Akvarieforretninger i Hamburg

Postet under : Siden - Informationer
Visninger : 660



Postet fra Akvariefisk.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #1
Bruger Sølz - 12/03-2017 12:43 12/03-2017 12:43
Efter en lille tur til Hamburg/Lüneburg vil jeg videregive disse 2 akvarieforretningers adresser. Sproget på hjemmesiderne er naturligvis på tysk, men det skal I ikke lade jer afskrække af:

Mit første besøg gik til Auarium Tonndorf.
Umiddelbart en noget undseelig facade, men det snyder i den grad. Forretningen er ganske stor, har et bredt udvalgt - også i saltvand + masser af tilbehør. Der er bla. det største udvalg i forskellige (flotte) Endlers varianter, jeg nogensinde har set. Alle priser er O.K., men ikke spec. billige i forhold til DK. Akvarieforholdene er generelt fine. 1-2 medarbejdere i forretningen taler engelsk. De havde også de nye Fluval Flex akvarier, som er ret så nuttede - var liiige ved at falde for fristelsen ;)

Eksternt link http://mx.workaround.org - vælg så Aquarium Tonndorfs hjemmeside. (Jeg kan ikke finde en mere direkte tilgang).

Mit næste besøg var til Atlantis Aquarium - det var nær ikke blevet til noget, da bygningen er en lang og smal med deraf følgende smalt indgangsparti, som oven i købet er trukket lidt tilbage fra vejen - nemt umiddelbart at overse - (tak til TomTom).

Lækker indrettet forretning - alt ser nyt og fint ud. Den ene halvdel er tilegnet ferskvandsfisk og den anden halvdel er tilegnet saltvandsfisk. I midten af den lange butik er der en lang række akvarier, hvor der på ferskvandssiden er planter i lange baner og i saltvandssiden forskellige ting og sager (aner intet om saltvand). Fine akvarieforhold for fiskene. Tilbyder samme udbud af ferskvandsfisk som i DK - havde dog pt. lidt specialiteter i forretningen. Priser nogenlunde som i DK - medarbejder taler engelsk.

Eksternt link http://www.atlantis-aquarium.de

God tur ;)

Postet fra Akvariefisk.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #2
Bruger scn - 12/03-2017 12:57 12/03-2017 12:57
#1
prøver da lige et helt alm. direkte link til butikken:
Eksternt link http://www.aquarium-tonndorf.de

Postet fra Akvariefisk.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #3
Bruger Sølz - 12/03-2017 13:52 12/03-2017 13:52
Merci ;)

Postet fra Akvariesiden.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #4
Administrator Sponsor ken kætbak - 12/03-2017 14:52 12/03-2017 14:52
I Tyskland siger de "danke" Benny. :D
Fransk bringer dårlige minder frem :P

Postet fra Akvariesiden.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #5
Bruger plesner - 12/03-2017 15:57 12/03-2017 15:57
De her er også helt klart et besøg værd. De er specielt gode til rejer og snegle:

Eksternt link http://www.garnelenhaus.de/

Postet fra Akvariefisk.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #6
Bruger Sølz - 12/03-2017 18:07 12/03-2017 18:07
#5,
En spændende forretning med mange lækre ting - en skam, jeg ikke kendte den i forvejen, da den jo ikke ligger så langt fra Aquarium Tonndorf. Så havde den da også fået et besøg ;)

Annoncører
Annoncører