Bedste opstart for planter

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

basseger — 12. november 2009, 10:46

hey alle sammen så er jeg tilbage med et akvarum og idag skal jeg ud og investere i planter og bundække..

mit spørgsmål er hvordan får jeg den bedste start for mine planter da jeg egentlig ikke har haft noget held med dem førhend..

har købt

tropica bundække spagnum/ler og lagt i bunden.
tropica flydende gødning
jbl gødningskugler
easy life carbo
aquasafe

armatur 2 gange 18w bagerst gro-lux
forrest aqua glo

jeg tænkte på nogle planter som anubias og en form for noget bundække samt nogle lidt høje planter af en form mit akvarie skal ikke være et vildt plante akvarie men stadig skal der være lidt planter der helst gror fint:-)

men hvordan er den bedste fremgangs måde når nu akvariet er helt nyt.. tænker på tilsætning af de forskelige midler og skal jeg smide planterne i inden jeg hælder vand i osv.. tager gerne mod gode råd. måske nogle andre lysstofrør der er bedre for mine planter men samtidig giver mine fisk lidt.

mvh kristian

Anita — 12. november 2009, 11:45

Hej
Af rør er osram farve 827 og 865 rigtig gode til planter . ellers kig på www.ullits.org der står alt om gødning mv, og det virker 🙂

Bruger #936237 — 12. november 2009, 15:26

Bed om evt robuste, nemmme, eller lavtlysplanter, indtil du ved du har taget og vil investere i sværere planter.

søren86 — 12. november 2009, 15:32

planter der vokser hurtigt, indtil akvariet er kørt ind, så kan du skifte til lidt efter lidt til mere specielle planter, men mon ikke Ullits kigger forbi tråden og levere et af hans "korte" indlæg..😀

fasterk — 12. november 2009, 16:58

😀

Unomas — 12. november 2009, 18:35

problemet med tropica flydende gødning, er det ikke indeholder makro gødning (det dine planter har mest brug for) det indeholder stort set kun mikro gødning (det planterne "har mindst" brug for)

og sørg for du overholder det med grosen/sand på tropica bundlags-gødning..

vil anbefalde du anskaffede dig USB - makro og mikro gødning, det er noget Ullits/jørn har lavet, har ikke prøvet det inu, for har selv først lige fået det ind ad døren 😛

Proplayer — 12. november 2009, 20:08

det er osse en god idé at klippe spidserne af rødderne inden du planter dem...

basseger — 12. november 2009, 20:33

he he har læst lidt af ullits indlæg og var faktisk spændt på hvad han ville skrive hvis han vile:-)

jamen har været ude og købe nu.. er generelt gået lidt efter hurtigt voksene planter også et par enkelte sarte som er røde/brune

mange tak for svar indtil videre.

Unomas kan det virkelige passe det ikke indeholder særlig meget makro gødning?? mente det var omvendt men kan godt være mig der har læst forkert et sted..

det med at klippe spidserne af rødderne af er et godt råd ligesom man gør med alm planter osv:-) skal jeg lige huske at gøre..

Proplayer — 12. november 2009, 21:22

8# jeg gør det faktisk ikke selv... jeg har glemt det hver gang jeg har købt planter men tropica siger at det er en god idé 😉

Tommy O — 12. november 2009, 21:45

Grolux rør er rigtig gode, især til stueplanter og til at få neonfiskene til at lyse kraftigt.
Problemet med dem er at lyset fra dem ikke når særlig langt ned i vandet hvilket sikkert vil medføre at dine planter strækker sig efter lyset og bliver tynde og ranglede.

Du vil sansynligvis også opleve at dine røde planter smider bladene i bunden af stænglerne, men bliver flotte når de når nær overfladen.

Da jeg prøvede Tropicas lerbanding som den du har købt, oplevede jeg at når jeg skulle rode i bunden, så var vandet tåget i flere dage bagefter, når det klarede op, lå der en fint "Støv"lag på alle bladene.
Så mødte jeg Jørns lerprodukt, og pludselig var ler-tåge problemet forsvundet. Den lerblanding forbliver "plastisk" og plumrer ikke vandet lige så meget som det "støv" du har købt.
Så nu kan du jo gætte på hvad jeg bruger:P

Mht. gødningen er jeg også røget med på USB gødningen. Ulempen ved det er at jeg alt for ofte skal tynde ud i mine planter, for de vokser som hel.... Men det kan jeg vil ikke tillade mig at klage over!!!

Rodspidsklipning: Du skal klippe det hele væk på nær de to første cm under plantens "hjerte" så tvinger du planten til at skyde nye rødder og de gamle længere rodspidser ligger ikke og rådner i en klump.

Når jeg indretter et nyt akvarium kommer der et par cm ler/spagnum i bunden og grus ovenpå. Så sætter jeg planterne i tørt grus, sprayer evt. lidt vand på bladene for at de ikke skal tørre helt ud, men kommer ikke vand i akvariet før det er færdig plantet.

Jeg har lært af Christian på Aquartica at bladene skal klippes væk når man planter nyt. Årsagen hertil er, at de på gartneriet har planterne til at vokse i luft og ikke neddykket i vand (dette gælder for sumpplanter og ikke de ægte vandplanter)

Årsagen til bladafklipningen er at planten skal bruge energi på at afstøde "luft"bladene og så lave nye undervandsblade, men når du fjerner bladene hjælper du planten hurtigere igang.

Om det kan gøres med alle planter er jeg ikke helt sikker på, men det skal du bare spørge Jørn om, men pas på, Han ejer ikke evnen til at begrænse sig:D

Go' held med projektet...

Tommy

basseger — 12. november 2009, 22:27

hey tommy o tak for det gode inlæg.. hvem er jørn? er det ullits?? for sent har allerede lagt det er tropica bundlag i fidusen er vidst at få gost med grus ovenpå og ikke rode for langt ned når man sætter nye planter..

er i fuld gang med at beplante mit akvarie fylder heller ikke vand i før jeg er færdig. erfarede jeg første gang at det var noget skod..
rødderne klipper jeg af godt en 2-3 cm oppe ved stammen..

der sker vel ikke noget at planten deler sig i en eller flere stykker når jeg piller det der rockwool af vel?
og hvor meget skal der af a det er godt nok svært at få det hele væk og især det ved stammen. ved ikke om det er det der er gået galt sidst jeg prøvede med akvarie og aldrig kunneholde liv i det...

Unomas — 12. november 2009, 22:43

# Tommy O (#10)
hvis man har en tropica bundlags... er det er rigtig det støver helt vildt, hvis man roder i bunden eller man fløtter rundt eller rykker planterne op af bundlaget, derfor anbefalder tropica også man ikke gør det, men hvis man er typen der vil skifte planter ud hvert halve år, skal man nok ikke anlægge en tropica bundlag.. 🙂

# basseger (#8)
det er jeg rat sikker på, har en dunk til at ligge og den indeholder næsten kun mikro-gødninger, hvis overhoved den indeholder nogle makro-gødninger.. nu kan jeg ikke huske hvilke gødninger der er makro og mikro men du kan undersøge det din tropica indeholder med de fakta der står på Ullits/jørn side 😀

basseger — 12. november 2009, 22:56

hvad er tegn så på at man mangler makro gødning?? hvordan ter eller ser planten ud?? så må jeg jo tilsætte tropica og evt købe noget makro gødning hvis det blir nødvendigt.. men der må da være et eller andet gødning der indeholder mere makro gødning så? kan jo ikke passe jørns er det eneste der duer.. ikke for at fornærme nogen overhovedt det er sikkert godt nok det jørn har.

Tommy O — 12. november 2009, 23:34

#11 hvis planterne deler sig, er det sikkert fordi der er flere planter i klumpen og så er det jo bare af det gode, for så har den enkelte plante mere plads og skal kæmpe mindre for næring.

Problemer med rockwool undgår ved at skylle planterne under kuldslået vand mens du fjerner ulden.

#12 hvis du kører med fuldt gødningsprogram, lys og CO2 er det nødvendigt at tynde ud i planterne med jævne mellemrum, derfor kan det ikke undgås at man skal tage planter op. Jo lad det endelig vokse, og du risikerer alger hvis der er for lav cirkulation mellem planterne hvis de står for tæt.

Jørn (Ullits) gødning er ikke "godt nok" det er det bedste og det fordi det blandes efter det vand du har på din adresse og altså tager hensyn til de vandværdier der er på din adresse. F.ex. bor jeg i et område hvor der er meget lidt magnesium. Tilsætter faktisk mere af det end salpeter.
Disse hensyn skeles der ikke til når man køber en standard blanding. Det er her den store forskel ligger.
Men selvfølgelig kan de øvrige gødningstyper også bruges. Jeg oplevede bare at da jeg skiftede over og brugte de rigtige mængder af både mikro og makro blev især mine cryptocoryner helt anderledes at se på. De fik pludselig flotte striber på bladene og mere glansfulde samt flottere røde på underside og stængler. Særligt mine C. Mioya ligner de planter man finder ude i virkeligheden på de rigtige biotoper.

Ullits — 13. november 2009, 03:39

Så skal jeg se om jeg kan begrænse mig for en gangs skyld... men det er svært og det bliver det sikkert også her, da tingene er rimeligt omfattende, men der da sagt en hel del i forvejen....
Ikke for at jeg skal nedgøre Tropicas gødning, men man kunne jo tage en kontakt og spørge hvad de bruger selv!
Det er nok minimalt hvor mange planter de ville få ud af butikken ved anvendelse af deres egen gødning, så er det sagt og jeg forventer nu et sagsanlæg;)
Der er stort set intet makro gødning i nogle af de kommercielle gødninger der er til salg, man kan købe enkeltdelene men så skal man også selv finde ud af hvad der skal til, hvor meget, og i hvilke koncentrationer er det i, og der er i det hele taget en hel del beregning med forhold mellem de forskellige næringsstoffer..
Der findes for tiden ikke en komplet gødning på markedet der indeholder det der skal til ud over den jeg lige har sendt på gaden, i vil kunne se hvem der forhandler den på min hjemmeside... det hele er stort set lige startet op og skulle have været til salg pr. 1 december, men det sker så en smule før... det vil tage nogen tid inden det er til at få hele vejen rundt i landet, da jeg selv står for alt i relation til fremstilling, distribution osv... men indtil da er der muligheder på nettet, alle i forhandlere i folden er til at få fat i der... så der er ikke nogen der ikke kan få fingrene i det...
Gødningen er testet på landsplan stort set, der mangler dog resultat fra Bornholm, men det forventer jeg ikke giver nogle problemer, det ser ud til at der er virkelig gode takter... der ud over er det også testet på Færøerne, her kan en mikro og makro gødning dog ikke gøre det alene, da de deroppe kun nærmest har overfladevand og der er nærmest intet af noget som helst i vandet der, så her må man også tilføre kalcium, ellers kan man ikke oppebære en fornuftig plantevækst, her i landet anser vi ikke kalcium for at være noget af et problem, da vi normalt har masser af den, og i den tid jeg har rodet med gødning har der ikke været noget steds jeg har konstateret her i landet at der er mangel på den slags,men på Færøerne er der...
Makro gødning bruges der et sted mellem 10-50 gange så meget af som mikro, mikro blev også ofte før kaldt for sporstoffer, hvilket måske er et bedre ord og sætter tingene i lidt mere perspektiv, da sporstoffer vel nærmest siger sig selv at disse stoffer stort set bare skal være til stede i meget meget små mængder, men de skal dog være der lidt på lige fod med de vitaminer og antioxidanter og hvad det ellers hedder som vi har brug for i meget små mængder, men de indgår i helheden i den kemiske fabrik og har en betydning for immunforsvar osv... det har planterne også...
Der er nogle ting planterne skal have opfyldt for at blive en succes, mangler een af dem er det dømt til at mislykkes..
1. makro gødning
2. mikro gødning
3. bundlags gødning(for planter med rødder i bunden, det er stort set udelukkende mikrogødning der optages her, det er også en mangel i Tropicas lergranulat, det er ikke eksisterende, hvilket gør at det tager en rum tid før der bliver oplagret noget af værdi for planterne i et sådant bundlag, min opskrift er næringsberiget, dvs. der er tilført alle tænkelige mikrognæringsstoffer fra start, samt at det er baseret på rødler, der er mere kalkfattigt og af naturlig vej indeholder flere mikronæringsstoffer især jern i en form der er direkte optagelig af planten, dette bevirker at der ikke er en periode hvor planterne ikke har adgang til den fornødne gødning, og folk har udtalt at de allerede efter 3 dage kan se forskel når dette anvendes, og jeg har selv haft oplevelsen.. denne gødning holder længe, meget længe, jo mere man har i jo længere holder det i princippet, altså lageret er større og bundlaget oplades af den tilførte mikrogødning i vandet, hvis leret kan lagre det... det er fyldt med humusstoffer, der sikrer en nærmest perfekt surhed i bundlaget overfor rødderne og især gødningen, som fungerer bedst i et lidt surt miljø)
4. kulstof skal der til enten som Co2 eller evt. som Easy carbo, der omdannes til kulstof i vandet og derved kan optages af planterne men det må ikke forveksles med co2, det fungerer på en helt anden måde og det er ikke planten der bestemmer optagelsen men nærmere Easy carbo'en, derved er der også begrænsninger for dens anvendelse, kommer man over o,6 watt lys på sit akvarium, vil jeg klart anbefale at man anvender co2 som kulstof ellers løber man ret let ind i ph stigninger og dermed at planterne spalter bikarbonat for at få adgang til co2 og deraf kalkudfældelse på planternes blade og i sidste ende alger... og det gider vi jo ikke have...vel?
5. lys... lyset er meget vigtigt, planterne kan ikke æde sig til deres energi tilførsel ligesom vi gør, til gengæld er de noget af det mest avancerede solfanger system der findes og de trækker energien fra lyset, lyset er også bestemmende for hvor hurtigt væksten af planten foregår jo mere energi, jo hurtigere løber planten og jo mere gødning har den brug for for at kunne følge med i opbygning af væv og til de kemiske processer der foregår inde i planten, disse ting skal følges ad ellers har man igen alger... så en hurtig vækst skærper kravene til de tilgængelige næringsstoffer...
et godt lys er med planteøjn hovedsageligt rødt, grunden er at rødt lys lynhurtigt aftager igennem vandet og dermed bliver gjort utilgængeligt for planten.. der skal også noget power til .. selvom vi skelner mellem forskellige mål er både watt og lumen en god indikator for hvor kraftigt og med hvilken kvalitet at lyset kommer ned i akvariet, så se efter lumen jo flere jo bedre er lyset istand til at komme langt ned og det er især vigtigt for de laveste planter, får de ikke tilstrækkeligt, så sker der det Tommy beskriver, planterne rejser sig og gror op mod overfladen for at komme op i kvalitetslys de kan bruge til noget og det resulterer i høje ranglede planter.... lysfarven der med min erfaring er bedst til planter hedder farvekode 827 kort og godt... og jeg vil sige at man skal ikke gå over en farve 865, da der i disse rør er alt for lidt rødt lys, men man kan kombinere lysfarverne med henblik på at få et lys i akvariet som man selv synes er pænt, men disse som regel blålige rør er ikke til nogen speciel nytte for planterne...
6. Cirkulation, skal der til, som jeg plejer at skrive, da planterne ikke selv kan gå efter gødningen og co2, så skal vi sørge for at det kommer til dem, og det sørger cirkulationen for og den skal være virkelig god... man kan nemt opleve at få alger hvis filter/pumpe trænger til at blive renset og der dermed er nedsat cirkulation, ligeledes kan planterne selv dæmme op for cirkulationen bliver for dårlig ved kraftig tilvækst, så man skal sørge for at tynde ud når væksten er der, og det bliver den hvis man sørger ordentligt for sine planter, de kan slet ikke lade være at gro når betingelserne er tilstede for dem..
Men ellers kan i læse op på min hjemmeside der står det meste og det er mere eller mindre de 5 faktorer der er omtalt i alge-artiklen på samme side, der er afgørende for en god vækst også....
Med hensyn til behandling af planterne, er det meste også sagt, man fjerner en del af rødderne, de bliver alligevel fornyet, planterne ændrer struktur under vand og det de hidtil har brugt dur ikke mere og de skal i princippet starte et helt nyt liv..selv måden de optager næringsstoffer på bliver ændret, hvilket iøvrigt også er tilgodeset i min gødningsserie, så der er rigtig mange ting omkring planterne der skal være på plads for at få den "fede" oplevelse...
bladene kan for echinodorus vedkommende reduceres til 2-3 stk, som Tommy skriver starter de forfra og har ikke brug for dem, men alle kan ikke fjernes, men så snart der er en rimelig ny vækst, 2-3 ny blade, så fjerner man resten...
stængelplanter, kan med fordel kortes lidt op og de starter på en frisk og sætter umiddelbart nye rødder ret hurtigt efter udplantningen...
Så kom vi vist til vejs ende i denne ombæring;)

søren86 — 13. november 2009, 09:19

ullits pas nu på fingrene ikke blir slidt ned før tid:)

Ullits — 13. november 2009, 15:17

Så havde de nu nok været det allerede Søren... har skrevet i mange år efterhånden....😎

basseger — 14. november 2009, 09:04

hey ullits tog lidt tid men nu fik jeg mig taget sammen til at læse din lange (artikel)🙂 dejligt du gider tage dig lidt tid til at skære det ud i pap for mig:-)

bundlag gødning: men nå nu har jeg jo rettet det hele an med tropica bundlag og stukket 7 jbl kugler ned til 12 planter det er for lidt ved det godt men så er alternativet at købe nogen af dine kugler og plant i mellem dem igen.
jeg synes ikke det er intr at skulle til at lave hele møget om så jeg må få det til at virke med det jeg har nu...

Flydende gødning: må sige du har overbevidst mig om at købe noget af din gødning god fortaler for dine produkter giver bonus:-)
men har også købt 500ml tropica gødning men det kan jeg vel bruge og tilsætte lidt makro gødning ved siden af eller hvad?

lys: den er jeg meget forviret i mit nuværende gro lux kan jeg godt se ikke når helt til bunden der er lidt nærmest skygger under planterne. vil have købt et rør med de farvekode du anbefaler så men hvordan ser jeg den kode. hvis der er noget opgivet på rør er det jo lummen og kelvin. kender du evt til nogle gode mærker rør?
har jo 2 rør i mit akvarie og alle planter er mere eller mindre sat i bag men med tiden vil jeg gerne have nogle bunddække plantet i for. hvad med det forreste rør hvad skal jeg købe der skal jo også være lidt til fiskens farver evt et godt kombirør du kan anbefale?

jeg ved jeg har for lidt lys i akvariet 2x18 watt til 128L effectline armatur er der nogen billigere og nem måde på at få mere lys i akvariet evt ja hvad kommer det til at stå i?

Her er de planter jeg har plantet:

2 stk Cryptocoryne Wendtil 'Mi Oya'
2 stk Cryptocoryne Wendtil 'Brown'
3 stk Cryptocoryne wendtil 'Green'
2 Stk Hygrophila Corymbosa 'Angustfolia'
2 stk Alternanthera Reineckii 'pink' (Roseafolia) efter tropica skulle denne være middel at passe men hjar dårlig erfaringer med den men synes den er så pæn:-) siger man ikke generetl røde/brune planter er mere krævende?
1 Stk lav meget tæt rundbladet plante jeg ikke kender navnet på..

så lige i en tråd hvor ullits har opdelt danmark i områder hvorfor og hvordan skal jeg forholde mit til det med dosering af gødning?
mvh kristian

ps: igen mange tak for de gode indlæg indtil videre.

Ullits — 14. november 2009, 21:39

For at starte bagfra, så er det kort du har set et jeg har fremstillet med en område inddeling for de der var/er med i den gødningstest jeg har kørt rundt om i hele landet... Det var en nemmere måde at sikre på at testen blev fordelt rimeligt ligeligt så jeg ikke fik 5 fra en ende af landet eller samme område og måske ingen andre stedere fra, så det var simpelthen for at nemme styringen af det, plus at det er nemmere at se indenfor et mere afgrænset område, om der skulle være nogle sammenfald på visse områder, som jeg evt. kunne udlede noget af.... og det har da givet nogle brugbare informationer, som jeg kan bruge i gødningssammensætningen bl.a. blev jeg opmærksom på at man i stor Aalborg og til dels i Nørre sundby området har masser af nitrat i vandet i forvejen, så det har så resulteret i den gødning der er nitrat fri til det område, hvis man der bruger den almindelige makro gødning med nitrat, kan man løbe ind i nogle kritiske nitrat værdier i akvariet, så derfor blev det altså en mulighed.. men der er så også visse malawi og malle-folk der gerne vil køre deres akvarium på et absolut minimum af nitrat,, de har så også muligheden her, men så må de så selv sørge for at nitrat bliver tilført på anden vis ...for planterne har brug for det, ligesom de øvrige makro-elementer er vigtige for planten....

Selvfølgelig skal du ikke pille det hele op igen, du kan bare hen ad vejen tilføre nogle af de næringsberigede rødlerskugler på samme måde som jbl kuglerne, så vil du også få fordel af dem på sigt..


Du skal tilføre fuld makro dosis, der er som omtalt mangel på en hel del makro stoffer i Tropicas gødning, såvidt jeg husker er det kun lidt nitrat og fosfat der er i... så alt andet af makroen mangler... men du kan bruge den som mikro gødning, men du er bedre tjent med at bruge den efter mine anvisninger med daglig tilførsel, det har planterne bedre af og gør tilsætningen langt mere ensartet, du vil på den måde ikke få store udsving i niverauerne i gødningen og det sætter planterne helt sikkert pris på...

Hvis du skal have noget lys, hvor du kan være rimelig sikker på at de lave planter også går an, skal du omkring de 0,6 watt pr. liter, så det vil sige at du skal have 128 liter x 0,6 = 76,8 watt/18=4,2 rør a 18 watt... så det må vel være 4 rør...
jeg ville personligt vælge Osram, da de som oftest har lidt mere lumen end andre rør jeg har haft i hånden.. og så ville jeg kombinere dem, og sætte dem på skift med farvekode 827 og 865 og to af hver...
Her kan du se hvordan og hvad du kan læse ud af rørkoderne, det er dog ikke alle specialrør, akvarierør og hvad man ellers kalder dem, der har sådan en nuanceret angivelse...


Hvilket rør du vil sætte forrest eller bagest er en smag sag, og du kan sætte dem ligesom du selv syntes ser bedst ud...
827 vil give det røde lys der er godt og virkelig livgivende til planterne og 865 vil være en form for koldt dagslys og vil gengive farverne mere naturligt og bløder op på det rødlige lys...

Med det ovennævnte, vil du som sagt kunne have de fleste planter og også althernathera'en som er den mest lyskrævende, der er dog forskel på hvilken form for klorofyl planterne har, der findes adskilige former og man har sikkert ikke fundet frem til den sidste hvad det angår, men de er modtagelige for lys i lidt forskellige områder, men selv althernanthera kan klare sig i det her lys.. selvom som jeg nævner der er forskellige former for klorofyl og de er vidt forskellige med hvad lys de foretrækker, så er mit indtryk at det vigtigste trods alt er det rødlige område. og det er tilgodeset med 827 rørene...

basseger — 15. november 2009, 11:31

jamen 4 rør nogen måde at udbygge mit armatur så?

eller hvad gør i andre. kan ikke forstå effectline laver deres armature med så lidt lys hvis der er et meget større krav for at få sine planter til at leve..

tak for billedet af rørene.. så vil jeg da lige have bestilt et par stykker af dem..
men alt det der med alle de forskelige akvarie rør producenter osv er det bare for at tjene penge. er der ikke noget specielt ved dem?
det er jo da meget billigere og købe et standard rør som osram der end de dyre i forretningerne.


er det så noget specielt gødning der skal til feks sønderjylland??

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.