Hulsyge

Forfatter: Peter Blaabjerg
Oprettet: 08/09-2008 08/09-2008
Sidst redigeret: 18/12-2009 18/12-2009
Oprettet under: Sygdom
 Del

Hulsyge

Skrevet af Peter Blaabjerg

Jeg købte den 7/2-2005 fem brune discus i Zoo city Hvidovre til et 250L akvarium.

Akvariet var gjort klar og alle forholdene skulle være fine, men alligevel får den ene discus efter blot en uge et lille hul i panden.

Det udvikler sig efter bare 2 dage til at være meget stort, og fisken ændrer fuldstændig adfærd og gemmer sig bagerst i akvariet. den spiser ikke og mister sin farve fuldstændigt. billederne taller vidst for sig selv.





Det er første gang jeg har discus og jeg forstår ikke hvad der er galt. Jeg går på nettet og bruger time efter time for at finde ud af hvad der kan være galt med min discus.

Da jeg finder svaret er det desværre for sent at redde fisken, som jeg afliver og får byttet i zoo city.

Det kunne måske godt ha været undgået at det skulle ende på denne måde. Men jeg følte selv at jeg havde opfyldt de krav som man nu læser om. Dvs. temparatur, PH osv.

Men det at fisken endte med at få hulsyge kan skyldes mange ting :

Hexamita og Spironucleus (hulsyge)

Hexamita og Spironucleus er en type tarmflagelatter der lever i fiskenes tarme, og kan altså også karakteriseres som værende involdsorm. Af samme grund kan de ikke ses med det blotte øje. At se symptomerne på sygdommen før den gør nævneværdig skade er derfor afgørende for helbredelsens succeskriterie. Hexamita er også kendt som hulsyge, idet flagelatterne i et fremtrædent stadie trænger ud gennem kroppen på fisken, og særligt i hoveregionen. Her danner den store kraterformet huller, hvorudfra hvidt pus flyder. I så fremtrædent et stadie er sygdommen imidlertid næsten umulig at helbrede.

Typiske symptomer på sygdommen er indledningsvist at fiskenes afføring bliver hvid og trådagtig. Senere holder fiskene op med at tage føde til sig og stiller sig ofte om bagerst i akvariet, med næsen vendt bagud mod akvariets bagrude. I et senere stadie vil fisken blive mørkere og relativt inaktiv. Indtil dette stadie er sygdommen stadig forholdsvis let at komme til livs.

Sygdommen kan behandles med forskellige præparatter i håndkøb.
Et godt middel er eSHa Hexamita. Før behandling skiftes 30-40% vand. Herefter tilsættes 25 dråber pr. 100 liter akvarievand. På andendagen tilsættes 12 dråber pr. 100 liter akvarievand. Efter yderligere to dage skiftes der igen 30-40% vand.






Jeg håber dette kan hjælpe nogen til at helbrede sin discus inden det er for sent. Desuden er det vigtigt på ingen måde at stresse sine discus da det er en af de største grunde til denne sygdom kommer.