Bugvattersot: behandling af akvarium med Hmf filter

Postet under : Akvariesiden.dk - Sygdomme
Visninger : 817



Postet fra Akvariefisk.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #1
Bruger Eagleauster (Inaktiv) - 01/03-2016 13:11 01/03-2016 13:11
Hej alle

Jeg har måttet aflive en fisk, som formentlig led af bugvattersot, og vil nu behandle akvariet for at forebygge sygdommen hos de tilbageværende fisk. Jeg kan læse, at man skal rense filteret inden behandlingen påbegyndes, da bakterierne lever i de filterdele, som ikke er udsat for vandgennemstrømning. Akvariet er på 325 liter med hjørne-HMF, som drives af et powerhead. Derudover har jeg monteret en streamer ved siden af filteret for øget cirkulation. Det er beboet af ca 30 mbunaer (50/50 Estherae og Golden) og fire Ancistrus maller.

Jeg er i tvivl om følgende:

- hvis jeg renser filtermåtten, vil det så ikke bringe akvariet helt ud af balance, når bakteriekulturen forsvinder?
- skal filtermåtten være i akvariet under behandlingen?
- hvis ikke, hvordan skal jeg så holde powerheadet oppe?

På forhånd tak for hjælpen

Mvh Frederikke

Postet fra Akvariesiden.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #2
Superbruger MSV - 01/03-2016 15:40 01/03-2016 15:40
Jo, akvariet vil blive bragt ud af balance, når du renser filtermåtten.
Har du andre akvarier, hvor du kan pode din filtermåtte med snask, når behandlingen er slut?

Ja, filtermåtten skal være i akvariet under behandlingen, så den også får en tur med medicinen.

Husk aktivt kul efter behandlingen for at fjerne medicinrester - selvfølgelig efter et stort vandskift for at fjerne størstedelen af medicinen.
Herefter kan du tilføre nye bakterier til en ny bakteriekultur (f.eks. ved en podning med filtersnask fra et andet velindkørt filter).

Husk hyppige vandskift i de efterfølgende uger for at undgå eller minimere risikoen for nitritforgiftning.

Postet fra Akvariefisk.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #3
Bruger Eagleauster (Inaktiv) - 01/03-2016 17:06 01/03-2016 17:06
Tusind tak for svar, MSV!

Jeg har kun et startersæt med pick up filter, så der kan jeg ikke hente snask nok, men så kunne jeg jo prøve at spørge, om nogen herinde kan undvære noget. :)

Hvordan fungerer det med det aktive kul?

Jeg skal kun give medicin en enkelt gang, ikke? Har set en model, hvor man giver medicin, undlader at fodre i 5 dage, skifter halvdelen af vandet, og starter langsomt op med fodringen. Og så er det 40 mg/l? Jeg har Flagyl, som er i flydende form, og der svarer 1 mg. vist til 40 ml.

Postet fra Akvariesiden.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #4
Administrator Sponsor ken kætbak - 01/03-2016 18:40 01/03-2016 18:40
Flagyl er et kanon præparat. Du skal ikke være bange for at filtre bliver smadret.
Bare sæt ekstra luft på akvariet under behandling.

Postet fra Akvariefisk.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #5
Bruger Eagleauster (Inaktiv) - 03/03-2016 06:52 03/03-2016 06:52
Åh hvor jeg fortryder lige nu!

Her til morgen ser jeg, at mine fisk enten hænger i overfladen eller ligger og gisper på bunden. Jeg føler, at jeg bliver nødt til at skifte vand, selvom det vil afbryde behandlingen. :(

Postet fra Akvariesiden.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #6
Administrator Sponsor ken kætbak - 03/03-2016 07:00 03/03-2016 07:00
Skynd dig. Og sæt så alle de luftbobler på som du overhovedet kan.

Postet fra Akvariefisk.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #7
Bruger Eagleauster (Inaktiv) - 03/03-2016 07:03 03/03-2016 07:03
Jeg er i gang! Powerheadet kører stadig, så vandet bliver iltet ekstra efterhånden som vandstanden falder. Stakkels små fisk. :(

Postet fra Akvariesiden.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #8
Administrator Sponsor ken kætbak - 03/03-2016 07:08 03/03-2016 07:08
Der skal meget mere til. Vi snakker om at det skal ligne et boblebad.

Postet fra Akvariefisk.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #9
Bruger Eagleauster (Inaktiv) - 03/03-2016 07:53 03/03-2016 07:53
Hvordan gør jeg det? I forhold til mine erfaringer, kan en iltsten ikke gøre nogen forskel.

Jeg har prøvet at kompensere ved at klemme på vandslangen. Det har da givet en midlertidig boblebadseffekt.

Jeg har skiftet ca. 200 liter vand. Kan stadig se nogle fisk, som holder sig ved bunden, men ingen oppe i toppen, og kan heller ikke se nogen, som decideret kæmper for livet. Jeg har undladt at fylde akvariet helt op, så udstrømningen på filteret laver lidt ekstra bevægelse i vandet.

Min plan er nu at tage forbi Cichlidecenteret, når de åbner, og købe aktivt kul og se, om jeg kan få noget filtersnask med hjem. Vil så skifte vand igen i forbindelse med tilførelse af snask og kul.

Lyder det ok, eller er der andet, jeg skal gøre?

Postet fra Akvariesiden.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #10
Administrator Sponsor ken kætbak - 03/03-2016 08:04 03/03-2016 08:04
Malawi amager åbner to timer tidligere. Og du har travlt. . Han har også slam ved hånden.

Køb en luft pumpe hvis du ikke har en. Og få simpelthen så mange luftbobler i gang du kan. Det luft har også en god virkning på selve bugvattersot.

Jeg tror ikke at det er nødvendigt at bruge altivt kul. Men et yderligere vand skift er nok en god idé.

Kan du have overdoseret det flagyl?

Postet fra Akvariefisk.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #11
Bruger Eagleauster (Inaktiv) - 03/03-2016 08:15 03/03-2016 08:15
Jeg skal til Brøndby og have repareret et stenslag, så tænkte, det kunne slås sammen med et smut til Vallensbæk, men vil være nødsaget til at vente i over en time, så det kan da godt være, jeg skal tage til Amager.

Jeg har en luftpumpe. Sætter den til, men den giver altså ikke boblebadseffekt. Hvis aktivt kul fjerner medicinrester, vil det så ikke være smart at skaffe noget? Især når der tilsyneladende er noget, der er gået helt galt under behandlingen...

Jeg hældte 40 ml i. Ifølge mine beregninger svarede det til de 400-500 mg/100 liter, jeg har læst anbefalet flere steder. Men det kan jo være, at medicinen er blevet for gammel.

Postet fra Akvariesiden.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #12
Administrator Sponsor ken kætbak - 03/03-2016 08:18 03/03-2016 08:18
Jeg ville køre til amager først. Og så købe en større luftpumpe..
Milde tilfælde af bugvattersot kan bekæmpes udelukkende med vandskift og masser af luft.

Jeg tænker også der er gået noget helt galt. Det er nok meget godt med aktivt kul så.

Postet fra Akvariefisk.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #13
Bruger Eagleauster (Inaktiv) - 03/03-2016 08:38 03/03-2016 08:38
Det mest ironiske ved situationen er, at mine fisk virkede helt raske og veltilpasse, før jeg gik i gang med behandlingen. *doh*

Nu har jeg flyttet min aftale hos Carglass, så jeg kan være på Amager kl. 10. Håber, de holder ud så længe..

Postet fra Akvariesiden.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #14
Administrator Sponsor ken kætbak - 03/03-2016 08:47 03/03-2016 08:47
Det er sgu ærgerligt. Så længe de ikke ligger og hænger. Så skal det nok gå..
Så må du håbe at det medicin bad har hjulpet på bugvattersot. Hvis du har haft det til at starte med.

Postet fra Akvariefisk.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #15
Bruger ThomasBallerup - 03/03-2016 09:27 03/03-2016 09:27
hej igen frederikke, det er desværre ret normalt at nogle fisk står af under behandling og andre ligner møj,
det er bare behandlingen der virker, og det påvirker jo fisken.
PS: jeg har et par luft pumper for meget på lager du kan få helt gratis

Postet fra Akvariesiden.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #16
Administrator Sponsor ken kætbak - 03/03-2016 09:34 03/03-2016 09:34
"Operationen var en succes, men patienten døde" :D spøg til side. .

Jeg tror nu ikke at det er normalt at mbuna dør af bugvattersot behandling. Men man skal være forsigtig omkring brugen af medicin.

Postet fra Akvariefisk.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #17
Bruger Michael B - 03/03-2016 10:12 03/03-2016 10:12
Jeg havde et tilfælde af gatorm, behandlede med nematol. Alle mine ungefødende i akvariet døde undtagen 1 unge, rejer naturligvis også. Med hensyn til mængden af medicin, så puttede jeg 6 ml i en 250L balje.
Behandlingen er 2 gange med 3 ugers mellemrum.
Som du selv sagde, anden gang, efter 3 uger hvor behandlingen skulle gentages, der var lysten til at gøre det ikke stor.

Medicin skal kun bruges hvis det er nødvendigt :(

Postet fra Akvariefisk.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #18
Bruger Eagleauster (Inaktiv) - 03/03-2016 12:42 03/03-2016 12:42
Tusind tak, Thomas. Det kan være, jeg vil benytte mig af det tilbud (har også lidt "affaldsplanter" til dig)


Jeg er hjemme igen, og har skiftet ca. 50 % af vandet og tilført Nitridac. Har fundet en lille død Golden, men positivt er, at de andre fisk er begyndt at svømme rundt, og der er endda et par Goldens, som danser territorie-dans :D Vandskift nr. 2 har helt klart været effektivt!

Jeg er blevet anbefalet at skifte 30 % igen i aften, og så er det bare vandskift, vandskift, vandskift, og jeg må ikke fodre de næste 8-14 dage.

I Malawi Amager havde de aldrig hørt om den med at rense filteret. Tim forklarede, at bugvattersot findes i alle fisk, og at det, der er tvivl om blandt akvarister, er, hvorvidt syge fisks hvide trådafføring er smittekilde. Tænker, at det måske var en idé med en debat om behandling af filteret, da det for mit akvariums vedkommende sandsynligvis har forårsaget det kaos, jeg nu må bruge de næste par uger til at få styr på.

Postet fra Akvariesiden.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #19
Administrator Sponsor ken kætbak - 03/03-2016 12:48 03/03-2016 12:48
Jeg har aldrig renset filter i forbindelse med behandling af bugvattersot.

Måske det er nødvendigt hvis man har baggrunds filter. .

Postet fra Akvariefisk.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #20
Bruger Eagleauster (Inaktiv) - 03/03-2016 12:57 03/03-2016 12:57
De havde i hvert fald aldrig hørt om det i butikken, hvilket godt kan undre mig lidt, da jeg næppe kan være den første, som har fulgt denne anvisning med dertilfølgende problemer med (hvad jeg går ud fra er) massiv nitritophobning.

Jeg har i hvert fald lært af (meget sur) erfaring, at det ikke er måden, jeg griber det an på, hvis det sker en anden gang, og at jeg måske godt kan lytte lidt til min egen mavefornemmelse.

Annoncører
Annoncører