Vieja maculicauda

Billeder

maculicauda

Vis alle billeder

Varianter
Der findes flere farvevarianter
Generel beskrivelse
Meget flot fisk fra den sydelige del af Mexico, Nicaragua, Panama og Costa Rica, hvor den lever i ferskvand og i brakvand.

I akvariet skal der være en masse gemmesteder. Du kan plante store valisneria og en masse trærødder og sten. Den er rimelig rolig i akvariet, hvis der tages højde for dette. Den skal have rent vand, for at have det godt. I naturen lever den på ca 10 meters dybde. Det skal genskabes i akvariet, for den kan trives.

Andre fisk i akvariet kunne være Archocentrus centrarchus, Cryptoheros nanoluteus eller Thorichthys meeki.

En meget god cichlide, for den erfarne akvarist. Det er vigtigt at denne fisk får grøntfoder, ellers kan du være sikker på, at den spiser dine planter!
Yngleadfærd
Yngleadfærd
Vieja er en monogam pardannende substratleger. Som typiske substratlegere, finder de et område i akvariet, som de rengører. Begge par hjælpes ad. Dog er det ofte hunnen, der primært står for arbejdet. Typisk vælges en flad sten. Her lægges æggene, og begge forældre passer på dem. Det er ikke unormalt, at især hannen kan finde på at æde æggene ved de første forsøg. Når æggene efter en ½ til 1 uge klækker, så flyttes ungerne ofte. I starten lever ungerne af deres blommesæk. Herefter kan de fodres med småt foder som f.eks. nyklækket eller afskallet artemia. Når ungerne er fritsvømmende efter 10-14 dage, følger forældrene dem rundt i akvariet. Her kan de andre fisk i akvariet få nogle gevaldige stryg, hvis de kommer for tæt på, hvorfor de bør være flyttet inden. Hvis der forsvinder en del unger undervejs, så er det ikke unormalt at der forekommer lidt kannibalisme. De er ikke særlig gode forældre, da over 90 % af deres yngel går tabt. Der er historier om at de spiser æggene hvis der er en fare i nærheden.

Antal unger
300-1000

Brugere der har opdrættet denne art
Bruger Skralde (Inaktiv)
Bruger Axenocare (Inaktiv)
Vandland (Slettet)
Bruger Watergate (Inaktiv)
Info
Type
Cichlider, Central Amerika

Videnskablig beskrevet
Regan, 1905

Udseende
Farver
Mange varianter. Fangststed betyder meget. Kan som voksen også ændre farve.

Størrelse han
25

Størrelse hun
22

Varianter
Der findes flere farvevarianter

Optimale Forhold
Min. temperatur
23

Max. temperatur
28

Min. pH
6.5

Max. pH
7.8

Min. akvarie
530

Holdes bedst som
Par

Foder
Foder:
  • Alger
  • Artemia
  • Cyclops
  • Daphnier
  • Flagefoder
  • Levende føde
  • Myggelarver (Hvide)
  • Myggelarver (Røde)
  • Myggelarver (Sorte)
  • Rejemix
  • Spirulinaflager
  • Tubifix
  • Kilder og forfatter
    Forfatter
    Nicolas Slott Korrektur, Laura 2013

    Udskrift venlig version