Nimbochromis linni

Billeder

Generel beskrivelse
Udbredelse: Nimbochromis linni er endemisk i Malawisøen. Det vil sige at arten KUN findes i denne ene sø, verden over. N. linni kan findes rundt i hele malawisøen.

Levesteder: Nimbochromis linni ses oftest over sandbund ved klippeområder. Men ses også jævnligt i overgangszonen.

Jagtadfærd: Nimbochromis linni´s jagtadfærd minder meget om den samme jagtadfærd, som vi ser hos Nimbochromis livingstoni. (Spiller død) Dog lægger Nimbochromis linni sig ikke på bunden og spiller død. Derimod stiller den sig helt stille ved sandbunden, eller ved en klippe. Helt stille og rører ikke en muskel. Her venter den på at småt mbuna yngel, eller småfisk skal komme frem af deres skjul, i den tro at alt er som det skal være. Når byttet bevæger sig ud fra sit skjul, slår Nimbochromis linni tíl!

Nimbochromis linni ér en rovfisk. Men er en meget rolig rovfisk. Den tager kun fisk, som er nemme at gabe over. Årsagen til dette er, at N.linni har en meget lille mund, som ikke kan gabe over ret meget.

Akvarieforhold: Under akvarieforhold, bør Nimbochromis linni ikke holdes i mindre end 530 liter vand. N. linni er en fisk som er meget let at stresse og bør derfor ikke gå sammen med de større typer af rovfisk. Specielt Vildtfangede individer af N. linni er MEGET nemme at stresse og er derved også meget mere modtagelig overfor sygdomme. Det er sjældent at man får farve på N. linni, hvis den går sammen med aggressive typer. Den bedste måde at få N. linni til at gå godt, er ved at sørge for, at dén er den dominerende fisk i akvariet. Et akvarie med N. linni bør have lidt gemmesteder i form af klipper/sten, samt masser af fri sandbund.

N. linni bør holdes som flokfisk (Bare min mening, folk har ret til at danne deres egen) 2 hanner og gerne 4-5 hunner. Ikke så meget på grund af fordeling af aggressioner, men fordi den går bedre, med nogle artsfæller omkring sig.

Hvis man kan lide en lidt mere rolig form for rov cichlide, bør man prøve Nimbochromis linni. Enormt fascinerende fisk.
Yngleadfærd
Yngleadfærd
Nimbochromis linni laver ingen rede (sandgrube/bjerg) Men indtager i yngleperioden et territorie på sand bunden, hvor ingen andre fisk accepteres. Alle der prøver på at at komme i nærheden af N. linni´s yngleplads, bliver øjeblikket jaget ud af territoriet igen. Hannen "tænder" for alle farver og prøver på at lokke hunnen hen til sin plads. Han svømmer rundt i hurtige cirkler og udstråler "Se mig!! Se hvor flot jeg ér!!" Hunnen lokkes hen til stedet hvor legen finder sted. Parret danser rundt i cirkler med hinanden. Hunnen smider 3-6 æg af gangen hvorefter hun øjeblikkeligt vender sig rundt og tager dem i munden. Herefter bider hun i hannens gatfinne for at frigive hans sæd. Æggene befrugtes inde i hunnens mund. Efter legen har hannen ikke længere noget med ynglen at gøre og hunnen alene tager sig af ungerne. Hun ruger på æggene i ca. 3-4 uger, hvorefter ungerne lukkes ud for første gang. Hunnen passer på ungerne de første 3-4 uger, hvorefter de er overladt til at klare sig selv.

Antal unger
50-100

Brugere der har opdrættet denne art
Bruger Henrik276 (Inaktiv)
Bruger Hula 01/01-1900 01/01-1900Beskrivelse
Bruger McWearq 01/01-1900 01/01-1900Beskrivelse
Info
Type
Cichlider, Malawi - Rovcichlide

Handelsnavn
Nimbochromis Linni, Haplochromis Linni.

Videnskablig beskrevet
Burgess og Axelrod i 1975

Udseende
Farver
Hannen: Blå med gul/orange gatfinne. Hunnen: Brun/Hvid broget.

Størrelse han
25

Størrelse hun
20

Optimale Forhold
Min. temperatur
23

Max. temperatur
28

Min. pH
7.3

Max. pH
8.5

Min. akvarie
530

Holdes bedst som
Flok

Foder
Foder:
  • Alger
  • Artemia
  • Cichlidesticks
  • Crisp
  • Cyclops
  • Daphnier
  • Flagefoder
  • Hummeræg
  • Krill
  • Levende føde
  • Muslinger
  • Rejemix
  • Spirulinaflager
  • Kilder og forfatter
    Forfatter
    Dennis Skovdal

    Udskrift venlig version