Andre fisk med mine hulelegere?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Lotus — 23. oktober 2009, 10:08

Jeg har et akvarium bestående af fiskene: Neolamprologus leleupi, Lamprologus caudopunctatus, en Aulonocara jacobfrebergi og 3 Scalara. Jeg vil gerne gå over imod et selskabsakvarium, og vil derfor hører om jeg kan have fx: en kampfisk og nogle guarmier sammen med mine cichlider? De 3 scalara købte jeg her den anden dag, og mine andre cichlider har taget rigtig godt imod dem, men det er jo også samme art.
Håber der er nogle der har nogle gode råd.
Mit akvarie er ca. 120 l. hvis det er til hjælp.
Hilsen Lotus.

KimJ — 23. oktober 2009, 11:15

Du har allerede for mange fisk i akvariet, deriblandt 2 komplet uegnede arter.

Hiv Alonocare og scalare op, så passer det!

Hvis Du absolut VIL have flere end de 2 tilbageværende arter, bør det være fisk som primært holder til i den øverste del af akvariet, og er livlige nok til at kunne undgå efterstræbelser. Oplagte fisk kunne være zebrafisk.

Dan — 23. oktober 2009, 12:04

Jeg er helt enig med Kim! N. leúpi bliver også rimelig stor. Så selvom det fremgår af artsbeskrivelsen, ville jeg ikke selv putte den i en 128L. Derimod er 128L perfekt til L. caudopunctatus[/i.]

Akva-Stone — 23. oktober 2009, 12:15

Øh med "Men det er jo også samme art" mener du dermed at fordi en fisk er en cichlide, så kan den godt gå sammen med alle andre cichlider???

Jeg synes du skulle læse lidt om de enkelte fisk du har i artbeskrivelserne, så¨vil du kunne læse at de kommer fra meget forskellige verdensdele. Dine scalare fra Amazonflode som er surt vand. Neolamprologus leleupi og Lamprologus caudopunctatus fra Tanganyikasøren i afrika og din Aulonocara jacobfreibergi fra Malawisøen i afrika. Søerne i afrika har meget kort fortalt hårdt vand.

Kampfisk og guarmier er fra Asien og fra en helt 3. verdensdel!

Jeg vil klart anbefale dig at samsætte fisk og inventar så det passer sammen, så skal du bare se en helt anden glæde ved akvariehobbyen. Det kan godt være du synes dine scalare mm ser tilfredse ud nu, men tro mig, det er ingen ting i forhold til når det virkelig "spiller"

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.