Geophagus spec. ”tapajós Orange Head”

Billeder

Geophagus Tapajos Orange

Vis alle billeder

Varianter
Se ovenfor. De nævnte typer vil formodentligt vise sig at være forskellige, geografiske varianter af samme art.
Generel beskrivelse
Der hersker vist nok en smule forvirring angående om de nævnte varianter blot er varianter af samme art, eller om de adskiller sig så tilpas meget fra hinanden i udseende og adfærd, at de vil vise sig at tilhøre forskellige arter. Nogle kilder beskriver, at der skal være temmelig stor forskel på temperament hos henholdsvis ”Red Cheek” og ”Orange Head”.
”Orange Head” er en af de Geophagus, som er mindst kræsen vedr. vandværdier, og den lader sig relativt nemt opdrætte i vand med en hårdhed helt op til 20 dGH, kuldene bliver blot lidt mindre. Hvis man kan tilgodese dens pladsbehov og temperament, er det en god begynder-jordspiser.
Kilder: http://cmnielsen.dk/showpicture.asp?menuid=5&countryid=21&page=1&id=250 samt ”South American Eartheaters” af Thomas Weidner.
Yngleadfærd
Yngleadfærd
Fiskene vælger et glat, vandret substrat, som først rengøres grundigt af hunnen før selve legen begynder. Hvis der ikke er et passende sted, kan fiskene blive kreative og finde et skråt eller lodret substrat i stedet for. Der graves også en række gruber i bundlaget, som senere skal bruges til larverne. Legen foregår ved at hunnen først afsætter en række æg, som hannen derpå befrugter. Somme tider kan æglægning og befrugtning også ske næsten samtidigt, hvor han og hun svømmer parallelt med hinanden. Når æggene klækker tager forældrene de spæde larver i munden, og forældrene skiftes herefter til at ruge, således at begge får lejlighed til at tage føde til sig. Når ungerne bliver fritsvømmende sættes de ud i gruberne, og tages kun i munden om natten og når der er fare på færde. På dette tidspunkt kan man begynde at fodre med nyklækket artemia. 10 dage efter larverne er fritsvømmende aftager yngelplejen.

Yngelpleje
Ovenstående beskrivelse af legen er gælden for de tre nævnte varianter. En kilde beskriver dog, at ”Araguaia – Orange Head” er mere ”ægte” monogam, da de er samme han og hun, der gentagne gange danner par.

Drægtighed
Æggene klækker efter 2-4 dage, og ynglen er fritsvømmende efter 8-10 dage.

Førstegangs opdræt i DK
Anders Mørck, 1999

Brugere der har opdrættet denne art
Bruger bimmer
Bruger axis_mundi (Inaktiv)
Bruger line84 (Inaktiv) 01/01-1900 01/01-1900Beskrivelse
Bruger lasse1986 (Inaktiv)
Bruger puresp (Inaktiv) 01/01-1900 01/01-1900Beskrivelse
Waagø (Slettet)
Bruger jf (Inaktiv)
Bruger Ærøvej
Bruger timebandit (Inaktiv)
Vandland (Slettet)
WillyJ (Slettet)
Bruger mikk038q
Bruger Vandpjaskeren
Bruger Foslund
Bruger Stubbe (Inaktiv)
Bruger nyberg
Bruger Bullers
Bruger jungeljim
Bruger Blak
Bruger engedal (Inaktiv)
Info
Type
Cichlider, Syd Amerika - Jordspisere

Handelsnavn
Tapajós jordspiser

Verdensdel
Cichlider, Syd Amerika

Videnskablig beskrevet
Ikke officielt beskrevet af nogen endnu. Fanget for første gang af Christoph Seidel og Rainer Harnoss i 1991.

Adfærd
Rolig

Familie
Cichlidae

Biologi
Larvophil mundruger, som midlertidigt danner par under leg og yngelpleje.

Udseende
Farver
Se fotos. Det mest karakteristiske træk hos disse fisk er den rød-orange farvning på hovedet. Min kilde betragter ”Orange Head” og ”Red Cheek” som samme fisk, der kan skelnes fra ”Araguaia – Orange Head” ved at førstnævntes sidestillede plet er rund og placeret oven over længdebåndet, hvor ”Araguaiaens” er mere aflang og placeret på eller lidt under længdebåndet. Den orange farve hos ”Araguaia” er desuden ikke nær så kraftig som hos dens nære slægtninge. Derudover er grundfarven hos begge typer gylden med blå/grønne, iriserende striber på langs. Finnerne er smukt rød- og blåstribede. Den røde farve på hovedet varierer sandsynligvis i intensitet alt efter fiskens rang i flokken og humør.

Form
Se fotos. ”Araguaia – Orange Head” er mere slank i det.

Kønsforskel
Fiskene er monomorfe (kønnene ligner hinanden), men hannerne har generelt mere forlængede og tilspidsede finner, og hunnerne kan blive ret runde om bugen. Genitalpapillen er kort og afrundet hos hunnen, lang og spids hos hannen.

Størrelse
18-21 cm, hunnerne generelt mindst, men undtagelser forekommer.

Varianter
Se ovenfor. De nævnte typer vil formodentligt vise sig at være forskellige, geografiske varianter af samme art.

Optimale Forhold
Min. temperatur
26

Max. temperatur
29

Min. pH
6,0

Max. pH
8,0

Min. dH
1

Max. dH
20

Cirkulation
Middel

Belysning
Medium

Niveau
Mellem zone

Dekoration
Fint, afrundet sand, gemmesteder i form af store trærødder og sten, robuste planter, som er beskyttet mod opgravning ved at lægge større sten omkring rodhalsen, samt flydeplanter i overfladen.

Biotop
I tørtiden, hvor vandstanden er lav, består biotopen stort set udelukkende af sand- eller dyndbund, men i regntiden, hvor vandstanden er høj, er habitatet noget mere varieret, og omfatter store områder af oversvømmet skovbund og krat. I flodens hovedløb er der skjulesteder i form af væltede træstammer, grene og trærødder, samt fore klippeformationer. Der findes ingen ægte vandplanter i det meget grumsede vand, og der er moderat strøm. Hårdheden er nær 0, og pH er 6,2-6,8. Temperaturen er i gennemsnit 28 grader, men kan svinge mellem 22 og 34 grader alt efter årstid.

Min. akvarie
400 - 1000

Foder
Foder:
  • Foderet bør være meget varieret
  • og indeholde både animalske og vegetabilske fødeemner. Dvs. et udvalg af frostfoder
  • pellets
  • rå fisk og rejer
  • samt knuste ærter og skoldet spinat.
  • Kilder og forfatter
    Forfatter
    Elisabeth Schrøder

    Udskrift venlig version