i en spand midlertidigt for at se om du kan være heldig med at få et par overlevere...

Co2 er ikke noget specielt middel imod alger, det er forherligelse af co2, men co2 er ligesom gødning med til at give en god plantevækst og det er i den sammenhæng det skal ses...
og easyCarbo er ikke Co2, men et kemisk produkt der bliver omdannet til kulstof i vandet.... skal det have nogen speciel virkning overfor alger, så lave en blanding i en blomsterforstøver af vand og easycarbo 40-50 ml i til en ½ liter vand og spray det direkte på algerne mens du har lav vandstand ved vandskifte og lad det virke i ca. 5 minutter inden du topper op med vand... det kan slå de synlige alger ihjel... og få dem til at gå i opløsning, så synes de ikke så meget...
sæt lyset til 9½ time, det er nærmest en optimal tid.....
læs evt. hvad jeg har skrevet om alger på hjemmesiden..... link herunder som vanlig...

hvad har givet dig ammoniak har du haft døde fisk eller ?

Jesper Green — 3. december 2009, 14:14

Jeg tvivler ikke på dine ord.
Det er mest fordi at jeg er i "panik" over algerne at jeg har stoppet med gødning.
De har også overtaget de nye planter som jeg købte for 2 uger siden, allerede after 1 uge.
Det er uden tvivl også fordi jeg endnu ikke har haft succes med at køre mit filter ind at jeg er et nemt alge offer.
Jeg overvejer faktisk at fjerne alle planter indtil jeg (engang om 100 år) får kørt filteret ind. *doh*

Jeg ser så bare på mine svigermors lille 70 liter akvarie som ingen gødning eller ordentlig lys får.
Hun har ingen problemer overhovedet, ingen alger og planterne vokser ligeså godt som mine.
MEN hendes akvarie er så også kørt ind.

Så der var altså lidt om det som jeg læste et sted, at man kunne pensle sine algebefængte planter direkte med carbo produkter, interessant....jeg troede egentlig ikke på det.

Jeg har gemt lidt anubias og javabregne i den spand som jeg er ved at køre filter ind i, de er dog så medtagede at jeg tvivler at de klarer sig. *blink*

Ullits — 3. december 2009, 14:30

din svigermor har nok et afpasset akvarium med lys og hvad der ellers findes i, det er vigtigt for så kan det godt køre uden at man gør noget særligt... hvis det lave blus nøjagtigt passer til forholdene så vil gødning blive tilført med fiskelort og foder.... og bundlag og tingene der er deri vil producere co2 som også samtidig optages fra overfladen af akvariet,kan man finde denne balance så behøver man ikke gøre noget, men det er så også minimalt hvilke planter du kan have, som kan klare sig under de forhold....
Panikke skal man ikke, og du får ikke nogen nemmere balance ved at køre det ind uden planter, snarere tværtimod..
ny planter og hvordan de reagerer kan du ikke regne med, de skal først skifte de gamle blade ud til undervandsformen og dermed vil de blade man køber planten med også være et let offer for alger, det er det samme der gør sig gældende her som når planterne mistrives altså mangler næringsstofferne...
så jeg vil kraftigt opfordre dig til at fortsætte med gødningen evt. kan du i en periode køre med ½ dosering i f.eks. de kommende fjorten dage og så skrue op igen...
jeg vil ikke anbefale at du decideret påfører rent easycarbo på bladene osv... det kan nemt give yderligere skader og ætse bladene, men en opløsning som nævnt er fint til formålet...

Faktisk tror jeg at du er alt for meget om dig med det akvarium, et akvarium skal have ro til at etablere den fornødne bakteriekultur og den kommer ikke hvis man hele tiden renser op i bund og flytter planter osv i en uendelighed og bunden er et langt bedre filter end noget der kan købes... men den skal have ro til at falde til...

du svarede ikke på ammoniak spørgsmålet, hvorfor tror du du har ammoniak... og hvad mener du det kommer af....
det er heller ikke af det bedre at skifte vand i en uendelighed... der skal i det mindste være grænser for hvor meget man skifter... et 50% vandskifte nulstiller alt i akvariet og sker det hver hver anden dag, så vil der aldrig komme "liv" i et sådant akvarium....
for bakterierne skal have noget "svineri" at leve af... simpelthen...😉

Mr.Frog — 3. december 2009, 14:48

#10
Jeg ville ihvertifald sænke lystiden til 8-max 9 timer, indtil videre og kun gøde kvart mængde. Og lade planterne blive i akvariet.
Hvad er filterblokke ? er det filtersvampe ?
Jeg ville bruge spintret glas istedet for bioballs. Det sænker nitraten, men først efter 3 måneder.
http://www.akvarieforretningen.dk/product.asp?product=612

Jesper Green — 3. december 2009, 14:49

Ok, jeg prøver med gødning igen så.
Du har set billeder af mit akvarie og jeg doserer således:

12 ml makro, 4 ml mikro og 2 ml easycarbo hver dag.....er dette ikke korrekt til et 200 liters minus filter, grus og pynt?
Desuden har jeg trykket rød lers kugler ned i bunden, især ved ecinodorus.

Min ammoniak kommer fra mine fisks afføring og nok lidt fra rådne planter pt, jeg tror ikke jeg overfodrer.
Jeg er aldrig nået til næste skridt (nitrit) i mit akvarie, dels fordi det er blevet bygget lidt om med mere indløb da
Ole vist ikke havde lavet til slørhaler før, de lægger nogle gode pølser 🙂
Og måske fordi jeg hele tiden har brugt easy-life filter medium som låser ammo.
Jeg har ikke noget problem men at køre ind i den 20liters spand, der er ikke fisk i... men jeg får dårlige nerver når ammo stiger over 1ppm ved mine slørbasser.

Jeg holder ammoniak under 1 ppm ved at skifte vand og læste af små hyppige vandskift er nødvendigt når
man kører akvarie ind med fisk i og desuden kunne fremskynde indkørsel.
Ellers kan ammoniak stige til livsfarligt level og mine fisk er vigtigere end alt andet i akvariet.
*santa*

Jesper Green — 3. december 2009, 14:50

#10, ja svampe

Eller filtermåtter kalder Ole dem på sin side:
http://www.unimati.biz/product.asp?product=1558

Det Sintret glas ser interessant ud, men det bliver noget af en opgave hvis jeg skal til at fiske biobolde ud 🙂

Ullits — 3. december 2009, 16:15

ja, problemet er nok især dine fisk, du skulle have haft kørt akvariet ind i en god lang periode inden du fik dem sat i ... det ville gøre det langt nemmere hvis du havde en balance i akvariet inden det for alvor blev belastet... en indkøring på ca. 3 mdr. skulle kunne gøre det, så ville både planter være etableret og en rigtig god bakteria kultur i bundlaget også...
Du kan roligt skrue dit easycarbo op til 6 ml pr. dag ... men hold hver tredje dag fri for carbo og så to dage igen osv osv....

Her kan du se et akvarium, jeg havde med i Skive til messen deroppe og det blev sat op med nogle planter osv. da jeg kom hjem ... det står lidt uhensigtsmæssigt så det er ikke nemt at komme til at tage nogle ordentlige billeder, det er et 54 liter der hver dag gødes med 3 ml universal makro og 1 ml mikro, samt 2 ml easycarbo..... standard 15 watt plus 1 20 watt sparepære...
det er gået så godt at planterne har fået fiskebørn, aner ikke hvorfra de kommer men der er 3 stk yngel i, så nu er jeg spændt på at se hvad det er for nogen når de vokser til...
Der er ikke en alge i akvariet overhovedet... alt er groet fint til undtagen Blyxa japonica, men jeg tror den var for ringe da jeg fik den, men jeg har nogle andre der står i et andet akvarium, så de skal lige prøves igen ved lejlighed, men det kan være de ikke er så glade for easy carbo...


Echinodorus vesuvius gror helt fantastisk og sætter fint små ny aflæggere...


Ligeledes gør Hemianthus calicthoides 'cuba' samt Pogostemon helferii


Det hele har så kørt knapt en måned og det eneste filter der er i er en Eheim aquaball 2008 tror jeg den hedder det er det mindste man kan få og det er sådan set kun for at skabe cirkulation og røre i overfladen for at undgå overflade film....
Lyset er tændt 9½ time i døgnet som på mine øvrige akvarier....😉

Jesper Green — 3. december 2009, 16:32

[citat]ja, problemet er nok især dine fisk, du skulle have haft kørt akvariet ind i en god lang periode inden du fik dem sat i ...
Du kan roligt skrue dit easycarbo op til 6 ml pr. dag ... men hold hver tredje dag fri for carbo og så to dage igen osv osv....
[citat]

Ja, helt sikkert....men dengang vidste jeg ikke en klap om vandkemi.
På næste alle områder har dette akvarie været et "lære akvarie" for mig.
Jeg har lige anskaffet mig et 70L akvarie, så nu har jeg chancen for at gøre det hele rigtigt fra start af.

6ml lyder af meget, tror du fiskene kan tåle det?

Jesper Green — 3. december 2009, 16:34

Det kom sgu da til at se underligt ud 🙂

Jesper Green — 4. december 2009, 20:48

Hvad mener folk om 6ml carbo i 200 liter vand....kan fisk tåle det?

Jørn, hvorfor bruger man normalt vis ikke UV lys mod alger i akvarier?

Ullits — 4. december 2009, 21:12

det er ikke noget problem med de antal ml, det liger indenfor hvad firmaet selv anbefaler hvis man har mange planter...
jeg har selv anvendt det tredobbelte i en periode hvor jeg kørte forsøg med easy carbo, og det er helt uproblematisk for fiskene...

uv, slår stort set alt der er levende ihjel altså det der bliver ført forbi lyset, og det er inkl. mikrogødning der er chelaterede på flere områder, en teknik der går at planterne har nemmermere ved at optage visse af næringsstofferne, uv ødelægger chelateringen og derved kan planterne ikke optage de fornødne næringsstoffer, derfor anbefaler jeg at hvis man anvender uv, at man så kun anvender det om natten...

det er kun svævealger uv har en effekt overfor, det er de eneste alger der vil blive ført forbi lyset ... alle andre alger har det ingen effekt overfor...

Anita — 4. december 2009, 23:11

#20
Hej Jesper.
Du kan roligt smide 6 ml carbo i som Jørn skriver. Min datters 56 liters får 2 ml og mit 576 liters får 22 ml om dagen, det er gennem måneder, og der skar ikke andet end at planterne gror 😛 og så selvfølgelig Jørns gødning, det bruger jeg også

Jesper Green — 5. december 2009, 09:35

#21 - Tak for forklaringen!
#22 - Tak, jeg er jo så bange for de bette fisk blir syge 🙂

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.