Thorichthys socolofi

Billeder

Thorichthys socolofi Rio Tulija

Vis alle billeder

Generel beskrivelse
Thorichthys socolofi bliver oftest fundet i det sydlige Mexico, hvor den også blev fundet for første gang i starten af 80´erne.

Cichliden er opkaldt efter Ross Socolof, som har importeret utroligt mange fisk fra bl.a. Central-Amerika. Han har fanget mange nye arter og introduceret dem i akvariehobbyen.

Den lever i hurtigtstrømmende floder med bunde af sand og småsten og næsten ingen planter. Langs bredden er der knap så meget strøm og ofte lidt flere planter, hvor de foretrækker at være.

Akvariet bør opbygges med sand og småsten i bunden og evt nogle huler af store sten.

Den lever bl.a. tæt op ad den rødstrubede cichlide Thorichthys meeki. Man bør dog ikke holde begge disse arter pga. fare for krydsning. Køber man ikke et dannet par, anbefales det at købe en flok ungfisk og lade dem danne par, og herefter udskille disse par fra flokken. Dette gøres fra en alder af ca 10 måneder.
Yngleadfærd
Yngleadfærd
Denne cichlide er substratleger. I naturen yngler den i tørkeperioden fra februar til maj. De laver oftest små gruber tæt op af sten, hvorpå æggene afsættes. Hannen er den, der mest sørger for at holde territoriet fri for eventuelle farer. Æggene klækker efter ca 5 dage. Ungerne bliver ved gruben i flere uger, indtil forældrene mener, det er sikkert nok at lade dem svømme rundt langs bredden blandt nedfaldende grene og blade. I naturen yngler parrene ofte meget tæt på hinanden. Arten er forholdsvis let at få til at yngle i akvariet, og er kønsmodne i en alder af ca 10 måneder.

Antal unger
75-120

Brugere der har opdrættet denne art
Info
Type
Cichlider, Central Amerika

Videnskablig beskrevet
Miller, 1984

Udseende
Farver
Den har nogle utrolige flotte blå pletter på hele kroppen. På den nederste del af kroppen, er den flot gul og har en sort plet lige under rygfinnen ca midt på kroppen. På gællelåget har den en sort plet som symboliserer et øje. Når den "viser" sig frem tror andre fisk derfor, at det er en større fisk, end den i virkeligheden er.

Størrelse han
12

Størrelse hun
11

Optimale Forhold
Min. temperatur
24

Max. temperatur
27

Min. pH
7

Max. pH
8.5

Min. akvarie
250

Holdes bedst som
Par

Foder
Foder:
  • Artemia
  • Cyclops
  • Daphnier
  • Flagefoder
  • Krill
  • Levende føde
  • Myggelarver (Hvide)
  • Myggelarver (Sorte)
  • Kilder og forfatter
    Forfatter
    Lasse Christiansen Korrektur, Laura 2013

    Udskrift venlig version