Mysteriesneglen

Forfatter: Gunnar Lutzen
Oprettet: 08/09-2008 08/09-2008
Sidst redigeret: 20/12-2009 20/12-2009
Oprettet under: Andre akvariedyr
 Del

Mysteriesneglen

Dette er nok den største snegl, som vi har i vores akvarier.

Mysteriesneglen, Appel-snail på engelsk eller Ampullaria cuprina eller Pomacea bridgesi på Latin. Denne snegl findes flere steder i verden. F.eks. I Asien og i Sydamerika.



(c) Line Sørensen

Størrelsen kan blive op til 5 cm og farven kan variere fra gul, grønt hvid, lys, mørk eller stribet. Levetiden er ca. 2 år.

Denne snegl er meget interessant, fordi den blandt andet indånder almindelig luft, for ellers kan den drukne. Dette gør den fra hovedet, hvor den har en lang snabel som den rejser op til overfladen for at indtage luft. Luften gemmer den i sneglehuset. I en anden artikel om Mysteriesneglen hos @kva-net.dk, står der dog det modsatte.

Den kan også gøre det at den flygter ud af akvariet, hvis den finder et rimeligt stort hul. Den kan ligge længe på det tørre, men skal helst indenfor 1 - 2 timer, have adgang til vand igen for ellers dør den.

Den spiser alt. Specielt foderrester, men også alger. Er der ingen alger, kan den finde på at angribe akvarieplanterne og spise disse, men dette sker sjældent. For at sneglehuset ikke skal ødelægges, skal man tilsætte lidt kalk (renset kridt) i akvarievandet. Ellers får sneglene huller i huset.

Som alle andre snegle er den tvekønnet, dvs. at den er både en han og en hun (Red: Det er der lidt diskussion om). Formeringen sker ved at to snegle parrer sig. Den der er først er hannen. Hun sneglen vil så sætte sine æg oppe over vandoverfladen. I et akvarium vil dette ske under dækglasset eller på akvarie-rammekanten over vandoverfladen. Efter 1 dag er denne klump så hård, at man kan fjerne den ved at brække den af med fingrene. Dette er ikke ulækkert! Æggene klækkes efter 2 - 3 uger og de små snegle ligner deres forældre på en prik.

Har du anskaffet dig en eller flere Mysteriesnegle, kan det ske, at den ene dør kort tid efter at du har puttet dem ned i dit akvarie. Dette ses bedst ved at sneglen ikke er begyndt at krybe eller er endnu inde i sit hus efter 1 - 3 dage. Hvorfor dette sker kan skyldes, at nogle snegle tåler ikke at blive flyttet fra et akvarium til et andet. Du skal nu fjerne den døde snegl væk fra akvariet for den begynder at rådne, og så kan den forgifte vandet kraftigt.

Når de små snegle vokser sig større, kan deres hus blive grimt. Det ses ved at der kommer huller og ujævnheder i huset. Dette er mangel på kalk. For at undgå dette, skal sneglene have adgang til kalk. Derfor skal du af og til tilsætte kalk (renset kridt) i akvarievandet. Har du megen Andemad (flydeplante) i akvariet, spiser sneglene med glæde denne plante, fordi denne indeholder også meget kalk.

Der findes som sagt flere forskellige slags Mysteriesnegle, men det er nok ikke fornuftigt, at sætte to forskellige slags af disse snegle i samme akvarium. Så det bedste er, kun at have en slags i akvariet.

Folk har stillet mig det spørgsmål, om det ikke er besværligt at holde disse snegle og om det ikke er ulækkert at fjerne æggene af glasset. Her kan jeg kun sige, at sneglene passer så at sige sig selv. De skal dog også fodres engang imellem med foderpiller, fordi der er ikke altid nok føde til dem i akvariet. Vedrørende æggene, nej, det er ikke ulækkert at røre ved dem. Efter en dag er skallen på ægklumpen så hård, at du nemt kan brække den af. Hvis du ikke trykker for hårdt på klumpen, er ingen fare for at skallen går i stykker.

Tekst Gunnar Lützen ©