Hvilke lysstofrør til mit akvarium (gode til planter)

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Stig — 14. november 2009, 13:40

Hejsa.

Jeg har et 325L akvarium med heldækkende T8 armatur. Deri sidder 2 x 36W 120cm Gro-Lux lysstofrør.
Jeg tror de er mange år gamle, et akvarium jeg har købt brugt.

Var nede i Bauhauss forleden dag, og købte et Osram Cool-light (tror det var 840) og et andet Osram Energy-Save 827.
Men det så alt for mærkeligt ud i akvariet, i forhold til de Gro-Lux jeg nu er vant til. Det blev helt gult agtigt. Som noget gult lys mange toiletter har på tankstationer, for at narkomaner ikke skal kunne finde deres blodåre!

Ikke særligt kønt i mine øjne.

Så hvilke lysstofrør vil I anbefale? Det skal være god til planter og gerne have god farvegengivelse, så planterne fremstår flotte og grønne.

Helst gerne noget jeg kan købe lokalt i Randers, fragten bliver for dyr ved nethandel.

10nnitus — 14. november 2009, 13:49

Det fortrukne er farvekoderne 827 & 865 til planterne
www.ullits.org
her kan du bla. læse om lys,Planter, gødning,CO2

Stig — 14. november 2009, 13:52

Jeg har skam læst, og fik også ud fra at farvekoder bare var farvekoder, men har andetsted læst at farvekoder ikke blot er farvekoder, mht hvordan planter og andet i akvariet kommer til at fremstå for os.

Derfor ville jeg sætte stor pris på, hvis nogen kunne komme med et konret bud på 2 stk. lysstofrør som jeg skal købe - meget gerne lokalt.

Det 827 jeg købte synes jeg i hvertfald var langt mere gulligt end rødligt.

10nnitus — 14. november 2009, 13:55

#3
http://saurama.aqua-web.org/
Herunder

Osram 77 flouara
har jeg tænkt mig at prøve næste gang, jeg skal have skiftet
ca. hver 8 mdr

chris2500dk — 14. november 2009, 13:59

#4 Du skal lige huske at den side er fra 2003 og der er ingen garanti for at rørene ikke er blevet ændret fra producentens side siden dengang. Du kan ikke være 100% sikker på at du idag vil få det resultat du kan se på siden.

10nnitus — 14. november 2009, 14:01

#5
Hvad kan du være sikker på
det er ment som en vejledning

Stig — 14. november 2009, 14:16

Det kunne godt virke som om at det Osram 77 Fluora rør er noget nær det perfekte planterør?

Men spørgsmålet er så om der bare skal sådanne to i akvariet, eller om man skal have en blanding med et andet rør?

Stig — 14. november 2009, 14:27

Har fået læst mig til at GroLux skulle være det samme som Osram Fluora - men at det ikke afgiver så mange Lumen.

Fandt en spændende side: http://www.waynesthisandthat.com/fluorescent.html
Planterne længere nede på siden voksede faktisk rigtig godt under normale køkken og bad lysstofrør.

Stig — 14. november 2009, 14:34

Stadig lige forvirret:

http://www.aquaticplantlife.com/article-plant-lighting-requirements.html

"Research has shown that that maximum growth of most plants is better achieved with cool white fluorescent lights rather than the blue-red phosphors. Experts say that there is no advantage in using blue-red fluorescent tubes except to make the tank look good. Examples of such tubes on sale are Grolux, Plant-Gro, Plant Light, Vita Light and Optima. These tubes cost more and may make you tank look better for aesthetic reason, but the extra cost cannot be justified in terms of plant growth."

Hvis bare de normale, billige cool white lysstofrør i byggemarkederne ikke fik akvariet til at se så grimt gult ud 🙁

Bruger #936237 — 14. november 2009, 15:49

[citat]

http://www.aquaticplantlife.com/article-plant-lighting-requirements.html

"Research has shown [/citat]

Det er da synd, at websiden ikke lige skriver sine videnskablige kilder, så vi kan læse om hun eller han har fortolket forskningen korrekt. Hvad siger hele Danmarks Ullits til den påstand?

Nu har jeg bedt siden angive deres videnskablige kilder.

Ullits — 14. november 2009, 23:38

jeg skal indrømme at jeg går ikke særlig meget op i det videnskabelige på området... en af grundene er at der stadig er en hel masse uudforsket omkring planter og lys,,, en af tingene der er oppe og vende idag er de såkaldte par-værdier til angivelse af lysets kvalitet overfor planter, det er muligt at der på et tidspunkt kommer noget fornuftigt op omkring det her, men i dag er det en jungle, derfor har jeg valgt og anbefaler ud fra hvad jeg har af egne erfaringer med lys og plantevækst og jeg er ikke helt enig omkring det der står på de sider der er henvist til, ...

En af de ting jeg vil ligge hovedet på blokken over, er som det også er nævnt at det er de mest traditionelle rør der faktisk er bedst til lys til planter, og det er det røde område,der også er nævnt og faktisk illustreret ved en graf hvordan planterne ser lyset i forhold til os.. det er jeg sådan set enig i, men at der også vil komme ændringer til det efterhånden som der kommer mere viden på området...

Det jeg går efter er det røde område, for det er helt klart det mest betydende for planten, at det så for nogen ser ud a.h. t. i deres akvarium er jeg sådan set lidt ligeglad med, gider man ikke se på den farve så kombiner det med noget lysere eller mere blåt om man vil, det vil give et lidt mere "spiseligt" lys for vores opfattelse af det...
Jeg prioriterer planterne og deres vækst fortrinsvis.. og der er virkelig stor stor forskel på hvor gode rørene er til planterne..
fiskene er stort set ligeglade med farver, hvem ved hvordan de opfatter det, men jeg vil tro at de mest opfatter reflekteret lys og det påvirkes jo af de omgivelser der er i området...

Som sagt ser jeg på lysets kvalitet i farvespektret i det røde område, jeg har endnu ikke set et rør der ikke har tilstrækkeligt blåt og det er inklusive 827 røret til at varetage plantens behov for den farve.. men det røde er svært da det aftager meget hurtigt ned igennem vandet og mod bunden af akvariert hvor netop de små og lave planter står ... der skal en god effekt til at sende lyset helt derned... kommer der ikke nok så vil planterne rejse sig og gro mod lyset længere oppe i håb om at finde bedre lys og dermed kunne overleve... er det en plante der ikke kan rejse sig på den måde, vil den miste grønkorn i bladene og blive mere eller mindre cellofanagtig for til sidst at dø pga. den manglende energitilførsel af lyset...

Så efter at rørets farve ud fra det farvespekter røret har, vil jeg prioritere lumen (lumen hænger til dels sammen med rørets watt forbrug, da et højere watt forbrug også ofte afspejler et større output i lumen) lumen er den styrke røret lyser med intensitet, kraft eller hvad vi nu skal kalde det og for mig er det et mål for hvor godt røret er istand til at nå dybt ned i vandet med så at sige hele farvespektret... Det er netop det jeg personligt har imod grolux typerne af rør, de har et teknisk fint spekter, som det Torben har vist længere oppe, men de har et ekstremt dårligt output altså dårlige lumen og dermed når de ikke langt ned i vandet, samtidig bryder jeg mig ikke om dem da de på mig virker noget poppede og formentlig er udviklet til forretningerne med bagtanke, så de vil kunne præsentere fisk osv. mere farvestrålende end de egentlig tager sig ud i naturlige omgivelser, på nøjagtig samme måde som en slagterforretning med respekt for sig selv anvender specielt røde rør der fremhæver kødets røde farve i en frisk kulør... og det er for mig et eller andet sted sminke... så derfor ser jeg efter hvad er et naturligt lys og hvordan forventer jeg at tingene vil se ud under naturlige forhold og det vælger jeg mine rør ud fra...

I tidens løb har jeg prøvet flere forskellige rør, hvis man ved hvad man vil med dem, kan de alle have sine fordele på forskellig vis eller ved specielle sammensætninger, men så skal man nok have nogle konkrete formål og det vil gøre det hele endnu mere forvirrende hvis jeg går nærmere ind på det, så det vil jeg undlade....

så for at summere op, så er det sådan jeg udvælger...
1. spekter der tilgodeser plantens behov for rødt (827, 830 og 840 i lysfarve)
2. Lumen, (jo flere, jo bedre, jo dybere når lyset ned i akvariet)
3. Tilpasning til ens eget farvesyn/opfattelse(850,865 for at give et mere naturligt helhedsindtryk af dagslys, men rørene alene til belysning af planter, ville jeg ikke vælge)
4. Reflektorer for alt i verden de giver en god portion mere lys i den rigtige retning uden at det koster strøm)
5. Hold overfladen rimeligt fri for alt for mange flydeplanter da de kan tage enorme mængder af lys fra resten af akvariet)
6. Skift vand ca. 25% om ugen, det frisker vandet og farven i vandet op, vandet er bærer af farvestoffer og partikler der standser lyset, så dette forhold forbedres også samtidig med de andre fordele der er ved vandskifte ... gammelt vand kan blive utrolig gulligt farvet og det er en af årsagerne til at farve 827 også opfattes som værende rødgult.
7. Skift rørene når de er brændt ud, effekten aftager med tiden, et T8 rør er udbrændt efter ca. 1 år, T5 holder ca. 4 år ved daglig op til 12 timers drift, tænder og slukker du dine rør tiere, så aftager holdbarheden..
8. Vælg rør med kode 8xx fremfor 9xx, da de ofte har op til dobbelte antal lumen.

Man kan købe enkelte rør, der indeholder både det gode i 827 og 865, men så skal man være parat til at betale mindst det dobbelte... og det er jeg for næring til og jeg kan heller ikke se nogen umiddelbar fordel ved det...
Så gå til den lokale elektriker han kan altid skaffe de bedste standard rør og de er fuldt på højde med hvad der kan købes til dyre penge i specialforretningerne(akvarieforretningerne)...

som sagt har jeg prøvet en del rør, men er også som oftest blevet skuffet og er vendt tilbage til især 827, det er uovertruffet i den røde andel... og er så heldigvis også et rør man kan købe overalt... stort set... 😉


Valgte lige at ligge dette billede op, som jeg har lavet til en anden tråd, men det er dataene på det 827 rør jeg selv bruger, det er på 5000 lumen og jeg kender ikke andre der har så højt output, efter et år ligger det stabilt på 4500 lumen og holder det til det er brændt ud efter ca. 4 år og til en pris på godt 100,- kr må det vel siges at være en billig investering og så er det samtidig knald godt til planterne, jeg har prøvet 927 versionen, men det har svært ved at få planterne til at boble lystigt, så derfor gik jeg tilbage til dette rør også da jeg fandt ud af at 927'eren faktisk kun har et lumen på godt 1900, så det er over det dobbelte dette rør har...

Ullits — 15. november 2009, 00:04

Nu skal det så også lige siges at de informationer vi normalt kan finde omkring rør er i forbindelse med en test, måling i fri atmosfære og altså ikke noget der er testet ved at foretage målinger af diverse omkring rørenes forskellige værdier 50, 60 cm nede i akvariet under lige så stor vandsøjle, det vil formentlig give nogle helt helt andre værdier og mange af de målinger der forefindes på par-værdier osv.. er i forbindelse med gartnerier eller tilsvarende hvor lyset måles på borde og altså i fri luft.. og det vil efter min mening og erfaring give noget helt andet i udslag på spektrometre, par-værdi målere osv osv...
Så jeg anser erfaring for at være en stort set mere betydende parameter i det her...

Stig — 15. november 2009, 07:22

Hej Ullits, og tak for dine svar!

Jeg blev meget klogere nu. Det lader jo til at du faktisk også er enige med det engelske citat jeg har lagt ind, ang. almindelige lysstofrør til køkkenet der oftest er bedre en akvarie-beregnet lysstofrør. Og nu forstår jeg hvorfor - lysintensiteten er simpelthen ikke høj nok på mange af de akvarie-lysstofrør der findes. (feks. mine GroLux som sidder i akvariet allerede).

Jeg vil forsøge mig med et par 827/865 fra den lokale el-forretning.

Bruger #936237 — 15. november 2009, 08:35

Jeg har 4 forslag.

Det ene at Ullits svar i afsnittet lægges over i 'Artikler', så vi nemt kan bevare teksten fremover og Ullits ikke skrive det samme i mange svar til folk, der spørger om det samme.

Det andet at en fra DTU foreslår, at der laves en studenteropgave i emnet. Måske har de en bank med opgaveideer.

Endelig et forslag om at der udvikles nedsænket belysning til akvarier.
Der er ingen relevante fund på "nedsænkede akvarielamper" men 1260 på Undervandslamper. Så det må altså kunne lade sig gøre uden at dræbe mand eller fisk. Nogle der har forbindelser?

Egentligt må man også kunne udvikle akvarier med en stribe lys udvendigt rundt om nede langs bunden udvendig. Jeg forestiller mig påklistrede rør i en stribe rundt om bunden til 16mm rør. Man skal lige vænne sig til udssendet, men værre er set. Dette er altså udenfor. man kunne også nøjes med dette lys på 3 sider og holde fronten fri. men måske bare en diy kan opsætte lys langs bunden på 3 kanter og skrive sin løsning?

Ullits — 16. november 2009, 07:55

http://www.ullits.org/valgaflys/valgaflys.html
Nu ligger oplysningerne i denne faq omkring lys, så kan du finde den der fremover..😉

Stig — 17. november 2009, 12:25

Ullits> Godt gået, nu kan man vist ikke være i tvivl længere.

Jeg har fået købt mig et Phillips Master TL-D 827 Warm White (3350 Lumen).
Det giver et klart gulligt skær, men hold op jeg kan godt se de ekstra lumen i forhold til GroLux'ene.

865'eren har været umulig at opdrive i byggemarkeder osv, så en tur til el-forretningen var dét der skulle til. Kan hente en Phillips Master TL-D 865 (mener der stod 3200 Lumen?) i morgen tidlig til 75kr,-

Så det glæder jeg mig til, og håber det kan bløde det gullige skær op en smule.

Park — 17. november 2009, 17:41

Stig - ellers kan de fåes her : http://www.elvvs.dk/category.2186.article.14465 😉

KimSN — 17. november 2009, 17:51

#16
Nu har jeg af flere omgange læst en masse af Jørns indlæg, og man får helt klar fornemmelsen af at han ved et eller andet om planter/plantelys 😛 og en god evne til at bakke sine "påstande" op med links og div grafer... gør det meget nemmere for en vand-tosse som mig i hvert fald. velskrevet, og nemt og forstå.

Igen "thumbs up" Jørn 😀

Ullits — 17. november 2009, 17:52

til 75,- kr, kan det vel ikke svare sig at involvere elvvs... 😉 når man kan hente det i den lokale..

Ullits — 17. november 2009, 17:53

Tak for det Kim, det er det plan det helst skulle være på, så alle kan være med...😉

Stig — 17. november 2009, 18:02

Jeg kan hente røret i morgen tidligt kl 8 allerede 🙂 Det ville have blevet dyre med elvvs grundet fragtprisen. + så støtter man jo også den lokale el-biks 😀


Jeg vil i hvertfald se om jeg ikke kan huske at melde tilbage i tråden her, om evt. plantevækst. Den eneste ændring jeg har lavet nu nemlig, det er at skifte et par gamle GroLux rør ud med et par Phillips 827/865 som Ullits har anbefalet.

Har hele tiden gødet og brugt EasyCarbo. Så bliver spændende at se om der sker en forandring.

Ullits — 17. november 2009, 18:06

jeg vil nu blive forbløffet hvis du ikke ser en ændring til noget mere positivt..

Stig — 18. november 2009, 10:25

Hej Jørn.

Vil bare sige mange tak for din hjælp! 827 og 865 fra Phillips er et super match sammen.
Det ser rigtig godt ud, og jeg har fået meget mere lys i akvariet end de to tidligere GroLux. (lumen er også lige blevet tredoblet ved udskiftning til Phillips rørene *blink*)

Glæder mig til at kunne vende tilbage og fortælle at planterne også tager pænt imod det nye lys 😀

Ullits — 18. november 2009, 10:28

Det gør de Stig, ingen tvivl om det, det vil du kunne se i løbet af kort tid... at planterne hurtigt reagerer på det med en bedre vækst..😉

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.