Hemigrammus pulcher

Billeder

(c) Johnny Jensen

Generel beskrivelse
En smuk karpelaks, som desværre ikke ses så ofte i handlen. Nem at holde og kan anbefales til nystartede akvarister.
Det latinske navn har følgende betydning :
Hemigrammus : Med delvis sidelinie
Pulcher : Smuk

Hemigrammus Pulcher er opdelt i 2 underarter, Hemigrammus pulcher pulcher (Ladiges 1938) og H. pulcher haraldi (Géry 1961)
Yngleadfærd
Yngelpleje
Opdrættes i blødt let surt vand. Ungerne er meget små og sarte. De er vanskelige at fodre op, der fodres med infusorier.

Drægtighed
Æggene klækker efter ca 24 timer.

Førstegangs opdræt i DK
Knud Hansen, 1949

Brugere der har opdrættet denne art
WillyJ (Slettet)
Info
Type
Ferskvand, Sydamerikanske tetra

Handelsnavn
Pragttetra

Verdensdel
Sydamerika.

Videnskablig beskrevet
Ladiges, 1938

Adfærd
Fredelig, kan holdes med arter som har tilsvarende temperament, fx ungefødende tandkarper, pansermaller og dværgcichlider.

Familie
Characidae

Biologi
Lægger æg blandt fintløvede planter, efter leg fjernes forældrefiskene da de ellers vil æde æggene.

Udseende
Farver
Ryggen oliven/brunlig. Kropssiderne grønlige med sølvskær. Bugen hvid/lys beige. Farverne ændrer sig efter lysindfald og trivsel. Fisk som ikke trives bliver blege i farverne. Ved halefinnens basis en sort streg, som strækker sig ca 1/3 ind på kroppen. Under denne sorte streg en gylden/rødlig tegning Øverste del af øjets iris kraftigt rødt.

Form
Langstrakt og høj kropsform. Kroppen er højest lige ved rygfinnens basis. Bugpartiet kraftigt hvælvet. Har fedtfinne.

Kønsforskel
Hunnen mere fyldig end hannen.Hanner er kraftigere farvet.

Størrelse
Han: 3,5-4,5 cm - Hun: 3,5-4,5 cm.

Optimale Forhold
Min. temperatur
24

Max. temperatur
26

Min. pH
6,5

Max. pH
7,5

Min. dH
5

Max. dH
20

Cirkulation
Middel

Belysning
Lav

Niveau
Mellem zone

Dekoration
Akvariet indrettes med fri svømmeplads og områder med plantevækst hvor der kan søges skjul. Holder af områder med skygge, dette kan opnåes ved at dække overfladen med flydeplanter.

Min. akvarie
80 l.

Foder
Foder:
  • Tager alle former for levende
  • frost og tørfoder.
  • Kilder og forfatter
    Forfatter
    Jacob Niss

    Udskrift venlig version