Mine neolamprologus caudipunctatus har fået unger!

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Lotus — 13. oktober 2009, 20:27

Mine hulelegere har fået et kæmpe kuld unger. Og her kommer så lige et par spørgsmål:
Hvornår er ungerne store nok til at klare sig selv? Altså, hvornår er de voksne (ikke spiselige for mine andre fisk)
Jeg sætter snart ungerne i yngleakvarie, så dem først i går, og har først tid til det nu. Men, skal forældrene med i yngleakvariet?
Håber på hurtigt svar.
Hilsen Lotus.

Dan — 14. oktober 2009, 09:47

Til lykke med din yngel!

Hvorvidt din yngel af Lamprologus caudopunctatus bliver ædt af andre fisk eller ej, afhænger af de arter, som de går sammen med. Hvis du skrev noget om dine fisk og dine akvarier i din profil, ville det derfor være nemmere at hjælpe dig.

Forældrefiskene vil gå og passe deres afkom uden for hulen, indtil ungerne er blevet halvstore eller de får et nyt kuld. I begge tilfælde vil de så blive jaget væk fra hulen. Det er ret underholdende at følge denne pasning, hvorfor det kan være en god ide' at holde forældrene sammen med deres yngel. På den anden side kan man godt flytte ynglen uden forældrefisk. Men vær forsigtig når du flytter dem. De kan ikke klare pludselig vandstrøm og tryk, så hvis man bruger en hævert til at flytte dem, vil en del af dem bliver dræbt under flytningen.

Dan — 17. oktober 2009, 12:41

Lotus, har du læst svaret på din forespørgsel?

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.